Da jeg tidligere på dagen var ude med kamera i lommen, kom jeg til at tænke på, jeg ikke havde vist i form af billeder, foråret er kommet til det sydlige Himmerland. Vintergækkerne er ikke så meget et særsyn her i februar, de har ofte været tidligt fremme, disse robuste blomster, som tåler meget.
Derimod står jeg mere med åben mund og polypper ved dette syn af påskeliljerne i knop, jeg opdagede dem i søndags. Ok, disse løg står i læ ved min bagtrappe, skærmet mod vestenvinden. Alligevel stod jeg og måbede, da jeg så denne forårsbebuder her i februar måned, det kan jeg ikke huske, jeg nogensinde har set før, og igen er jeg der, om ikke både naturen og os pt er blevet årstidsforvirrede, hvilket jeg også var inde på i søndags, da jeg skrev om, jeg havde observeret dem...
Da jeg tidligere på dagen var ude med kamera i lommen, kom jeg til at tænke på, jeg ikke havde vist i form af billeder, foråret er kommet til det sydlige Himmerland. Vintergækkerne er ikke så meget et særsyn her i februar, de har ofte været tidligt fremme, disse robuste blomster, som tåler meget.
Derimod står jeg mere med åben mund og polypper ved dette syn af påskeliljerne i knop, jeg opdagede dem i søndags. Ok, disse løg står i læ ved min bagtrappe, skærmet mod vestenvinden. Alligevel stod jeg og måbede, da jeg så denne forårsbebuder her i februar måned, det kan jeg ikke huske, jeg nogensinde har set før, og igen er jeg der, om ikke både naturen og os pt er blevet årstidsforvirrede, hvilket jeg også var inde på i søndags, da jeg skrev om, jeg havde observeret dem...
2 kommentarer:
Det er dejligt at se, at der også pibler blomster op hos dig. Vintergækkerne har jeg altid holdt af. De er så utrolig livsbekræftende midt i den kolde tid og i år ses de måske endda endnu tydeligere, når der ikke ligger sne.
Jeg har virkelig savnet det hvide lag, som skulle have ligget og lyst op. Det er så mærkeligt at vinteren snart er forbi, uden at have vist sin smukke vinterklædning.
Evi, jeg nyder synet af disse forårsbebudere, som er kommet op, disse hårdføre vintergækker, som du skriver, er livsbekræftende her i vinterperioden. Nu skinner de ligesom mere igennem uden den hvide sne. Et eller andet sted har jeg også savnet bare lidt mere af det hvide sne, bare et tyndt lag til at live op i den mørke tid, hvor der er allermest mørkt, se sneen på træernes grene, men vi kan jo ikke tage selv, og vinteren kan nu ikke blive særlig lang.
Send en kommentar