tirsdag den 26. februar 2008

ALTING OG INGENTING

Som så ofte før vendte jeg en morgen blikket ud af mit sydvendte stuevindue og faldt i staver over dette syn, hvor februarmorgenen viste sig fra sin kønneste side. Igen slog det mig - som ofte før her i begyndelsen af året - at det er lidt svært at forstå, vi har de regulære vintermåneder nu, da det her syn klart minder mig om en forårsdag. Dagen, dette billede er taget, var der næsten ingen vind, mange fuglefløjt. Vanter og pandebånd kunne blive i lommerne, der var ligesom ingen grobund for at bruge det.
På vandringen rundt i området senere på dagen kom jeg forbi her på en af færdselsårerne. Vejen, jeg gik på, bliver holdt i orden, og der kan man med lethed køre uden at få ødelagt sin bil. På billedet ses en af de stier, jeg så tit smutter indaf, når jeg trasker rundt i dette område. Det er først som voksen, jeg fandt ud af, der er en sti der, det er ikke let at se, når man passerer på skovvejen. En af de kønneste stier lige i det område, hvor udbuddet af træer er meget alsidig, længere inde kommer man til en slugt, hvor der virkelig er dybde, når man står på en bakketop og skuer ud over landskabet.

2 kommentarer:

Lene sagde ...

du har så ret, Puk. det minder mere om forår end en vintermåned, jeg så et japansk kirsebærtræ i blomst i går.

puk2 sagde ...

Det er helt utroligt, Lene, som det myldrer frem med typiske forårsting. Også det japanske kirsebærtræ hos dig, også et atypisk "lune" på denne årstid, som jeg er begyndt at kalde årstidsforvirring. Også smukt med kirsebærtræet, det japanske.


FORÅR 2007
Powered By Blogger