GÅTUR

Igen i dag har de to faste beboere på adressen været ude på gåtur, hvor vi traskede en rute på godt en time. Pelsdyret var kåd fra start, så vi startede på græsmarkerne, hvor jeg kunne lade hende løbe frit. Vi gik i modvind, hvilket ikke gjorde noget, der var påklædning efter det. På skovvejen kom vi forbi dette syn af en gran, som vi så ofte har gjort. Synes, det ser lidt sjovt ud, som denne gran er kommet til at se ud, et af naturens luner, som der faktisk er mange af, hvis man ellers lige får øje på det. Har dog observeret dette syn før uden at tage videre notis af det førend jeg kom forbi.
Her er vi på vej hen til et af områderne, som bærer præg af januarstormen tilbage til 8. januar 2005, i venstre side af billedet kan man se, en af ejerne i området endnu ikke er færdig med at rydde op, han har et ryk nu, hvor han bruger tid på at få noget af sit gran hjem til sit fyr.
På min vej så jeg et syn, jeg ikke ser så tit, nemlig et par hoppende harer, som kom i fuld firspring. Hunden ville meget gerne have været efter dem, gav et umotiveret ryk i snoren, hvilket "mor" dog var forberedt på, da hun havde set harerne på min vej. På trods af, der var overskyet og der skulle ses i vejviseren efter solen, var vejret meget mildt, da vi var kommet ind i skoven, kunne gå i roligt tempo uden at fryse, nyde synet af "skovens dybe stille ro" der på vejene og stierne.
Selv om jeg efterhånden har gået strækningen utallige gange i mit liv, kan jeg stadig finde nye ting på turen, hvilket er blevet fremmet af mit kamera, jeg stort set altid har med mig som extra øje. Det er dog ikke altid, det er i brug, alligevel sanser jeg på en anden måde en tidligere, selv om det bare er i lommen.
Idag mødte jeg ikke et øje på min rute - ud over harerne.
Det sidste stykke fik hunden lov til at løbe frit igen, da jeg kom ind i eget område. Inden vi nåede helt hjem, blev der lige leget lidt med en bold på marken, og dyret var tørstig og træt, da vi låste os ind...