torsdag den 20. december 2007

"DANIEL"

"Daniel" kunne have fyldt år i dag, nr 43 i rækken. En af min barndoms legekammerater. Hun tabte kampen mod kræften i april sidste år. En klasse under mig i folkeskolen. "Daniel" som var i Aalborg og kom hjem lige til sidst, hvor hun stille sov ind i sit barndoms værelse hos sine forældre. Blev bisat på min arbejdsplads. Hun har altid været meget spinkel, til sidst var hun kun skind og ben, kunne se, hun selv havde opgivet kampen. Gnisten var væk, hvilket tydeligt kunne ses på kropssproget, øjnene, barskt at se hende sygne hen, blive til ingenting.
Husker, hendes forældre købte kartofler her en årrække, indtil jul også juletræ. "Daniel" kom sammen med sin far for at hente træ, og hende, vore fædre og jeg traskede i skoven for at finde det rigtige, vi tog hjem til os selv ved samme lejlighed. Andre gange var vi nede hos dem med kartofler. Vi havde kontakt derimellem, selv om vi som børn begge var stille, harmonerede vi godt sammen, kunne være sammen i timevis, og tiden bare smuttede mellem hænderne på os.
Hendes mor kommer med jævne mellemrum på kirkegården i dag og tilsyneladende har hun evnet at komme videre, kommer med sin raske, ranke gang, som jeg husker fra barndommen. Håber, hun "Daniel" har det godt hvor hun er nu.

4 kommentarer:

Nina sagde ...

En sørgelig historie, Puk. Det er jo påfaldende, hvordan vi især ved højtider kommer til at tænke på dem, som ikke er mere. En god veninde du dér har haft! Jeg er sikker på, at hun har fred, der hvor hun er nu.

Zindy sagde ...

Nina, det er ofte ved vemod, jeg ser på graven, når jeg går forbi, engang i foråret skulle der sættes en busk, og jeg fik lov til at sætte den, da jeg følte, jeg gjorde noget for hende efter døden, da jeg ikke kunne gøre andet end være der til sidst, vi var på vores måde meget tæt bundet. Jeg håber virkelig, hun har fred som hun led til sidst - har aldrig kunnet glemme hendes resignerede blik, opgivende holdning.

Anonym sagde ...

Det er så urimeligt at nogen kun får så kort tid, men når det så skal være så slem en sidste tid, så er det slet ikke til at forstå.
jeg blev dybt berørt af din fortælling om barndomsveninden, sidder faktisk med tårerne dryppende næsten ned i tastaturet.
Jeg har selv for en del år siden oplevet et nært familiemedlem skrumpe ind til ingenting. Det gjorde ondt at se og var svært at man ikke kunne gøre noget. Jeg ved ikke om hun havde kræft, for det fortalte hun aldrig, men alle troede det var. Hun ville ikke på sygehus og kom der først til allersidst, da hun absolut ikke kunne være hjemme mere.
Jeg synes det var godt din veninde kom hjem til forældrene og fik lov at afslutte sit liv hos dem, men hvor må det være svært for en mor at miste sit barn således.
Her ved juletid tænker vi nok alle lidt mere på dem vi ikke har mere.
Det kan godt gøre julen til en lidt hård tid at komme igennem.
Jeg er glad for at du nedfælder dine tanker her, så kan jeg også få bearbejdet nogle af de svære følelser i denne forbindelse og det er nemmere, når man har nogle at dele dem med.

Mange tanker til dig om en glædelig jul.

Kærlig hilsen Evi

Zindy sagde ...

Evi, ord kan lige nu ikke findes, det berører mig dybt, du reagerer på oplægget om veninden, positivt, jeg er glad for du kan bruge det til noget vedr. dig selv, og at du tør nedfælde her, TAK, for man kan nu engang ikke komme udenom, det er ved højtiderne, det kan være sværest at tænke på mennesker, man ikke har mere, forsøger selv at tænke på veninden, som sygnede hen, barsk periode med morfin til tider, da hun døde, tænkte jeg, nu fik hun endelig fred for smerter, stakkels forældre og 2 ældre søskende, den atypiske situation, de var af gode grunde helt opløst ved bisættelsen, hvor jeg ikke kunne gøre andet end at være med til at få det til at fungere, give dem et klem, når jeg gik forbi. Så hende som død, hun virkede på sin vis fredfyldt, lå som om hun sov, det var svært at fatte, jeg aldrig mere skulle snakke med hende.

Også en glædelig jul med mange tanker med de kærligste hilsener fra Puk, håber, du blir ved med at se forbi.


FORÅR 2007
Powered By Blogger