DØDEN

Rygterne talte sandt, rygterne, som har kørt i omegnen de sidste dage. "Rasmus" lever ikke mere, hun fik sit endeligt søndag aften, brat.

Hun var på vej fra byen, hvor jeg har min arbejdsplads, og hvor hun har sin bopæl, til Hobro, hvor hun skulle hente en på banegården. Hun var kommet til et sving i tæt tåge og var kørt ligeud, ud over en skrænt, smidt ud af vinduet.

Dèr på marken lå hun natten igennem, til hun blev fundet i går morges ved 9 tiden, af en lastbilschauffør, da tågen her på egnen var lettet. Hun var død, dræbt på stedet og havde lagt der i ca 12 timer, 43 år gammel. Barsk oplevelse. Rasmus, som jeg lærte at kende på kirkegården, hvor mine forældre ligger begravet. Der, hvor hun en tid fungerede som medhjælp, en kort tid medhjælp både der og på min arbejdsplads.

Min arbejdsplads søgte for år tilbage ny graver, hun søgte - og fik stillingen. Arbejdspladsen, hvor hun havde en meget kreativ åre mht grandækning, husker specielt en utrolig flot engel, hun havde lavet på de ukendtes plæne. Hun blev fyret efter nogle år, hvorefter den nuværende graver kom til.

Rasmus, som kom godt ud af det med de fleste grundet sit smilende imødekommende væsen, sit humoristiske sind lever ikke længere. Hun er nu død, borte for altid, kommer aldrig mere til at se hende i gadebilledet. Hun har en søn, som skal konfirmeres her i foråret. Sidst, jeg var vikar ved en gudstjeneste, var han blandt kirkegængerne. Nu må han og hans søskende og andre familiemedlemmer holde konfirmation uden hende.

Rasmus skal ikke begraves hos os, men derimod til Arentsminde, hvor hendes far ligger i forvejen. På fredag holdes der en mindehøjtidelighed hos os, hvor enhver som har lyst og mulighed for det, kan møde op. Graveren tager selv tjansen, da der hverken kommer kiste, bårebuketter, kranse eller andet. Der kommer temmelig sikkert mange, da hun var vellidt af de fleste i omegnen.

Fred være med Rasmus, som måtte herfra alt for tidligt, håber hun trods alt har fred, og at der er nogen, som tager hånd om hendes børn...