torsdag den 20. marts 2008

VIDDER

En dag, jeg alligevel var væk fra matriklen, havde jeg ligesom god tid på min hjemvej. Vejret var mildt, og solen skinnede fra en skyfri himmel, jeg var oplagt til lidt vandring i lidt andre vidder end de sædvanlige, blev jeg enig med mig selv om. Vejret var lige til det, hund og snor var begge i bilen, så der var ikke langt fra tanke til handling, der skulle ske lidt andet i andre vidder.
Hunden var vældig med på den, da vi gjorde holdt på en kombineret skov-markvej og hun fik snoren på. Bildøren var knapt lukket op, førend pelsdyret med et kådt bjæf sprang over mig og ud på marken, hun ligesom sagde "Det her er jeg helt med på, mor, god idé du der fik." Ok, kameraet kom i lommen, og vi drog ud på den faktisk ukendte vej, som kun ligger 4 km fra min bopæl, jeg var lige så opsat på narrestreger som hunden, hvor langt kunne vi gå, hvad ville vi se, inden vi måtte vende om. Var klar over, vejen ikke kunne være lang, eller særlig meget skov, men det var noget nyt, anderledes for os begge to, da vi startede vores tur.
Det var - som ventet - ikke langt, vi kunne traske, førend vi måtte stoppe og vende skuderne og returnere, men det tog sin tid, landskabet skulle - for mit vedkommende - studeres, da jeg faktisk aldrig havde været på denne vej før, og hunden skulle bruge næsen, næsten hver en sten skulle studeres med næsen, det her var da yderst interessant. Skov var der ikke meget af, nærmest en lille klynge, som ikke mindede om skov, da det kom til stykket, derfor ingen skovbilleder i denne melding, men kun vidder og en enkelt ejendom lidt i det fjerne.
Det bar præg af, en af landmændene i området makkede med træ, da der lå stakke rundt omkring til tørring, forskellige stadier i tørringsprocessen så det ud til der på afstand. Vi gik nok sammenlagt ca 2-3 km ialt, men det føltes som det dobbelte, især for hundens vedkommende, da der var så mange spændene nye dufte, der lige skulle undersøges, og jeg nød turen lige så meget, fordi jeg så landskabet og asfalten fra en helt anden vinkel, end jeg plejer. Senere, da vi var kommet hjem, behøvede vi ikke gå den helt lange tur, vi var ligesom blevet mættede af den første kortere tur...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du har igen været flittig med kameraet og med bloggen. Det er fine dejlige billeder du har sat ind. Jeg har ikke haft tid i mange dage til at læse blogs, men det var som altid en glæde at læse med her og en fornøjelse at se dine smukke fotos.

Kærlig hilsen Evi

Zindy sagde ...

Evi, jeg kan returnere komplimenten, selv om jeg dog siger tak. Selv om jeg som sådan først og fremmest skriver for egen skyld, er det alligevel en fornøjelse med faste læsere, som kommer med en blanding af kommentarer, når der bliver meldt ud. Jeg havde en idé om, du muligvis havde ferie og var optaget der, eller du "bare" havde brug for at være tilskuer en tid, begge dele er til fulde legalt.

Kærlig hilsen Puk

Anonym sagde ...

Altid rart at finde vej til din blog.. Dine dejlige historier og din fede billeder....

Zindy sagde ...

Tak for komplimenten, bambi72, blir glad, når andre også får noget ud af det her, og jeg kan iøvrigt med lethed sende kompliment tilbage til dig, da det også er spændende at følge dig! :-)


FORÅR 2007
Powered By Blogger