Vi kan vist ikke komme udenom, at julen nu rykker nærmere med raske skridt, da vi i dag har 1. søndag i advent, dagen, hvor det nye kirkeår iøvrigt har sin begyndelse. Vanen tro skulle tidligere års traditioner følges op. Adventskransen tændes, ligeledes den svenske lysestage i vinduet, enkelte juleting findes frem. Pt er der ikke meget fremme, hvilket der aldrig kommer. Det sidste, jeg vil have op, kommer frem den sidste søndag i advent. Der er ikke så meget fremme som tidligere, da jeg har forn
emmelsen af, jeg ellers ikke kan være her, så der er lidt udskiftning fra år til år, det er dog ikke fordi, jeg anskaffer nyt, veksler mellem det, jeg har, som mest er hjemmelavet af mig selv gennem årenes løb, hvor jeg har en del at skifte imellem efterhånden, så jeg bliver aldrig træt af det - eller der går længere tid, inden det kommer videre, fordi der kan skiftes fra år til år. Et eller andet sted i gemmerne er der, så vidt jeg husker, et kræmmerhus, jeg lavede et af de allerførste år i min skoletid i datidens formning Det er længe, længe siden jeg har haft lige denne pose åbnet, da jeg ikke længere har juletræ, som skal pyntes. 
2 kommentarer:
Hyggeligt at høre om dine juletraditioner, Puk.
Hos os er juletræet et must - når vi nu har børn, kommer man ikke uden om det. Og det bliver ikke bare købt ude i Føtex - vi har altid en større udflugt ud af at købe juletræ. Helst skal vi finde et sted, hvor vi selv kan fælde det, ude i skoven.
Ungerne vil gerne med. Andreas er allerede begyndt at snakke om det :-) Men han er jo også kun 20... ;-)
Lizelotte. Det lyder også hyggeligt med jeres tradition mht at tage ud og fælde det selv, et must når man drager afsted i samlet flok, se sig omkring og vælte det træ, man bli´r enige om, skal med hjem. Det er ligesom hyggeligere, når man er flere, afsted i gruppe. Mit juletræ er ligesom gået fløjten efter, jeg kom til at bo alene, der mangler ligesom noget. Du fik mig pludselig til at tænke på barndommen, hvor far og jeg traskede afsted for at finde et træ til os selv, ofte sammen med en barndomsveninde og hendes far, du skal næsten have en tak fordi du fik dette glemte minde frem på lystavlen ved at skrive om jeres tradition.
Send en kommentar