Som så ofte før er jeg kommet forbi denne dam, som daværende nabosøn anlagde, da han var teenager. Altså sønnen som teenager, ikke naboen... Sidst, jeg kom forbi dammen, skulle det sorte pelsdyr vanen tro lige ud i dammen og skylles. Siden første færd har hun været en vandhund, hun har ikke kunnet tåle at se vand, hun skal absolut lige dyppes, for det meget eftertrykkeligt.Hvis det er helt rigtigt, må jeg ikke lade hende gå frit her, men naboen siger, det er ok, hvis der er styr på hunden. Vi må i yderområder, hvor der ikke kommer så mange mennesker samt være sikre på, vi kan kalde dyret til os. Andre end mig har observeret meldingen, og har en yderst sjælden gang set en anden komme med løstgående pelsdyr i det her område. Vore hunde har det fint med hinanden, de minder om kåde hvalpe, når de møder hinanden.
Igår, da jeg var ude på en af mine utallige vandringer, så jeg igen rådyr på afstand, 2 stk. Et flot syn, når de kommer der i fuld firspring gennem skoven. Det skal virkelig gå stærkt, hvis man skal nå at have dem indfanget med kamera, endnu har jeg ikke været heldig. Heldigvis, jeg havde fået snor på hunden, da de passerede, lige der i den situation er det ikke helt sikkert, jeg kan få hold på hende.
3 kommentarer:
Du er da også handicappet, når du skal prøve at fotografere hurtigløbende rådyr og samtidig holde styr på pladdervåd hund i snor!
Ikke nogen nem opgave!
Jeg kan lige jeg se situationen for mig hihi!
Nej, Puk - DET kan du bilde mig ind - Emma ville i hvertfald forsvinde i fuldt firspring, uden tanke for andet ... Det er iøvrigt rigtigt nok som Evi skriver - en lidt sjov situation at få på nethinden :-)
Evi - jeg kunne selv se komikken, da jeg stod med drivvåd, langhåret hund i snor, hørelsen fejlede ingenting, midt i rysteturen gav hun et ryk i snoren, i rigtig retning, jeg fumlede med kamera og ønskede næsten, der var en, som lige var på pletten til at tage et billede af os.
et cetera - jeg morede mig selv, da jeg stod der fumlende med kamera i hånden, meget ivrig hund, som absolut lige skulle afsted, hvis jeg gav slip på snoren, jeg udbrød et fnis, da jeg fik styr på hunden igen og dyrene var væk. Jeg tror, det er i sådanne situationer, naturen oftest tar over ved de hunde, selv om de godt ved, de ikke må. Jeg kan godt se logikken i, Emma kunne finde på det samme, da det er jagtinstinktet, der lige melder sig, så jeg kan godt forstå, vi helst skal ha hunde i snor, selv om der, som igår kan komme sjove episoder ud af det, morede mig selv, mig øje for at få rådyr i kamera, hund hellere efter dem, dyngvåd. Skjult kamera havde været på sin plads der...
Send en kommentar