søndag den 20. januar 2008
GÅTUR
Billederne i dag er faktisk fra min gåtur i går, hvor jeg vandrede rundt i godt en time, der var ideelt vejr til travetur. De efterfølgende 2 billeder er lidt af udsigten fra dette sommerhus, som jeg ofte kommer forbi, når jeg er ude på traveture, kan komme dertil fra flere vinkler. Nød vejret i fulde drag og havde det godt med, der var solskin ud over mildt vejr.Det mindede om forår fremfor i sidste halvdel af januar, der var enkelte fuglefløjt på min færd, og jeg var ikke ene på vejen.
Jeg ved godt, jeg har taget denne sø et hav af gange, men kan ikke lade være, da jeg synes, der er forskellig udsigt fra gang til gang, afhængig af vejret. Bliver aldrig træt af dette sted. Så også enkelte bilister på min færden, godt nok på afstand, da jeg trissede afsted på steder, hvor det ikke var så sjovt for bilerne. Men bare det, der på denne årstid kan færdes biler på bilvejene uden besvær, disse veje virkede faste, godt nok med pytter rundt omkring, som jeg kunne se på vejen, jeg startede på.
Næsten i den tid, jeg kan huske tilbage, har der lagt en båd på denne eng, naboen havde i sin tid altid en båd til at ligge der, som jeg måtte bruge, når jeg havde lyst, og var til tider ude på søen med den daværende hund i bunden af båden. Nu har den nuværende ejer også båd på grunden, den hvide plet til højre i billedet, næsten nede ved vandet, man bliver helt vemodig ved, at tiden går, ejere skifter og alligevel er der nogen ting, som på en eller anden måde minder om barn- og ungdommen. Nå, der kom Puk til at filosofere over tilværelsen. Hm, jeg fik løsrevet mig fra den idylliske plet efter at have siddet lidt på en havestol ved sommerhuset, som ejeren ikke har fået sat i husly.
Selve sommerhuset og udhuset var der dog ikke i min barndom, der husker jeg et lillebitte hus, som faldt mere og mere sammen, det blev ikke holdt ved lige, for år tilbage blev selve sommerhuset fornyet, fik lov til det. Senere blev udhuset skiftet ud, og der blev fældet træer, så der til fulde er udsigt ned over søen, nu virker pletten idyllisk, fredfyldt. Jeg skal ofte have folk slæbt med den vej, når der står travetur på programmet.
Jeg ved godt, jeg har taget denne sø et hav af gange, men kan ikke lade være, da jeg synes, der er forskellig udsigt fra gang til gang, afhængig af vejret. Bliver aldrig træt af dette sted. Så også enkelte bilister på min færden, godt nok på afstand, da jeg trissede afsted på steder, hvor det ikke var så sjovt for bilerne. Men bare det, der på denne årstid kan færdes biler på bilvejene uden besvær, disse veje virkede faste, godt nok med pytter rundt omkring, som jeg kunne se på vejen, jeg startede på.
Næsten i den tid, jeg kan huske tilbage, har der lagt en båd på denne eng, naboen havde i sin tid altid en båd til at ligge der, som jeg måtte bruge, når jeg havde lyst, og var til tider ude på søen med den daværende hund i bunden af båden. Nu har den nuværende ejer også båd på grunden, den hvide plet til højre i billedet, næsten nede ved vandet, man bliver helt vemodig ved, at tiden går, ejere skifter og alligevel er der nogen ting, som på en eller anden måde minder om barn- og ungdommen. Nå, der kom Puk til at filosofere over tilværelsen. Hm, jeg fik løsrevet mig fra den idylliske plet efter at have siddet lidt på en havestol ved sommerhuset, som ejeren ikke har fået sat i husly.
Selve sommerhuset og udhuset var der dog ikke i min barndom, der husker jeg et lillebitte hus, som faldt mere og mere sammen, det blev ikke holdt ved lige, for år tilbage blev selve sommerhuset fornyet, fik lov til det. Senere blev udhuset skiftet ud, og der blev fældet træer, så der til fulde er udsigt ned over søen, nu virker pletten idyllisk, fredfyldt. Jeg skal ofte have folk slæbt med den vej, når der står travetur på programmet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Du bor et smukt sted, Puk - men næsten bedst: du forstår virkelig at sætte pris på det - selv om jeg kan forstå at du har "kendt" stedet hele dit liv. Forresten: du bød mig velkommen da jeg kommenterede dit forrige indlæg - tak for det, kære ven. Så er det også fair, at "advare" dig: du optræder nu i min blogroll - så du kan vente jævnligt besøg af mig fra nu af :-D
et cafeteria, tak for dine ord til mig. Jeg bor nu i mit barndomhjem, som jeg overtog da far som den sidste faldt væk, derfor har jeg "kendt" stedet hele mit liv og bliver aldrig træt af den alsidige natur, der er her omkring, især ikke nu, hvor jeg jævnligt har mit kamera med som ekstra øje.
Jeg er kun glad for, jeg optræder i din blogroll, og at det her har din interesse, jeg kan godt lide gæster, du kommer iøvrigt også til at høre mere fra mig, hvilket du vist har mærket de første skridt til ovre hos dig, da du også står som en af favoritterne her hos mig. Jeg er jævnligt forbi hos dig og skal til tider lige tygge lidt på det, inden jeg kommenterer. :-)
Ikke et cafeterie, men et cetera!
Anonym/ordfreak - der fik du mig igen grebet i at være for hurtig ved tastaturet. :-D
Send en kommentar