På mine vandringer rundt i området, er jeg begyndt at eksperimentere med zoom knappen, et af resultaterne ses her. jeg står det samme sted og fotograferer og får faktisk to motiver ud af det. Baggrunden er måske ikke den allerbedste, fordi der er diset i området, men det bliver ikke anderledes denne gang.
Mit bud på justeringer på bloggen er, jeg for eftertiden det meste af tiden vil holde mig til billederne, naturen, hvad jeg evt ser og hører på mine ture. Hvad der kan dukke op af personlige tanker, meninger, vil jeg temmelig sikkert holde væk. Bloggen vælger jeg indtil videre at lade stå åben for alle, havde en overgang oppe at vende, om jeg skulle justere, så kun bloggere kunne gå ind, men er indtil videre gået fra det, da det på den måde er mere besværligt for dem at gå ind, samt flere af ikke bloggerne vil jeg savne, da der også er flere der, som jævnligt ser forbi med meldinger om hist og pist. Flere af dem vil jeg udelukke hvis jeg gjorde noget, det var mere de mere skjulte, jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle med af ikke bloggerne, men lad nu det hvile. Udover kommentarer til billeder, kommer der sikkert også lidt - med mellemrum - fra arbejdet og lidt fra min hjemlige beskæftigelser bla mit træ.
Jeg er helt gået væk fra at skrive om det sociale liv, de, jeg har kontakt med, kan jo ikke tage til genmæle, så der kommer der ikke meget, kun i meget korte glimt uden navne eller tidspunkt for kontakt. Muligvis, jeg skræmmer nogen væk, men jeg kan ligesom ikke handle anderledes. Derudover er det ikke sikkert, jeg kommer næsten dagligt, mere når det falder mig ind, når behovet for at skrive lidt om naturen er der.
Det var det, som hovedsageligt var meningen fra starten, efterhånden kom der for mange minder, personlige tanker med, det blev for meget, og måtte stoppe op og overveje, hvad jeg egentlig ville.
5 kommentarer:
Puk, dine overvejelser er så fint beskrevet - og din beslutning aftvinger kun respekt! Jeg mener, at forstå det hele til fulde -og er inderligt taknemmelig over at du fortsætter med dine smukke stemningsbilleder fra naturen ... Iøvrigt findes der jo andre kommunikationsformer end bloggen - og jeg håber at du husker min mail-adresse i så tilfælde. Knus fra et cetera!
Det var godt, at du også stoppede op og fik tankerne sat på plads.
Også jeg er glad for, at du bliver, og jeg vil glæde mig til billederne. Jeg vil også se frem til dine smukke beskrivelser af oplevelser i naturen.
Forhåbentlig en fortsat god søndag til dig.
et cetera TAK for dine ord, som et eller andet sted berører mig dybt på den positive måde. Jeg er glad for din opbakning og støtte, som jeg sætter meget pris på, herom senere... Jeg er glad for accepten, trods alt, at ikke alle blir jaget væk.Kærlig hilsen Puk
Johanne Også TAK for dine ord, som også varmer meget, glad for, du også bliver på trods af, jeg har besluttet at lave disse ændringer, jeg kunne ligesom ikke andet. Jeg ville savne skriveriet, hvis jeg stoppede, og gør som jeg gør for at have fornøjelse af det på min måde, da naturen er en af mine favoritinteresser i dagligdagen. Du kender jo også til disse overvejelser og kender til, hvad der ligger bag. Også fortsat god søndag til dig. Kærlig hilsen Puk
Til jer begge: Glad for jeres tilkendegivelser, som virkelig luner, at I accepterer min handling og "nøjes" med naturbeskrivelserne. Tak endnu engang denne søndag eftermiddag. Jeg ser ind til jer begge senere.
jeg forstår udmærket, at du har været nødt til at overveje, hvordan du ville fortsætte dit blogskriveri. Jeg var meget spændt på, hvad du ville komme frem til og jeg er rigtig glad for din beslutning om at fortsætte med din blog, så alle stadig kan være med. Du er jo tydeligvis blevet meget glad for denne måde at dele oplevelser med andre. Det er noget man kan blive helt afhængig af, men det er jo fordi, det er så berigende. Man møder mennesker som man ellers aldrig ville have fået forbindelse med og oplever at der er andre, som synes, at det man skriver er spændende og man bliver så glad, når man føler sig forstået og får lyst til at skrive mere. Netop fordi det er sådan, kommer man nemt til at skrive noget, som man måske fortryder, fordi man ikke ved hvem, som læser det. Jeg har de samme overvejelser, når jeg kommenterer her og på andre blogs, for det er jo muligt, at læse lidt her og lidt der og derved danne sig et samlet billede og måske endda at kunne identificere mig udfra den samlede mængde oplysninger.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at holde balancen, så selvfølgelig fortsætter jeg også med at læse her og nyde dine billeder
Kærlig hilsen Evi
Kære Evi. Også tak til dig for din forståelse for min situation og beslutning, jeg blev også glad for din melding. I dag har jeg ikke rørt pc før nu, derfor min sene tilbagemelding. Det har ligesom ikke været i dag, den trak, gnisten var væk til nu lige før sengetid.
Du ramte meget præcist, lige på kornet mht at identificere. Ok, flere kan kende mine omgivelser på billeder, men beskytter mig med dæknavn uden direkte bynavne udover Hobro. Du har helt ret, det greb ligesom om sig, da jeg så, kontaktfladen blev større, ukendte blev begejstrede for motiverne, og jeg kløede på det bedste, jeg havde lært. Usikkerheden dukkede op, hvor mange øjne følger mig som jeg ikke ser, hvad får de ud af det udlægningsmæssigt, og når det kommer til stykket kan det lige så vel være bloggere som det modsatte som blev problemet, ok jeg er, som du ganske rigtigt siger, blevet glad for det her, oprigtigt, denne positive respons fra flere sider, at andre med jævne mellemrum kommenterer billeder og tekst, hvilket er mere end forventet af positiv respons. Vil savne denne nye kontaktflade, nye venner fra mange dele af Danmark, det er spændende.
Jeg er glad for, du vil støtte og hjælpe med at holde balancen, da jeg gerne vil fortsætte uden for meget personligt, og det er ikke for at genere nogen, det private kom bare for meget med pga positiv respons, hvor jeg gik over egen streg. Kærlig hilsen Puk
Send en kommentar