torsdag den 27. september 2007
DAGENS GØREMÅL
En af de rutineprægede dage er ved at gå på hæld. Tidligere på dagen røg der en kommentar til min blog ind på min mail, anonym, har en mistanke om, hvem det kan være, men vælger indtil videre at undlade at kommentere, da jeg ikke er sikker. Jeg ku selvfølgelig vælge at lægge spor, så m/k ka sige ja eller nej, gi sig til kende. Det, jeg vælger at sige til den anonyme nu, er, tak for din kommentar på min blog.
Vejret har igen idag været mildt, man kunne sidde ude hvor der var læ, hvis det var det, man ønskede, det var det dog ikke for mit vedkommende, der skulle ligesom ske lidt andet.
Lidt af tiden gik med at rydde op på 2 hylder i køkkenet, det gav gevinst, der røg lidt ud til renovationen, som har indsamling her i morgen.
Kom et stykke videre i min kartoffeloptagning, kunne godt se, jeg er ovre det stykke, som var værst, det går hurtigere nu, hvor der er mindre ukrudt.
En tur i den nærmeste købstad, der skulle handles lidt ind, begyndte at løbe tør for både mælk og pålæg, der skulle gøres noget. Inde i Føtex, hvor jeg lagde min handel, så jeg en af mine gamle lærere fra børneskolen, hun lignede stort set sig selv, bare i ældre udgave, var ved at regne, hun må være 74 i dag, dengang i 40´erne, så det er efterhånden et par år og en søndag siden, jeg gik rundt i mine børnesko. Husker hende som en meget mild, godmodig type, som havde et morpræg over sig. Besøgte hende til tider fra en dag til en anden, tog med hende hjem - sov der om natten og med i skole dagen efter.
Et glemt minde dukker op. Hun døjede med ryggen i en periode, havde bedt om min arbejdskraft en weekend. Far kørte mig hen til hende, jeg skulle sove der. Det gik planmæssigt med at få gjort rent. Om aftenen sad hun, manden og jeg i stuen, manden med en kat på skødet, pludselig gav han et vræl fra sig og kylede katten langt pokker i vold. Kom op fra stolen i en vis fart, og vi andre kunne ikke lade være med at more os, da vi så på hans bukser, der var et eftertrykkeligt visitkort, som ikke ligefrem lugtede rart. Han måtte ind og skifte bukser af gode grunde. Det må have steget ham til hovedet, for lidt efter kom han ind til os i underbukser og skulle lige have at vide, hvor der var nogle rene. Sjovt som den hjerne pludselig spoler tilbage i tiden ved at se en eller anden.
Vejret har igen idag været mildt, man kunne sidde ude hvor der var læ, hvis det var det, man ønskede, det var det dog ikke for mit vedkommende, der skulle ligesom ske lidt andet.
Lidt af tiden gik med at rydde op på 2 hylder i køkkenet, det gav gevinst, der røg lidt ud til renovationen, som har indsamling her i morgen.
Kom et stykke videre i min kartoffeloptagning, kunne godt se, jeg er ovre det stykke, som var værst, det går hurtigere nu, hvor der er mindre ukrudt.
En tur i den nærmeste købstad, der skulle handles lidt ind, begyndte at løbe tør for både mælk og pålæg, der skulle gøres noget. Inde i Føtex, hvor jeg lagde min handel, så jeg en af mine gamle lærere fra børneskolen, hun lignede stort set sig selv, bare i ældre udgave, var ved at regne, hun må være 74 i dag, dengang i 40´erne, så det er efterhånden et par år og en søndag siden, jeg gik rundt i mine børnesko. Husker hende som en meget mild, godmodig type, som havde et morpræg over sig. Besøgte hende til tider fra en dag til en anden, tog med hende hjem - sov der om natten og med i skole dagen efter.
Et glemt minde dukker op. Hun døjede med ryggen i en periode, havde bedt om min arbejdskraft en weekend. Far kørte mig hen til hende, jeg skulle sove der. Det gik planmæssigt med at få gjort rent. Om aftenen sad hun, manden og jeg i stuen, manden med en kat på skødet, pludselig gav han et vræl fra sig og kylede katten langt pokker i vold. Kom op fra stolen i en vis fart, og vi andre kunne ikke lade være med at more os, da vi så på hans bukser, der var et eftertrykkeligt visitkort, som ikke ligefrem lugtede rart. Han måtte ind og skifte bukser af gode grunde. Det må have steget ham til hovedet, for lidt efter kom han ind til os i underbukser og skulle lige have at vide, hvor der var nogle rene. Sjovt som den hjerne pludselig spoler tilbage i tiden ved at se en eller anden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Dejligt at læse om din hverdag og fin lille historie. Tak for linket i siden, men det virker desværre ikke ;o)
Sjovt at du tror du kender mig, ;-)men nej! Det er jeg nu helt sikker på ikke er tilfældet. Jeg har tilfældigt fundet din blog gennem links fra Sister Bonde. En af mine favoritbloggere er PUK og derfor kiggede jeg ind her. Jeg følte mig forvirret over navne-sammenfaldet, som kan give anledning til misforståelser.
Jeg håber du måske vil ændre dit navn en smule, så det ikke sker.
Med venlig hilsen Evi
Sister Bonde: Tak for dine ord, som glæder mig. Mest fordi jeg et eller andet sted ikke synes - når det kommer til stykket, jeg har så meget at fortælle som I andre der har en blog. Synes mit virker mere tamt, kedeligt. Godt du gjorde opmærksom på linket ikke dur, der må gøres noget andet, så det virker, du er klart en af favoritterne med din levende fortællemåde, humoristiske sans, spontane indfald, som klart falder i min smag.
Anonym-Evi; Tak for din kommentar. Jeg kom nu ud af min vildfarelse, som gik på, en veninde fik min adr ca samtidig med, du begyndte at skrive som anonym, og veninden kan kun skrive under anonym, derfor troede jeg, det var hende. Jeg vil nu forsøge at få mit link lavet lidt om, så der ikke bliver flere misforståelser, der er ikke grund til, der er for mange der blir vildledt, evt blir skuffede over at komme ind til mig.
Venlig hilsen Puk
mange tak !
Jeg er glad for, at du ikke ønsker at vildlede, mente jo nok jeg kunne fornemme, at du er et godt menneske. Jeg synes bare du skal fortsætte med at skrive, for du gør det godt! Jeg synes bestemt ikke at din blog er kedelig og jeg vil gerne komme igen.
Venlig hilsen Evi
Hej Evi. Tak for dine ord. Du skal i hvert fald være meget velkommen på min blog, da jeg faktisk godt kan lide at have gæster, eller hvad jeg nu skal kalde det.
Jeg var ikke klar over, der var en puk i forvejen, regner med, jeg istedet kalder mig puk2, så der er en nuanceforskel på os, muligvis bliver det i aften, det bliver gjort noget ved det, så der hurtigst muligt blir gjort noget, da det aldrig har været meningen, der skulle skabes forvirring blandt andre bloggere, en kusine til mig som selv blogger, var i modsætning til mig klar over, da hun startede, hun ville skabe forvirring hvis hun kaldte sig det sædvanlige, der har jeg sovet, hvilket jeg kun kan beklage.
Venlig hilsen
Puk
Send en kommentar