tirsdag den 16. oktober 2007
dagen til nu
Til nu er der ikke sket så meget, da jeg var lidt langsom til at komme i gang. Foden, som fik en klods ned over sig ved kløveren i går, gjorde lidt ondt, når jeg trådte på den fra morgenstunden. Det er blevet bedre nu.
Der er i det mindste blevet kløvet en smule mere udenfor samt der var gang i motorsaven en kort overgang.
Noget tyder på, jeg vist har tænkt i forkerte baner, troede, det var en kusine, som legede drillenisse på min blog, men er nu blevet klogere. Jeg vil nu sige undskyld til både anonym og kusinen, som jeg begge har hørt fra via kommentarer. Håber, I begge tilgiver mit sidespor og er villige til at følge mig stadigvæk!!
Nu har jeg fået det varme mad, fik pludselig lyst til en omgang røget flæsk, som er 100 år og en søndag siden, jeg har fået sidst, så jeg gik i aktion, der skulle ske noget, kartofler af egen avl kom i kog, flæsk på panden og det var rart at få varmt mad. Der er også ryddet op i køkkenet. Her knap an vil jeg ud på en af mine utallige ture med min hund, derfor disse billeder i dette indslag, som er taget tidligere. (Altså billederne, ikke indslaget, hvis det kan misforstås.) Ha det godt derude til jeg kommer igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar