Lidt af min "beskæftigelsesterapi" de sidste dage har været dette affaldstræ, som jeg har gået og savet i. Har fået en aftale i stand med, jeg til tider får et læs, som bliver vippet af, og jeg kan få varmen mere end en gang, da jeg til tider kommer helt til at svede over det, når jeg går og makker derude.Træet her kommer tilfældigvis fra en af mine klassekammerater m. familie, som også bor på egnen. Kammeraten gik jeg i klasse med de første år af min skoletid, så jeg kan vist roligt sige, det er "et par dage og en søndag siden," jeg så hende første gang.
Når jeg går og makker derude, ligger hunden trofast ved min side og ser sig omkring. Til tider kommer der et lille bjæf, når hun kan høre noget oppe på asfalten uden at gøre mere ved det. Indimellem kommer hun hen til mig og vil lige have lidt opmærksomhed fra "mor", som hun får. Jeg får så et lille ophold, mens jeg lige snakker lidt med pelsdyret.
4 kommentarer:
Det var da en rar aftale. Man sætter mere pris på varmen, når man sådanne har knoklet for at få den :-D
bambi - jeg nyder denne aftale, som her er kommet i stand med affaldstræ, som jeg ikke giver noget for, det er dejlig nemt, jeg skal ikke i skoven eller andre steder, bare gå ud og save, et stk vognmand kommer med træet til tider, og ja, man påskønner virkelig varmen herinde, efter den knoklen, der ligger bag, og der bliver holdt udgifter fra døren.
Det er ikke lyv, når man siger, at hunden er mennesket bedste ven.Jeg har haft hund, den er blivet aflivet på grund alder og vi må ikke have hund hvor vi bor
kom så igang/Conny - Jeg har ofte haft den samme tanke, en hund er meget trofast over for sine "forældre" og vi kan ikke ønske en mere trofast ledsager, der giver mange glæder, altid vemodigt, når den skal aflives, hvilket du også kender til, du savner nok til tider hund nu, når du har prøvet at have en.
Send en kommentar