onsdag den 17. oktober 2007
dagen til nu
Nogle timer siden sidste ajourføring er gået. I den tid har jeg dels været ved at kløve mere brænde og er nu så godt som færdig med det, som er i nærheden af kløveren.
Dernæst gik jeg videre med at rydde væk til vinterens komme, men måtte rykke i husly pga regnvejr.
Mange gange hader jeg denne årstid, hvor vi bla høster, hvad vi satte om foråret; det kan være kartofler, gulerødder, asier mv. Sæsonen er ved at være overstået.
Når jeg går i skoven, kan jeg godt få øje på efterårets flotte blade, især når solen skinner, men er ikke vild med de lange, mørke aftner. Er mere til at være ude, hvilket gårsdagens aften bar præg af, var lidt rastløs, ville hellere have været ude, men måtte blive indendøre. En af tingene nu, er fyrfadslys til at live op på mørket. Ude på min brønd, midt på gårdspladsen, har jeg et par lanterner med lys i, så der også er lidt liv udendørs sammen med lysene herinde.
Allerede nu ser jeg frem til slutningen af januar, hvor dagene begynder at længes, man kan se, der snart sker noget, det varer ikke længe inden vintergækker, krokus og erantis dukker frem - dernæst påskeliljeløgene. Tingene begynder at spire og grønnes, energien vender tilbage, der skal ske noget efter at have lagt i dvale, hi nogle måneder.
En anonym, som trofast følger mig på min blog, kunne jeg et eller andet sted godt tænke mig at mødes med engang, det tyder på, vi har flere ting tilfældes, gad vide, hvor langt, vi mon bor fra hinanden, her, hvor jeg bor ca 12 km fra Hobro. Det her bloggen er i det hele taget en god måde at få nye venner på. Vist en form for nutidens nyere pennevenner, hvor man hurtigt kan svare, hvis man har lyst til det.
Er blevet fascineret af denne blogverden, følge andre - læse om deres dagligdag, uden dog altid at have lyst til at kommentere. Hvis man har noget at sige, går man bare ind og "lægger visitkort" og går igen, elsker faktisk denne form for kontakt, da man via den her vej også får udvidet horisonten, lært noget nyt, ser noget andet end ens egen verden - godt fremskridt i dagens Danmark.
Nu, hvor det er blevet opholdsvejr, vil jeg nu se at traske en tur med min hund. Fortsat god dag til jer derude...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar