Igår da vi traskede rundt nede i skoven, skulle vi lige hen i området omkring Krebsedammen som så ofte før. Dammen, som ligger knap ½ km udenfor mit område og som jeg har passeret utallige gange i mit liv siden ungdommen, især efter, jeg har fået hund. I det område der kan jeg lade hunden løbe frit, men vælger ofte at have hende i snor pga vildtet. 
Jeg har sådan set billeder nok, men ingen med hvidt omkring til at uploade - jo, hvis jeg giver mig til at scanne, men det var ligesom lettere at traske forbi og tage billeder med det digitale.Idag, da vi var ude, var det dog i åbent terræn, der var ligesom lidt smattet i skovområdet og valgte at gå på asfalten, hvor jeg kom forbi en nabo, som har boet der "altid." I hvert fald i min levetid. I det lyse stuehus med udhuse i samme farve. Bygningerne, som næsten ligger klods op af asfalten, ligger faktisk idyllisk der med stuehuset tættest på vejen. Kameraet var ikke med på strækningen, da jeg på forhånd havde besluttet mig til at følge asfalten, hvor jeg, da jeg gik hjemmefra, ikke regnede med, der skulle tages billeder, det var jo "bare" marker næsten uden sne, jeg ville passere, selv om der blev gået nogle km.
På min vej passerede enkelte biler, et par traktorer, hvilket var et par i nabolaget, som åbenbart skulle have fat i et eller andet, da den ene kom med grab, den anden vogn bagefter traktoren...
7 kommentarer:
Det er det værste ved kulde og sne, at det bliver til smat og mudder bagefter :)
Hvorfor heder det krabsedammem?Er der krabs i den.
Flot beskrivelse
Jeg får mere og mere følelsen af at være tilbage i Himmerland :-D
Det vækker nu så dejlige minder :-D
Helle - jeg er enig, det besværliggør til tider forholdene efter en sådan omgang sne - med det mudder, smat, vi har en overgang.
Kom så igang/Conny - Dammen kom til at hedde Krebsedammen i sin tid, fordi naboens søn gravede ud til dammen - og kom krebs i, der er efterkommere der fra dengang tilbage i slutningen af ´70érne endnu, deraf navnet for at kende den i folkemunde blandt os, der er lokalt kendt.
Rimkoger - tak for komplimenten, glad for din ros.
Bambi - så er det lige ved, jeg skulle invitere dig herop, så du kunne se-gense noget fra din tid, selv om det her nok også er godt nok med at få repiteret tiden, der var engang, selv om du også bor flot. Ungdommens egn vækker minder, når man ser noget fra dengang.
Jeg giver lyd fra mig, når jeg igen kommer derop, det sker ikke så tit...
Men næste gang prikker jeg dig lige på skulderen :-)
bambi, du skal være hjertelig velkommen til at prikke mig på skulderen næste gang, du kommer på disse kanter - det vil være hyggeligt at møde dig, slå følge med dig, jeg glæder mig allerede!!
Send en kommentar