Sidst, det blev holdt, så vidt jeg husker, var i dette her hus inde i skoven, ikke langt fra sø og fjord. Vi var med begge dage dengang, det blev holdt i dette hus. Vi sov der dog ikke, da vi boede så tæt på, som vi gjorde, men tog hjem og mødte igen dagen efter. Husker det store rum, hvor vi kunne spise, det mindre køkken og sovesalen. Toiletterne var i det særskilte hus til højre i billedet. Bålpladsen, som dog er der endnu. Det var tider dengang, hvor man mødte nogen af de familiemedlemmer, man ikke havde meget kontakt med i dagligdagen.
onsdag den 5. december 2007
GÅTUR
Sidst, jeg var ude på vandring i et af favoritområderne, tog jeg ned af denne skovvej, som det var ved at være noget siden, jeg havde været nede af, der skulle ligesom ses lidt andet, og samtidig var tankerne gået tilbage i tiden, nærmere betegnet til i midten af 70érne, hvor der i familien på mors side var noget, der hed greneweekend. Der samledes de, der havde lyst, tid og overskud til det en gang om året et eller andet sted i Danmark. Der var en lille gruppe, som stod for planlægningen, gruppen blev valgt fra gang til gang.
Sidst, det blev holdt, så vidt jeg husker, var i dette her hus inde i skoven, ikke langt fra sø og fjord. Vi var med begge dage dengang, det blev holdt i dette hus. Vi sov der dog ikke, da vi boede så tæt på, som vi gjorde, men tog hjem og mødte igen dagen efter. Husker det store rum, hvor vi kunne spise, det mindre køkken og sovesalen. Toiletterne var i det særskilte hus til højre i billedet. Bålpladsen, som dog er der endnu. Det var tider dengang, hvor man mødte nogen af de familiemedlemmer, man ikke havde meget kontakt med i dagligdagen.
Sidst, det blev holdt, så vidt jeg husker, var i dette her hus inde i skoven, ikke langt fra sø og fjord. Vi var med begge dage dengang, det blev holdt i dette hus. Vi sov der dog ikke, da vi boede så tæt på, som vi gjorde, men tog hjem og mødte igen dagen efter. Husker det store rum, hvor vi kunne spise, det mindre køkken og sovesalen. Toiletterne var i det særskilte hus til højre i billedet. Bålpladsen, som dog er der endnu. Det var tider dengang, hvor man mødte nogen af de familiemedlemmer, man ikke havde meget kontakt med i dagligdagen.
Her om efteråret og vinteren kan man se søen, som ligger lige nedenfor, faktisk et kønt syn der gennem træerne, hvor man ser søen, træer - bevoksning på den anden side af søen og afslutningsvis himlen. Når man står der på bakken og ser ud over det hele, virker naturen på mig uendelig på en eller anden måde. Stod helt og faldt i staver, da jeg stod der, dels pga jeg lige var gledet lidt tilbage i tiden, dels over den varierede natur, som jeg aldrig bliver træt af. Men jeg kom dog videre, da det begyndte at blive lidt koldt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar