mandag den 28. januar 2008
DAGENS BEGYNDELSE
Måtte vanen tro op her til morgen, medhjælpen skulle lige ind til kirken og hive i et tov som start på dagen grundet graverens ugentlige fridag. Ringningen blev klaret uden problemer, ind efter arbejdstelefonen på kontoret og ellers videre i systemet. Tlf har dog været stille til nu, hvilket den dog er det meste af tiden, det er mest en ting, som bare ligger i lommen, så mon ikke den også er det i dag. Jeg gætter på det...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hiver man stadig i et tov, når man ringer? Jeg troede, at man var gået over til noget med at trykke på en knap for at aktivere klokkerne.
Det var man i hvert fald nede i den lille sønderjyske kirke, hvor min svigermor (og svigerfar) er begravet. Da min svigermors urne skulle i jorden, sagde graveren, at han lige skulle ind og ringe. Og jeg troede, han havde et vigtigt opkald! Og sådan blev vemodigheden ved urnenedsættelsen lige lettet lidt.
Conny, jeg kan godt forstå, du undrer dig over, vi stadig hiver i et tov, når vi klarer morgen og aftenringningen. De fleste steder trykker man på en knap, ved begravelser/bisættelser mm. Morgen og aftenringning er indstillet til automatisk ringning de fleste steder i dag.
Vores præst er modstander af den form, derfor halter vi bagefter, efterhånden på lånt tid, da arbejdstilsynet har snakket med og vil have automatisk ringning til bl.a. os, vi kører på lånt tid med ringning ved håndkraft.
Jeg kan godt forstå, det med din svigermors urnenedsættelse lettede en smule ved den misforståelse med ringningen. Oplevelsen er jo vemodig i forvejen, fordi et kapitel er definitivt slut, hvilket er mere definitivt på en måde, når afdøde kommer i jorden. Det praktiske lige der er overstået, man skal på en måde videre. Husker fornemmelsen, da far i sin tid blev begravet, der var der fejl i bedeslagene, koncentrationen blev rettet mod klokken, og stemningen lettede lidt, fordi jeg som en af de få kunne høre, der var kludder.
Jeg synes faktisk, det er hyggeligt, at man ikke altid behøver gå over til "mekanik". Dog kan jeg godt se det uhensigtsmæssige rent arbejdsmiljømæssigt.
Conny, jeg kan sagtens følge dig i, man ikke altid behøver gå over til "mekanik." Har til tider tænkt på charmen ved, man kan høre, det er et menneske, som får klokken til at ringe, da det til tider ikke er 100% regelmæssigt ved et menneskes ringning, oftest høres det bedst ved de 3x3 bedeslag i slutningen. Det har jeg ofte tænkt på efter, jeg selv er kommet ind i miljøet, ok, klokken er tung, men charmen får man mere med ved et menneske frem for mekanikken, så et eller andet sted vil jeg nok savne de små uregelmæssigheder ved ringningen, når der blir automatisk ringning, selv om det letter på det arbejdsmæssige plan.
Send en kommentar