torsdag den 7. februar 2008

TRÆ

En del af min "beskæftigelsesterapi" de sidste dage, har været træ, nærmere betegnet udgået elm fra læbæltet. Lidt af tiden i går og forgårs gik med at få kløvet det sidste af de nedlagte elm, dog med hjælp af kløver, da jeg er ved at blive lidt magelig på mine lidt ældre dage.
I dag har jeg stået ved "savværket" - nærmere betegnet rundsaven - i udhuset, hvor det svandt gevaldigt i stakken, nu begynder jeg at kunne se til ende på det. Sådan en dag som i dag, hvor der har været forholdsvis mildt, har jeg faktisk nydt at stå ude ved det, være i funktion.
En anden fordel er, tankerne blev afledt, hvilket også var en del af terapien i dag ved at gå derud. Selv om det et langt stykke er blevet rutine at stå ved rundsaven, samt det sikkerhedsmæssige er i orden, er jeg dog nødt til at rette opmærksomheden mod saven, når træklodserne kommer op på brættet, de bliver lagt på ved afkortningen.
Afledningen på mit tankemylder hjalp efter hensigten, der er ligesom blevet lidt mere stille oveni, selv om der stadig kører, trætheden har meldt sig, da jeg var i funktion ude en stor del af eftermiddagen, hvor jeg også var ude at gå med mit sorte pelsdyr. Herom i senere melding vedr gåtur.

2 kommentarer:

Lene sagde ...

det er nemlig dejligt med rutinearbejde, som alligevel kræver lidt opmærksomhed.

Zindy sagde ...

Lene, det nyder jeg i hvert fald de dage, hvor jeg trænger til at blive afledt, tankerne er nødt til at være der med mellemrum, selv om om man også kan drage på langfart, er god til at finde de rutineprægede ting, når jeg skal holde mig i gang.


FORÅR 2007
Powered By Blogger