torsdag den 13. marts 2008

JUL LIGE TIL PÅSKE...

Jeg var tidligere på dagen oppe efter min kasse med påskepynt, jeg skulle se, hvad jeg evt vil have frem i år. Denne kasse var ikke fremme sidste år, så jeg kunne ikke rigtig huske, hvad der var i den. Kunne ikke helt skjule et smil, da jeg så, hvilken slags pose, jeg havde brugt til noget af pynten - denne julepose, som efterhånden har mange år på "bagen". Posen havde jeg helt glemt, da jeg åbnede kassen, men huskede pludselig, den lige skulle bruges til mit lidt anderledes system, hvor der var mere orden i kassen.
Posen var fundet blandt mine gemmer, logikken gik ud på julesangen "Nu er det jul igen" og den kom altså i brug. Husker, posen i tidernes morgen blev gemt, fordi jeg godt kunne lide motivet.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen man kan da kun blive glad af at se på det!
Jeg er også vild med sådanne søde, naive, farverige billeder og sådan en sød nissepige er da ikke til at stå for. Jeg har også mit julepynt i en kasse dækket med en gammel, farverig pose. De holder længe, når de kun kommer frem til jul og så er jeg jo heller ikke, den der bare skifter ud, sålænge tingene udfylder en funktion.

Kærlig hilsen Evi

Zindy sagde ...

Evi - det var hovedsageligt naiviteten, jeg faldt for, da posen skulle gemmes. Jeg har flere af den slags poser med flere år på bagen, da jeg er faldet pladask for flere af dem, da mange af dem faktisk er søde. Det lader til, vi også på dette felt har noget til fælles. Jeg kan, som du, heller ikke bare smide ud, så længe tingene bliver anvendt. Det, som er funktionsdygtigt, og jeg ikke længere bruger selv, kommer til genbrug.
Kærlig hilsen Puk

Frøken Solhat sagde ...

Julen vare også længe her...to engler hænger i min glas vitrine og så er der lige nisse magneten fra mai-leg der altid sidder på køleskabet:
God påske

Anonym sagde ...

Det var da sjovt - og sødt, Puk! Posen har nemlig et humørfyldt motiv - faktisk er der mange plastikposer med smukke motiver som ville være gode til genbrug og netop til at gemme ting i med relation til motivet :-)

Zindy sagde ...

frøken solhat - rart at se, jeg ikke er den eneste, som fejrer jul på denne her årstid, jeg har iøvrigt for kort tid siden fundet en nisse, som var faldet ned bag en sofa. Også god påske til dig.

et cetera - jeg kunne - og kan ikke stå for dette julemotiv på plastikposen, jeg synes, motivet har så mange facetter, den absolut skal gemmes, der er jeg nok lidt småsær, da jeg har mange sjove plastikposer gemt, som har tilsvarende - lignende motiver, som bli'r genbrugt. Har lidt samlermani på dette felt, må jeg nok erkende.


FORÅR 2007
Powered By Blogger