Lige nogle få billeder fra min tur til genbrugsbutikken i går. Billederne er ikke de allerbedste, men det var der ikke nemt at gøre noget ved, da der var mørkt, overskyet og diset på min færden. 
De 2 billeder, hvorpå der findes vand, er fra et lille, idyllisk fiskerleje langs Mariager Fjord. En plet, jeg har været ved utallige gange i mit liv. Mens jeg var barn, var der en kort overgang i sommerhalvåret en færge, som sejlede i rutefart derfra til Mariager. Husker, en kusine et år var på ferie om sommeren, og vi tog turen tværs over fjorden.
På min vej hjem i går kom jeg forbi disse 2 huse, som har samme ejer. Da ejeren købte grunden, var der kun den lyse ejendom der. Han fik lov til at opføre den mørke bygning i stedet til beboelse. Bygningerne er på hver sin side af vejen, og det nye hus har bedre 
udsigt ud over fjorden. Det var meningen, det gamle skulle rages ned, men ejeren har åbenbart fået lov til at lade det stå, for der er kommet nyt tag på. Et eller andet sted synes jeg bedst om udseendet på det gamle. Så sent som i går, da jeg kom forbi, slog det mig, det gamle minder mig om et fort, jeg er ikke så vild med det udseende, det gør noget. Jeg synes, det på en eller anden måde skræmmer naturens udseende. Kom iøvrigt i de lyse bygninger som barn. Der boede et par, som ikke lever længere. Husker, de altid havde slik af en eller anden slags. Når jeg med mellemrum kom cyklende forbi om sommeren, og de gik ude, blev jeg altid stoppet, jeg skulle lige have fra slikdåsen, måtte selv gå ind i køkkenet og tage. I forgangen havde de en klokke, som ringede, når yderdøren gik op, hvilket var MEGET spændende en overgang. Døren skulle åbnes og lukkes en ekstra gang, så klokken kunne ringe.
udsigt ud over fjorden. Det var meningen, det gamle skulle rages ned, men ejeren har åbenbart fået lov til at lade det stå, for der er kommet nyt tag på. Et eller andet sted synes jeg bedst om udseendet på det gamle. Så sent som i går, da jeg kom forbi, slog det mig, det gamle minder mig om et fort, jeg er ikke så vild med det udseende, det gør noget. Jeg synes, det på en eller anden måde skræmmer naturens udseende. Kom iøvrigt i de lyse bygninger som barn. Der boede et par, som ikke lever længere. Husker, de altid havde slik af en eller anden slags. Når jeg med mellemrum kom cyklende forbi om sommeren, og de gik ude, blev jeg altid stoppet, jeg skulle lige have fra slikdåsen, måtte selv gå ind i køkkenet og tage. I forgangen havde de en klokke, som ringede, når yderdøren gik op, hvilket var MEGET spændende en overgang. Døren skulle åbnes og lukkes en ekstra gang, så klokken kunne ringe.
4 kommentarer:
Ja mørke og dis kan vi ikke gøre noget ved, men hvad med den forkerte dato på dine billeder? Kunne du ikke få det lavet om, da apparatet var til service? Hvordan synes du det går med at få lært kameraet at kende? Har du haft tid til at afprøve dets muligheder? Jeg forestiller mig, at det måske har en indstilling for gråvejr, eller en anden indstilling for lysmængden, som måske kunne gøre billederne lidt lysere, hvis du gerne ville have det.
Jeg er lidt i tvivl om hvilket af husene, du mener ligner et fort? Er det huset med de mange vinduer på bakken, som du ikke synes passer ind i landskabet? Det ser måske lidt dominerende ud deroppe og du foretrækker vel den uspolerede natur.
Det er en sød historie med slikdåsen og klokken i gangen. Sjovt hvordan sådanne små ting fæstner sig i vores erindring. Det må have været rare folk de to.
Evi. Det går ligesom lidt langsomt mht at få lært apparatet at kende, der er ligesom ikke sammenhængende tid nok på én gang, derfor er jeg ikke kommet så langt som jeg gerne ville. Datoen glemte jeg at nævne, da apparatet var afsted, så indtil videre lever jeg med den.
Ja, det er det mørke hus på bakken med mange vinduer, jeg mener. Når man kører forbi, virker det meget prangende på en eller anden måde, for højt og mørkt i sig selv. I glimt når jeg kører forbi, tænker jeg, det lille lyse godt må flyttes derover i stedet, det spolerer ikke på samme måde naturen. Foretrækker et eller andet sted uspoleret natur, skal der være huse, synes jeg, de ligesom skal være lavere, falde lidt ind i omgivelserne på en eller anden måde.
Det ældre par, som boede i de lyse bygninger, var faktisk typisk bedsteforældretyper, som virkede som en magnet på børn. Er til tider henne ved deres gravsted, da de nu ligger på min arbejdsplads. Der er faktisk mange minder om dem, da han var en mand med meget humor og kunne jævnligt fyre noget af.
Årh det var ærgerligt du glemte at sige det! Jeg brugte min kameramanual som godnatlæsning i lang tid, før jeg syntes jeg havde rimelig styr på mit kamera, så jeg kan kun give dig ret i at det kræver tid.
Jeg kan godt følge dig i tankerne om at husene ikke skal ødelægge synet af naturen. Den klæder sig selv bedst!
Du husker de gode sider ved folk. Det er godt du har de gode minder. Jeg er glad for, at du vil dele dem her.
Evi, jeg kan godt følge dig i kameramanualen som godnatlæsning for via denne vej at lære, hvordan kameraet virker. Der er faktisk flere funktioner end jeg havde drømt om, men skal nok på et eller andet tidspunkt få det lært.
Tak for dine ord iøvrigt, det med at dele mine oplevelser mv med andre er faktisk lidt en drøm, jeg får afprøvet her, har altid kunnet lide at skrive, og så det her som en mulighed, da jeg faktisk har en klæbehjerne med minder og oplevelser, ville se, om der evt var andre, som kunne finde bloggen og få noget ud af det sammen med mig. Jeg kan sige, det i overført betydning er min måde at få noget udgivet i bogform på, da jeg gennem flere år har leget med tanken om at få noget udgivet. Bloggen er det første skridt, muligvis. Vil dog køre den videre, da det faktisk er sjovt. En ny måde at finde venner på, som følger uden dog altid at kommentere, hvilket jeg heller ikke altid selv gør. Jeg havde nok fortsat alligevel på bloggen, selv om der ingen kommentarer kom, da det også et stykke hen ad vejen er en form for dagbog, jeg skriver her, de fleste ting kommer med.
Send en kommentar