lørdag den 12. april 2008

MØRKET

Det er ligesom, der sker en del modgang i en gren af familien, for få uger siden blev en indlagt, blev enke under indlæggelsen og udskrevet til begravelsen. På begravelsesdagen blev søster til enke indlagt, nu er hun (altså søster til enken) også lige død. Jeg stopper ligesom op, hvor megen modgang kan en familie holde til sådan lige oveni hinanden. Tænker meget på familien, ord er ligesom fattige i en sådan sammenhæng, det er svært at finde noget, som dækker. Så jeg fatter mig ligesom i korthed og siger her til sidst, jeg tænker meget på familien, som er så hårdt ramt i tiden af modgang...

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, det virker helt umenneskeligt. Jeg kan godt forstå, du tænker meget på dem. At tænke på mennesker i sorg og måske være der for dem, hvis de får behov for det, er det eneste og bedste, vi kan gøre. Husk nu at passe på dig selv også.

Anonym sagde ...

Det er trist at læse om familiens modgang. Jeg kan godt forstå det påvirker dig og at du tænker meget på det. Du skrev forleden at du havde nogen i familien at snakke med om det - det håber jeg I gør når der er behov. Sender dig rigtig mange tanker og knus - pas godt på dig selv!

Bambi72 sagde ...

I sådanne situationer bliver man fattig for ord...
Mega Krammer herfra

Zindy sagde ...

Nina, det er svært at stå på sidelinjen uden at kunne gøre så meget, hjernen kører på højtryk, er tom for ord, glemmer vist lidt mig selv pt.

anette - pt meget tom for ord, trætheden er overvældende, pt er de, som bor tæt på geografisk, lidt andet oveni, så jeg har ikke haft kontakt med dem andet end ganske kort via sms, hvor de fik besked om situationen, prøver lige nu at takle selv.

bambi - ja, man er fattig for ord, jeg kan ikke selv beskrive situationen. Opbakningen fra jer er guld værd, det, I tilkendegiver medfølelse og kram er meget værd her mens jeg skal have det til at trænge helt ind, hvad der er sket. Ingen ved endnu, hvornår der er begravelse. Øv for situationen!

Anonym sagde ...

Det er så svært at finde ord når det gør ondt på andre - men det er så det man må sige "Det gør mig så ondt for jer - jeg ville ønske jeg kendte de ord der får det til at gå væk.." heller sige noget end ingenting.. men du siger det så rigtigt - du tænker på dem - og det er så rart. Knus fra Søby

johanne sagde ...

Du store..stakkels mennesker, en forfærdelig situation. Her mangler man sandelig ord.
Knus til dig.

Zindy sagde ...

Charlotte illum larsen - Du rammer noget, jeg selv har tænkt over, det er bedre at sige få præcise ord frem for ingenting, det er nu, der er brug for den opbakning, der kan fås i krisesituationen. Få ord,et knus, frem for intet. Du skal have mange tak for din hilsen. Rørende, du kommenterer et sådant oplæg første gang, du gør noget her. Flot. Og ved ikke rigtig, situationen taget i betragtning med oplæg, om jeg skal sige velkommen, jeg siger det - velkommen og tak for dine ord!

Johanne - Du har ret, ord i en sådan sammenhæng er svære at finde. Det kører i underbevidstheden, når dagligdagen skal fungere. Også tak til dig for dine ord og knus!

Frøken Solhat sagde ...

Ord bliver pludselige fattige
puk2. Det er desværre ofte som om at én ulykke sjældent kommer alene. Men hvor er det tragisk for familien og hårdt for de efterladte. Jeg er sikker på at få velvalgte ord og kærlige tanker vil være med til at få dem igennem den svære tid.

Zindy sagde ...

frøken solhat - du har evig ret, det er svært at finde ord i en sådan situation, og man ser desværre ofte disse stimer af modgang. Meget hård tid for dem, hvor jeg ligesom har valgt at følge mest på afstand, komme med få velmente ord med tilkendegivelse af, jeg tænker på dem. Evt også tage lidt kontakt bagefter, hvor de skal forsøge at få ny dagligdag til at hænge sammen.

Lizelotte sagde ...

Det er rigtig trist, men vi må i det mindste trøste os med, at der bliver taget fra den "gamle" ende af familien.

Det er dog værre når det er yngre mennesker, som har børn og slet ikke er gamle endnu...

Zindy sagde ...

lizelotte - jeg selv er ved at rykke hen til samme konklusion, kan jo ikke gøre noget alligevel, i hvert fald ikke tage lige-nu-og-her sorgen fra de efterladte.

Det er nok også ens egen udødelighed, som samtidig blir blandet ind i det. En af de værre situationer var da en af vore tidligere gravere som 43 årig blev dræbt i soloulykke med 4 børn.


FORÅR 2007
Powered By Blogger