Da jeg tidligere på dagen var næsten nede ved genbrugsbutikken, smuttede der en SMS ind på mobilen. Det var en veninde, som alligevel skulle ud på farten, og havde fået den gode idé, hun lige ville komme forbi på hjemvejen med kage til kaffen, om jeg havde plads til det. Det kunne jeg se på klokken, jeg havde, da jeg havde godt en time til at få mit halløjsa afleveret og returnere, så den melding røg tilbage. Nåede tilbage i god tid, og fik mine dækkeservietter lagt på. Disse servietter, som jeg i tidens løb har lavet utallige af, ved ikke længere, hvor mange, der er smuttet gennem mine hænder, dels som gaver, dels som bestilling, jeg har altid - næsten - n
ogen til at ligge i reserve.Inden hun kom, nåede jeg ud på en gåtur på marken med hund og bold, der skulle lige brændes lidt mere krudt af, inden hun ankom. Det, som ses, der rager op lige ved siden af træerne, er det fjernsynstårn, jeg i tidligere meldinger har omtalt.
Nå, hun ankom, var her en tid, inden hun dampede af igen. Det var hyggeligt, hun var her, dagens saltvandsindsprøjtning, der er altid liv der hvor hun er med hendes rappe kommentarer, fortællen om dagligdagen, der sker altid noget, når hun er i nærheden, glad for, jeg har lært hende at kende. Det har ikke været meget, vi har set til hinanden den sidste tid, programmet hos hende har været fyldt op, har savnet det lidt, til gengæld har vi jævnligt snakket i telefonen, hvor vi - som i dag - har snakket om løst og fast. Håber, der bliver lidt mere tid nu, da jeg virkelig nød det i dag. En af de her kvinder, som til tider har svært ved at sige nej, hun har mange jern i ilden og er en udpræget mortype, der er der for folk, som har brug for en skulder.
6 kommentarer:
Jeg kan godt forstå du er glad for dine hjertedækkeservietter og at andre også får glæde af dem og din fingersnilde er da rigtig rart.
Tak, anonym, jeg har jævnligt brugt min fingersnilde som afslapning, når jeg trænger til at finde et lavere gear, en af mine favoritting er disse dækkeservietter, som ofte bliver brugt til et godt stykke ind i januar måned. Nu er det ligesom mere blevet bloggen, jeg kobler fra ved, da jeg efterhånden er blevet mere et skrivemenneske end et kreativt menneske.
Puk, skrivning er jo også en slags kreativitet... :-)
Så langt har jeg ikke tænkt, Lizelotte. Kan dog godt se logikken, da jeg erkender, jeg lader meget op ved bloggen, skrive lidt om dagligdagen og ellers følge I andre.
Evnerne bliver brugt anderledes her, da jeg faktisk elsker skrivningen nu - kan sidestille det med datidens håndarbejde. En form for afhængighed er her nu, pusle lidt med billederne, layout mv, det er sjovt og gi´r energi.Nu er det lige ved, jeg ville ønske, jeg havde en bærbar, så den kunne ta med i byen, men det ville vist være underligt istedet for håndarbejde...
Ja, det kunne ellers se sjovt ud, at sidde der med den bærbar mens alle veninderne har gang i strikkepindene. Herlig tanke - og godt, du er så glad for skrivningen. Det er vi vist mange, der efterhånder er blevet, og det er også skønt at dele! :o)
Nina - rart, du kan se tankegangen med bærbar. Jeg så for mig, jeg hed den frem på bordet og gav mig til at skrive på livet løs, da det i min verden også er en form for håndarbejde, mens de andre sad med strømper ol.
Jeg nyder virkelig, jeg kom i gang her med min blog, så andre evt kunne få glæde af det også. Vi er, som du siger, mange, som er blevet glad for denne form for brevveksling, da der er mange flere, som kan læse med, lærer mange nye mennesker at kende, sætter sig, når man har tid, energi, lyst eller skal have ladet op.Jeg er positivt overrasket over det her i blogverdenen.(0:
Send en kommentar