Atter har jeg været ude på en af mine utallige vandringer, som jeg ikke kan undvære. Idag uden extra øje i form af kamera, det skulle ligesom have lov til at holde lørdagsfri. Jeg gik en af mine faste ruter og kom ned i nærheden af mit efterhånden berømte sommerhus. På afstand kunne jeg høre mere end 1 motorsav arbejde. Jeg var lidt nysgerrig, hvilket træ måtte lade livet, og hvem var i gang med savene? Da sommerhuset var indenfor synsfeltet, kunne jeg se, dette træ midt i billedet var blevet væltet, ejeren af sommerhuset havde trailer til at stå på matriklen, lidt længere nede sås en traktor. Ok, det var ikke forbudt at gå på vejen, så jeg skulle videre, lidt af vejen var næsten spærret af trætoppen, men det kunne med lidt zig-zag lade sig gøre at passere stedet. Ejeren og en navnebror havde gang i parteringen af bøgen, som var arten på træet.
De to motorsavsarbejdende mænd blev helt forskrækkede, da pelsdyret og jeg var næsten ud for dem, de havde været koncentrerede af deres arbejde, dels larmede savene. De stoppede en tid, ville have en pause, hvor der lige skulle pustes ud, da jeg gik videre, gik de i gang med at rydde vejen, hvorpå de var blevet færdige med at partere toppen...
4 kommentarer:
Jeg håber der var en god grund til at fjerne det smukke træ, ihukommende vores tidligere tanker om træer!
et cetera - ud for vores hovedargumenter var der ingen gyldig grund, det skærmede for udsigten ned til søen, derfor skulle det ned, så der blev frit mht sigtbarhed. Træet var sundt og raskt, stod forkert sted, til nød kan jeg også gå med til fældning, hvis træer ødelægger andet, for tæt på hus (rødder ind under fundamentet) blevet alt for stort til en paracelgrund, men her var der ikke andet end det tog udsigten, især om sommeren. Jeg kunne ligesom ikke sige noget, da jeg snakkede med dem, det var udenfor min rækkevidde, så jeg observerede bare og luntede stiltiende videre og tænkte det var godt nok, det ikke var mens jeg var yngre, hvor jeg var mere hidsig.. Accepterer nu, når jeg bare ikke kan gøre noget, men nøjes med at tænke.
Hmrf!
Det var ellers et pænt træ!
Ja Evi, det var et pænt træ, som ikke fejlede en dyt, pænt med og uden blade, krummede stiltiende tæer, da jeg luntede videre, det der fik de ikke mig til at vælte, det erkender jeg blankt...
Send en kommentar