Tog af sted i formiddag, der var nogle ting i husholdningen, jeg manglede, der skulle handles ind - i Kvickly. Ved Kvicklys parkeringsplads er denne plet med det gule hus, som jeg ikke kunne stå for. Ok, der var andre end mig, som havde fundet vej til staden, på parkeringspladsen mødte jeg en her fra vejen, jeg stort set kun hilste på, det fristede ikke at stå derude på parkeringspladsen, hvor det småblæste, vi frøs som 2 små hundehvalpe. Fik mig bugseret ind i forretningen med vogn og fik handlet ind. Da jeg var kommet igennem kassen og var ved at samle mine ting sammen, fik jeg øje på en mandsperson i forhallen, der virkede bekendt. Det skulle undersøges nærmere, og det viste sig at være rigtigt, jeg kom meget hos ham og familien mens jeg var helt ung. Kontakten gled stille ud, da konen blev dagplejemor og havde lange arbejdsdage, samt 3 piger, som krævede deres i weekenderne, hvor der var mere plads end de andre dage. Det var længe, længe siden, jeg havde set dem sidst, så der var lige nogle bemærkninger, som skulle vendes, inden vi drog til hver sit.
Efter, jeg var kommet hjem og havde fået varer på plads, var det tid til gåtur, mens det endnu var tørvejr, så ud og af sted. På marken næsten nede ved skovkanten så jeg et flot syn, som jeg bagefter ærger mig gul og blå over, jeg ikke nåede at fange med mit kamera. Et par rådyr stod fredeligt og græssede på marken, da jeg stod og fumlede med kameraet, forsvandt de skyndsomt ind i skoven, øv osse, men et flot syn alligevel, det kan ikke hjælpe at græde over spildt mælk, så jeg trak på skulderen og traskede videre ned i min skov, ned mod vandet, hvorfra de 2 nederste billeder er fra. Der er motiver nok, bare man har øje for dem, også selv om billederne nok er bedre i sollys, men kan ikke altid tage selv.
Vel hjemme igen kom jeg i tanke om, min lille gang, som jeg ikke længere bruger til oprindeligt formål, skulle have en omgang, der trængte til hjælp, mest organiseret rod, hvis jeg kan bruge det udtryk. Gangen bliver hovedsageligt brugt til en form for spisekammer, forrådsrum, og det var efterhånden kommet til at stå lidt kaotisk. Puk så efter at komme i gang og fik ved samme lejlighed støvsuget, nu er der blevet mere gulvplads og overskueligt. Aktiviteterne var ikke overstået, nu var det bryggers i den anden ende af huset. Mest under et bord, hvor der også var støvet og rodet, der skete lidt, og der er sommetider gevinst, havde glemt, jeg havde en kæde mere til min motorsav, og den var ovenikøbet filet og klar til brug. Glemt er måske så meget sagt, jeg havde en idé om, den lå et andet sted, hvilket den altså ikke gjorde.
Vasketøjet var gennem maskinen i går, og det kom på plads i løbet af dagen, faktisk en lidt atypisk fornemmelse, jeg ikke har vasketøj til tørre ude i bryggers-fyrrum en lørdag aften, men en rar fornemmelse, da jeg de sidste uger har haft tøj at tænke på begge dage i weekenden.
Det meste af ugerengøringen blev også foretaget i går, samt var også i gang ude ved saven, havde lige som den idé, der skulle ske lidt andet i dag, hvis det var muligt, hvilket det altså var.
God weekend til jer derude..
2 kommentarer:
Ja, de er hurtige - rådyrene, men synet havde du da på din nethinde.
Det har været mega-koldt i dag, men du har så fået lavet en del indendøre.
God weekend til
Anonym, jeg er så heldig,jeg jævnligt ser dyr, men nok tvivlsomt, jeg nogensinde får nogen i kameraet, nyder synet alligevel. Også god weekend til dig hvad du end har gang i.
Send en kommentar