DØDEN 1

Har været væk fra matriklen tidligere på dagen og kom forbi "gerningsstedet". Stedet, hvor Rasmus (nu kan jeg godt oplyse det rigtige navn, Lene, da det er kommet frem i lyset har jeg hørt flere steder fra.)
Stedet, som Lene intetanende nærmede sig søndag aften. Stedet, hvor hendes lys brat slukkedes som ved tryk på en kontakt. Rart, hun trods alt ikke lå og led inden døden indtraf, men væk, i samme nu, hun ramte jorden. Bilen, som stod med forenden nede i jorden, hjulene lige op i luften. Bilen var dog fjernet på min vej i dag, dybt spor, hvor bilen havde stået, i rabatten blomster og lys.
Lene, som alt for tidligt må genforenes med sin far, det er stadig lidt ubegribeligt, hun ikke mere er en del af gadebilledet. Livlige, glade Lene, hvor der skete noget. Humørsprederen. Børnene er fremme på min nethinde gang på gang, de stakler, som så brat måtte af med deres mor. Hvem tager sig af dem.
Jeg er overbevist om, at mange møder op til mindehøjtideligheden i kirken, hvor hun hørte til, og som er en del af mit arbejdsliv. Hvem som har truffet afgørelsen, er jeg ikke klar over, synes bare det er okay, beslutningen blev truffet ang mindehøjtidelighed i kirken, hvor vi skal have blomster i bænkene samt på alteret, flag på halv hele dagen.
Jeg er overbevist om, Lene ikke har noget imod beslutningen. Håber stadig, børnene får den støtte, de har brug for i deres ulykkelige situation.
Tror, det er dem, som fik sat blomster og lys ved stedet, hvor deres mor fik sit endeligt, flammerne lyste for Lene, stille, da jeg kom forbi og mindedes Lene på den strækning mange gange.... Endnu engang: Fred være med dig, Lene, fred være med dine børn, som jeg tænker på, specielt sønnen, som skal konfirmeres i år.