På gårsdagens vandring kom vi på denne skovvej som så ofte før. Lige her er der altid smattet, også i hedebølger om sommeren, da der i dette område er en lille kilde, som springer ud - og siver lige så stille ud på vejen. Ejeren har fået lidt sten gravet ned i vejen, så den bliver lidt mere fast at køre på, og ovenpå, hvor hjulene fra de 4-hjulede skal ramme, har han lagt kasserede terassefliser for at stabilisere vejen.
Det kan virke lidt atypisk at traske lige på den strækning under en hedebølge, men på den anden side, så kan det også vendes om og siges, der er en lille variation under hedebølgen.
Lige her er det igen sollyset, jeg er faldet for, området er ikke noget specielt i den forstand, naturens spil kan jeg ikke altid lade være med at følge, observere på min færden rundt i området.
For efterhånden mange år siden - i slutningen af 60´erne til allerførst i 70érne blev denne del af skoven, kaldet Pletten brugt som en af datidens campingpladser. Dengang kunne man køre direkte dertil med bil, husker svagt - i sommerhalvåret - datidens telte, campingvogne mm i den periode. I glimt, hvis vinden bar op mod os, kunne vi svagt høre musik mm, nu er pladsen et levn fra dengang, der er ikke meget campingplads over denne plet længere, træerne er vokset op omkring, hvilket er med til, den i dag virker mindre, der er bregner, som gror livligt, tværs over pletten er der en sti, som mange af lokalbefolkningen bruger i dag.
På gårsdagens vandring kom vi på denne skovvej som så ofte før. Lige her er der altid smattet, også i hedebølger om sommeren, da der i dette område er en lille kilde, som springer ud - og siver lige så stille ud på vejen. Ejeren har fået lidt sten gravet ned i vejen, så den bliver lidt mere fast at køre på, og ovenpå, hvor hjulene fra de 4-hjulede skal ramme, har han lagt kasserede terassefliser for at stabilisere vejen.
Det kan virke lidt atypisk at traske lige på den strækning under en hedebølge, men på den anden side, så kan det også vendes om og siges, der er en lille variation under hedebølgen.
Lige her er det igen sollyset, jeg er faldet for, området er ikke noget specielt i den forstand, naturens spil kan jeg ikke altid lade være med at følge, observere på min færden rundt i området.
For efterhånden mange år siden - i slutningen af 60´erne til allerførst i 70érne blev denne del af skoven, kaldet Pletten brugt som en af datidens campingpladser. Dengang kunne man køre direkte dertil med bil, husker svagt - i sommerhalvåret - datidens telte, campingvogne mm i den periode. I glimt, hvis vinden bar op mod os, kunne vi svagt høre musik mm, nu er pladsen et levn fra dengang, der er ikke meget campingplads over denne plet længere, træerne er vokset op omkring, hvilket er med til, den i dag virker mindre, der er bregner, som gror livligt, tværs over pletten er der en sti, som mange af lokalbefolkningen bruger i dag.
9 kommentarer:
Din snak om "før tiden gik af lave" - altså tresserne/halvfjerdserne, fik mig til at mindes Sct. Hansaften ved fjorden :)
I dag kan campingpladserne ikke blive store nok, det der med at det leve lidt premitiv, det duer ikke mere, det vel den tid vi lever i der gør det
Helle K, vi er vist gode til at inspirere hinanden med denne snak, kommer også pludselig til at huske Sct. Hansaften ved fjorden, bla i Bramslev Bakker og andre steder fra dengang, du og jeg var piger af samme tid.
Kom så igang/Conny - jeg har tænkt lidt på det samme, vi er kommet - i de fleste tilfælde dertil, vi ligesom kræver mere end vi gjorde førhen, vi er mere tilbøjelige til, vi vil leve næsten som vi er vant til i dagligdagen, og tiden spiller sikker ind, som du ganske logisk skriver, vi har ligesom en helt anden vinkel nu til mange ting end dengang.
hvor har du mange minder indbygget i naturen omkring dig, det må være dejligt, puk
Lene - jeg nyder faktisk denne kombination alsidig natur omkring mig blandet med en del minder, pludselig, når jeg trasker afsted, får jeg øje på noget, som sætter minder i gang om et eller andet, det er faktisk sjovt til tider.
Pletten - kun minderne lever på pladsen som evige gengagere.
Lyd af børn i leg, gråd. Romantiske unge, det første kys. Støjende musik, larmende søndagsfrokost, meningsløst eller måske meningsfyldt skænderi.
Alt i splitkorte sekunder buldrer op på min indre fladskærm.
Tak for et godt billede!
Rimkoger - selv tak - og tak for præcise ord, min underbevidsthed kørte, mens jeg skrev oplægget, pludselig husker jeg, nogle af gæsterne fandt vej op til naboen, som spillede op til dans i laden, musikken var harmonika, tak fordi du lige fik det gravet frem fra min husker.
Altid til tjeneste
Tak Rimkoger, så ved jeg, hvor jeg kan henvende mig...
Send en kommentar