Det var først hen sidst på eftermiddagen, jeg kom af sted på den længere gåtur med hund og kamera, hvilket billederne bærer præg af denne gang. Billederne er knap så gode, men vender det om og siger, det hele ikke behøver blive taget i dagslys, der må godt indimellem være lidt anderledes på min "legeplads" her.
Rute
n, jeg gik i skumringen, virkede helt anderledes end ved dagslys, de skygger gik nærmest i et, det virkede underligt at gå der - i tusmørket, hvor der hverken var helt lyst eller mørkt. Som ventet var jeg den eneste vandrer. Søen, som er vist på øverste billede, gav et helt, helt andet billede der, det kom lidt bag på mig, den virkede sådan. Havde dog ikke nogen klar fornemmelse af, hvad jeg lige havde ventet.
n, jeg gik i skumringen, virkede helt anderledes end ved dagslys, de skygger gik nærmest i et, det virkede underligt at gå der - i tusmørket, hvor der hverken var helt lyst eller mørkt. Som ventet var jeg den eneste vandrer. Søen, som er vist på øverste billede, gav et helt, helt andet billede der, det kom lidt bag på mig, den virkede sådan. Havde dog ikke nogen klar fornemmelse af, hvad jeg lige havde ventet.I det fjerne kunne jeg svagt se Mariagers lys, der var liv på den anden side af fjorden, selv om jeg gik i totalt stilhed. I området, hvor jeg gik, var der kun mine egne skridt ud over hundens i bladene, et enkelt vindpust til tider, ellers den totale stilhed. Sommerhuset, som jeg har i bloggens højre side på billede taget i dagslys, virkede helt spøgelsesagtig.
4 kommentarer:
Tænk at turde gå i skoven i tusmørket. Puk jeg er en kylling hvad det angår, men jeg er vild med dine skumringsbilleder
Tak, Lene. Et eller andet sted må jeg erkende, jeg nok også er en kylling, mere skummelt end ventet, ved ikke om jeg havde fortsat, hvis ikke, jeg havde hunden. Det var et eksperiment med kameraet mht hvordan billederne ville blive. Håber, du har det godt...
Håber du har det godt ude i mørket, hvor der er langt til den nærmeste gadelygte. Du har forhåbentligt vænnet dig til mørket, jeg ville ikke bryde mig om at bo så "ensomt".
Tak,anonym. Jeg har vænnet mig til mørket herude, en omvendt tryghed kan være, man ikke kan ses, når man går på sin egen vej. Vi er forskellige på det felt, jeg kan som sådan godt lide den ensomhed, der er her, du vil ikke bryde dig om det, ingen er heldigvis ens, selv om jeg dog erkender, jeg ikke lige vil bryde mig om at gentage forsøget med at gå i skoven i skumringen, der var der ligesom en kant, det er mere på de åbne vidder omkring ejendommen, jeg er tryg ved mørket, hvor jeg kender naturen, lydene mm. Håber, du har det godt.
Send en kommentar