GÅTUR

Den anden dag, jeg var ude på en af mine utallige vandringer, tog jeg en afstikker, hvilket jeg så tit har gjort. Jeg vidste, jeg ville komme forbi sommerhuset. Ville se det fra den anden side, hvilket ikke ville gøre det ringere med udsigten, især ikke en dag, hvor solen var fremme. Solen ville være i ryggen, og det var meningen, jeg ville have nogle billeder "i kassen." Selve sommerhuset er der ikke så meget ved, som ses på billedet.

Derimod stod jeg og faldt i staver over scenen bagved, over mod strækningen, jeg plejer at komme fra. Jeg syntes, det var et kønt maleri, som var foran mig, så langt øjet rakte. Jeg kunne næsten stå der i timevis pga dette syn, men løsrev mig, da det alligevel var halvkøligt. Det var trods alt december med lave +grader.

Vendte mig lidt mod højre for at se ud over søen, hvor man tydeligt kunne se, hvordan der så ud på den anden side, hvilket kan ses på dette billede. Mens jeg stod og så ud over søen, gik jeg pludselig tilbage i tiden til barndommens land. Far og 2 naboer stangede til tider ål på denne sø i vinterhalvåret, mens der var et tykt lag is derpå. Dengang, hvor losejerne måtte fiske deri. De tre mænd tog af sted med deres meget forgroede gafler, som deres redskab lignede. Samt hammer mv for at få banket hul i isen. Til tider var undertegnede med, det sjoveste dengang i min verden ved disse ture, var når hullet blev lavet i isen samt lave glidebaner derude. Til tider varede det, set fra mit synspunkt, lidt for længe, og jeg traskede hjem gennem skoven alene med påbud om at gå den direkte vej. Ja, det var dengang.