ET FARVEL

Et par hektiske dage er ved at gå på hæld. I går mødte jeg på arbejde til sædvanlig tid, vi plejer for det meste at kunne holde fri forholdsvis tidligt om fredagen, men ikke lige i går, vi havde gang i forberedelserne til en begravelse, de sidste. Der skulle graves hul, og ham, som var bestilt til det, kunne først komme først på eftermiddagen, så det måtte vi indrette os efter. Tænkte på afdøde, som jeg har omtalt i et tidligere oplæg. Det var ligesom, jeg ikke helt fattede, han ikke mere kommer forbi for at se til sit gravsted, at jeg ikke mere møder ham på min færden rundt omkring i omegnen. Niels har, som jeg, haft det meste af sit liv her på egnen og var vist den sidste af de søskende, som måtte herfra.

Ok, vi blev færdige kl halvsent i går, og der var - for mit vedkommende - fri til sidst på formiddagen i dag, hvor jeg igen mødte ind for at hjælpe med de sidste ting, herunder blomster, kranse, som ankom.

Der var, som ventet, mange blomster, som skulle på plads, han var vellidt af mange og været selvstændig tømrer. Der var også fuldt hus i kirken, mange var mødt op for at følge ham til det sidste hvilested sammen med konen og sønnen. Alt klappede under den højtidlige handling, jeg måtte ud under sidste salme, et par bukke skulle stilles det rigtige sted. Et øjebliks forvirring, vi havde aftalt en rampe skulle stilles an, inden kisten kom ud, da der sad kørestols bruger i kirken, præsten fjernede den, da han kom ud, en anden måtte lægge den på plads da jeg skulle have øjenkontakt med præsten mht at gå ind og give besked til graver om at gå over til at slå bedeslag. Selv om det et eller andet sted var vemodigt, var det som sådan godt nok, jeg var med, på arbejde. Var med til at få tingene til at glide, at det fungerede, gik som det skulle. Det var ligesom også en måde at sige farvel på. At være med til den praktiske del, være en del af den "skjulte" del, som også skal være der - frem for at være en del af følget, hvor jeg som sådan var mere passiv. Arbejdsmæssigt var det også en form for farvel, selv om det langt fra er ved alle, jeg har den indstilling, da der også er mange, jeg ikke kender, som bliver begravet eller bisat hos os.