tirsdag den 5. februar 2008

VIKAR

Graveren har lige haft en af sine få friweekends ud over ferie, og undertegnede måtte rykke ind. Det har nu været til at overse, da jeg lørdag måtte afsted morgen og aften til ringningerne. Søndag var der højmesse med altergang. Det, som voldte de største problemer i weekenden, var flaget til højmessen søndag.
Dernede på bakken var der en del vestenvind, så undertegnede havde et problem med flaget. Det havde ligesom ingen lyst til at komme til tops på flagstangen, det ville med min hjælp kun knapt op dertil, hvor det skal være ved begravelse/bisættelse, og det så temmelig tosset ud. Ok, Puk traf en beslutning, som gik ud på, flaget ikke skulle op, men ned og ind i skabet. Da kirkesangeren ankom, ville hun vide, hvorfor flaget ikke var kommet op, meddelte bare, jeg ikke kunne få det op, og at præsten var informeret, han var enig, det skulle i skabet. Ok, det var det, og det var en af de sjældne gange, der ikke blev flaget. Vi må selv vurdere fra gang til gang, om det skal op eller ej, hvilket vi ikke måtte i starten, jeg var ansat.
Der kom andre boller på suppen engang, jeg havde haft vikariatet en søndag, hvor jeg valgte at placere det i skabet, uanset meldingerne fra arbejdsgiverne, det blæste sådan, jeg ikke kunne se, om flagstangen ville knække. Præsten var ankommet og havde hevet det til tops. Ok, chancen blev taget, og jeg trak på skulderene, muligvis gik det. Da gudstjenesten var overstået, kom vi ud til et flag, som lå inde på et gravsted lige så nydeligt. Og bagefter måtte vi have graveren ved en af nabokirkerne ned for at hjælpe med at nedlægge flagstang.
Havde også tjansen af vikar igår, hvor graveren for det meste har sin ugentlige fridag. Det var ikke lige tlf, som stressede i lommen, hvilket det dog sjældent er. Nu er graveren selv tilbage på sin pind.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Puk, du giver så fine små indblik i din hverdag! - og billedet af alteret er dejligt - det er så smukt og enkelt.

Zindy sagde ...

tak et cetera! Endnu engang påskønner jeg, det ikke kun er mig, der har fornøjelse af dette her skriveri. Det giver ligesom lidt mere, når andre også kan lide det, selv om jeg nok havde fortsat alligevel.
Kirken blev restaureret i 2006 fra a-z, hvilket bl.a. også ses på alteret, som giver et helt andet indtryk, når vi kommer derop.Jeg kan godt selv lide synet af det, jeg ser ved alteret nu.

Anonym sagde ...

Det er rigtig flot, det alter. Det ser ud til, at kirken er sådan en lille landsbykirke, rigtig hyggelig (?).
Jeg nyder også dine stemningsfyldte beretninger fra et helt andet slags arbejde, end jeg kender til.

Zindy sagde ...

Også tak til dig, Conny, nyder stadig, andre end jeg selv har fornøjelse af disse notater fra dagligdagen.
Kirken er en lille landsbykirke, hvor der er plads til ca 150 mennesker, efter restaureringen er den kommet mere til sin ret indvendig, nu synes jeg virkelig, det er en dejlig kirke med lyse farver, kirken virker imødekommende, også som arbejdsplads, nu står vi og ringer i kirkerummet, når vi tager ringningerne. Jeg tror, jeg vil komme med et oplæg mere med billeder fra arbejdspladsen, da nye læsere er kommet til, og jeg har nu en anden vinkel som medhjælp, en spændende arbejdsplads, jeg godt kan uddybe fra den vinkel, da den nok er ny for mange, ud fra arbejdsmæssige forhold.


FORÅR 2007
Powered By Blogger