lørdag den 22. december 2007
SKUMRING
Billederne er efterhånden halvgamle, men kan sige lidt om, hvilket tidspunkt, jeg var ude med hunden sidste gang, her på årets korteste dag. Jeg var dog ikke nede i skoven, det var jeg ligesom for meget en kylling til. Valgte at gå ude på vidderne, hvor der - trods alt - var mere lys, og der var også plads nok, den korte tur på markerne varer ca 25 min derude på vidderne, når turen bliver taget i rimelig tempo.
Havde taget en bold med, som pelsdyret morede sig med at spæne efter med kåde bjæf. Tidligere på dagen havde jægerne været her, den ene med sin hund, der skulle leveres foder til vildtet nede på foderpladserne i mit område. Vi på matriklen tog med, da hundene plejer at kunne enes, og de ville samtidig få lidt motion begge to. Gæsten er ældre end min og kørte hurtigere træt mht at lege, det var sjovere at sondere tærrenet for lugte.
Tiden er gået med daglige rutiner, småting kommet fra hånden, og det har været en af de dage, hvor det ikke er effektiviteten, som har præget mig mest, når man tænker på tidspunktet på året.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
I dag har vi haft den korteste dag. Så vi går langsomt mod "lysere" tider. Så kommer energien og effektiviteten forhåbentlig igen.
Rigtig god Jul til dig.
Anonym, jeg ser faktisk frem til de "lysere" tider, da jeg erkender, jeg har det som mange andre på denne årstid; energien er ligesom langt henne at hente pt, skal ligesom tage mig sammen, hvilket andre vist også kender til.
Også god jul til dig.
Send en kommentar