TRÆER

Træet her har jeg gået forbi mange gange i mit liv uden helt at tænke over placeringen, nærmere siden januar stormen for 3 år siden. Grantræerne rundt omkring faldt på stribe som knækkede tændstikker, men dette her blev stående rank og frejdigt midt i det hele. Nu står det med sine nøgne grene strakt mod himlen, som om de siger: Her er vi. Glæder mig til, vi kommer længere hen på året, hvor det står med sin flotte sommerpragt igen og kommer til sin ret, der i ensom mejestæt. Sjovt, her ligner det en gran, men er det ikke.
Her tog jeg lige en solnedgang, ved 16 tiden en eftermiddag, hvor jeg vendte blikket mod vest. Fik øje på himlen der bag træerne og kunne ikke stå for det, faldt i staver over synet, selv om det var februar måned, mindede det alligevel om forår, vejret var meget mildt den dag, billedet blev taget. Samme beskrivelser som de sidste dage med vinden, som blidt smøg sig om min krop, vinden, som legede med mit halvlange hår, hvor jeg fik håret i øjnene. Håret kom væk med en håndbevægelse, ville frem og drille igen, indtil jeg fandt ud af at vende mig om, så jeg fik vinden imod mig. Vinden, som lige netop den dag var lidt anderledes,ulogisk, men det havde jeg oplevet før, så det tog jeg ikke nogen notits af, fortsatte bare min vandring videre ud i naturen sammen med mit sorte pelsdyr...