Den anden dag var jeg en smut oppe på loftsværelset efter en bog, og hvad faldt mit blik tilfældigt på? Dette sengetæppe, som var den første lidt større ting, jeg frivilligt lavede som teenager. Blev helt nostalgisk, for jeg så pludselig mig selv strikke de halvlange baner til det, som skulle blive til et sengetæppe. Nogle gange var jeg ved at opgive, blev træt, men stædigheden vandt.
Stor var stoltheden og glæden, da jeg strikkede den sidste maske, fik banerne syet sammen og tæppet på min seng. Husker, alle der kom her en tid efter, lige skulle ind på mit værelse, tæppet skulle vises frem. Siden er det blevet til mange ting, herom senere, det var mig bare magtpåliggende at vise min første ting.
4 kommentarer:
Der er et flot tæppe, du lavede dengang, men hvorfor ligger det på loftsværelset? Skulle det ikke ligge på din seng, så du kan nyde det hver dag? Hav det godt på dine lange ture ude i naturen.
Hej anonym. Jeg kom på den samme tanke da jeg så tæppet igen, det er nu kommet ned og er nu igen placeret på min seng. Nyder at have det der igen. Du skal iøvrigt have en stor TAK fordi du er blevet en af de trofaste læsere på min blog! Det værdsætter jeg meget vil jeg lige hilse og sige!! Du må også have det godt. Håber du ser forbi igen.
Det gør jeg helt bestemt.
Tak anonym! Sætter virkelig pris på du gider gå ind og læse samt kommentere, hvilket ikke er en selvfølge for mig. Nyder, der er nogen, som følger mig med hvad jeg har at fortælle. Endnu engang tak!
Send en kommentar