torsdag den 21. februar 2008
OMVEJ
Når jeg til tider kører en mindre omvej for at se noget andet, kommer jeg forbi denne ejendom. Træerne facinerer mig gang på gang, når jeg ser dem - uanset årstiden, som de står der med de bare grene, kan man tydeligt se de mange grene, som strækker sig op mod himlen. De store kroner, som næsten ser ud som om, de er blevet klippet til, da de virker så ens der i billedet.
Selve ejendommen er der ikke megen grin ved, jeg parkerede ved den pæneste side af den for at tage billedet, hvis jeg var taget tættere på, kan man tydelig se, det begynder at være en faldefærdig ruin, især stuehuset, som er skult bag laden, som vender hen mod mig. Taget er næsten helt faldet sammen, nogle vægge ligeledes, man kan se ind til det gammeldags das i enden af stuehuset, hvor døren er faldet sammen. De sidste beboere som boede der, ligger på min arbejdsplads, hvilket de har gjort gennem mange år. Ejendommen blev solgt, da sidstlevende ikke kunne være der længere, og nuværende ejer er ikke interesseret i husene, som er blevet en ynk at se på.
Selve ejendommen er der ikke megen grin ved, jeg parkerede ved den pæneste side af den for at tage billedet, hvis jeg var taget tættere på, kan man tydelig se, det begynder at være en faldefærdig ruin, især stuehuset, som er skult bag laden, som vender hen mod mig. Taget er næsten helt faldet sammen, nogle vægge ligeledes, man kan se ind til det gammeldags das i enden af stuehuset, hvor døren er faldet sammen. De sidste beboere som boede der, ligger på min arbejdsplads, hvilket de har gjort gennem mange år. Ejendommen blev solgt, da sidstlevende ikke kunne være der længere, og nuværende ejer er ikke interesseret i husene, som er blevet en ynk at se på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det er synd, når sådan nogle ejendomme bare står og forfalder, og ender som uhyggelige spøgelseshuse. Men træerne er sandelig smukke.
Det er så sørgeligt.
Vi har mange af den slags spøgelseshuse her på øen - alt for mange. Når jeg går en af mine ture, så stopper jeg ofte op og står og tænker tilbage på de mennesker, der engang har boet der.
Jeg kender dem ikke, men de har været levende mennesker med et rigtigt liv, som det formede sig dengang.
Jeg bliver så ked af det på deres vegne. Ked af at alt det, de har bygget op...det er nu rask blevet kasseret som ubrugeligt.
DET er sørgeligt.
Det er så trist med disse forladte huse, men træerne er meget smukke.
Nina, Johanne og Lene, jeg kan kun medgive jer, det er sørgeligt, når huse bare falder sammen der midt i det hele, bliver kasseret, bliver til ingenting. Stuehuset især på denne mindre ejendom minder virkelig om en form for et spøgelseshus, virker lidt om uhygge, husker svagt de ældre mennesker, som boede der, og som virkelig havde lagt deres kræfter i dette sted, havde fået gjort noget ved husene hen af vejen, og manglede stuehuset i, de havde været raden rundt, da de ikke evnede mere, hvilket desværre ses i dag, hvor nuværende ejer kun var interesseret i marker, som stødte til hans. Det er dog træerne, som giver et indtryk, positivt, både sommer som vinter som de rager op der.
Send en kommentar