Et lille indslag fra arbejdspladsen til en forandring for mine evige naturbilleder. Kirken, som tog stor forandring under restaureringen tilbage i 2005.Bænkene, som før var grønne, mørke, som på prædikestolen, nu farven, som ses her.
Prædikestolen, som jeg til tider er oppe på under rengøring af kirken indvendig. Rengøringen, som hører ind under graveren. Vi passer selv forløbet, ingen blander sig, bare vi holder den i orden, sørger for alterbuketter mv. Døbefond, kande og stager til alterlys skal med mellemrum pudses, det holder vi også selv styr på og ser os til rette med.
Et lille indslag fra arbejdspladsen til en forandring for mine evige naturbilleder. Kirken, som tog stor forandring under restaureringen tilbage i 2005.Bænkene, som før var grønne, mørke, som på prædikestolen, nu farven, som ses her.
Prædikestolen, som jeg til tider er oppe på under rengøring af kirken indvendig. Rengøringen, som hører ind under graveren. Vi passer selv forløbet, ingen blander sig, bare vi holder den i orden, sørger for alterbuketter mv. Døbefond, kande og stager til alterlys skal med mellemrum pudses, det holder vi også selv styr på og ser os til rette med.
3 kommentarer:
Jeg tænker..at det må da give fred i sindet at gå der i den tomme kirke og gøre det pænt og rart for andre at komme der.
Det er smukke billeder og en smuk kirke.
Du bor da vist ikke så langt fra, hvor jeg bor? Jeg synes, at jeg kender kirken fra avisen.
Johanne - det gir faktisk fred i sindet at gå lige så stille rundt i kirken, bare forberedelserne til en gudstjeneste kan give balsam til sjælen, når jeg har ringet på slaget og derefter sætter mig, kommer der en indre fred, faktisk mere end når jeg bare kommer som almindelig kirkegænger, og kirken er blevet kønnere efter restaureringen.
Helle k - velkommen til. Jeg har den samme tanke når jeg er hos dig, hvor jeg synes, jeg genkender flere ting. Kirken her er Oue, er det ikke tæt på dig?
Send en kommentar