Der er næsten hele tiden noget nyt derude, hvis man ellers har sans for det, eller har med sig, når man tager af sted, der skal ses efter noget andet end det sædvanlige, når traveskoene kommer på fødderne. Turen med disse træer har jeg gået utallige gange i mit liv, har overhovedet ikke tal på gangene, jeg har vandret der, hovedsageligt alene. Efter, jeg er begyndt at have kamera med det meste af tiden, er jeg i det hele taget begyndt at se på en anden måde, er der nogle detaljer, jeg ikke har hæftet mig ved før?
Nogen gange leger jeg turist i mit eget område, hvilket også somme tider kan få mig til at se detaljer på min færden, også selv om jeg til tider trænger til at komme hen i helt andre omgivelser, se noget helt andet, bl. a. den dag, jeg impulsivt tog til Bramslev Bakker. En anden måde, som også kan give mig input, er når en eller anden slår følge med mig på min færden. En anden kan også til tider se noget nyt. Eller når man har travlt med at studere et eller andet, så man er ved at skrumle over en træstub, en gren eller noget helt andet, hvilket også til tider er sket.
Herhjemme er der ikke sket de vilde ting, de daglige rutiner bliver gjort, og noget siger mig, jeg nok om ikke alt for længe kan finde på at smutte hen omkring en genbrugsbutik. Jeg kan se, det går langsomt, men sikkert den rigtige vej under mine oprydninger mht at få noget sorteret fra. Noget ryger ud til ugerenovationen, andet kommer i kasser, jeg er vist gennemgående det, man på nogen punkter kan kalde en samler. På forunderlig vis kan jeg altid - næsten - finde tingene, også der, hvor der tilsyneladende er mest rodet, jeg har vist det - visse steder - man kan kalde systematisk rod. En vis logik,rutine er blevet grundlagt hos mig.
2 kommentarer:
Der er sjovt, at du nævner at du ser andre ting efter at du er begyndt at have kameraet med!
Jeg synes også jeg har fået mere blik for detaljer, efter at jeg har fået digitalkamera. Man behøver jo ikke at spare på antallet af billeder, som knipses og så er det sjovt at afprøve forskellige motiver.
Jeg kan godt lide dine fotos og beskrivelser af træerne og deres forskellige udtryk. De nøgne træer kan også være et smukt syn!
Det må være dejligt at bo i så fin natur, som du gør og det er dejligt at du får noget nyt ud af hver tur. Jeg kan også godt lide at gå den samme rute,her hvor jeg bor, for den ser altid forskellig ud.
System i rodet det kender jeg også til. Der er noget særlig hyggeligt over at være omgivet af sit eget rod ;-)
Jeg bliver glad over at læse, at du sender dine frasorterede ting til genbrug. Der er alt for meget, som bare køres til forbrænding. Det er et stort ressourcespild!
Jeg er også lidt af en samler, har svært ved at kassere, men glæder mig over, at tingene kan genbruges og glæde andre.
Eli - Det glæder mig, der findes en, som kan genkende det, jeg skriver fra sig selv. Det er faktisk gået en sport i at finde nye motiver på min færden i mine omgivelser, som jeg aldrig blir træt af, da den er så alsidig, naturen. Som du nævner behøver man ikke spekulere på antal billeder, når man afprøver forskellige vinkler, det, som ikke dur, kan bare slette bagefter.
Jeg har den samme indstilling til ressourcespild, dèrfor bli´r det, der kan genanvendes afleveret i genbrug, det er kun det, der har udtjent sin pligt, som går på forbrændingen, der kommer til tider ting omkring mig af samme grund fra andre, da jeg godt vil sortere, der er også mange, som ikke "bare" kan købe nyt.
Mit systematiske rod har fulgt mig i den tid, jeg kan huske tilbage, og hygger mig - som dig - med mine ting omkring mig, det er mit, og det må godt rode, også selv om der jævnligt er rigeligt fremme, samt gemt væk, har også altid været dårlig til at smide ud, gør en indsats, når det er for meget, selv for mig.
Send en kommentar