torsdag den 27. marts 2008

OMVEJ

Da jeg havde taget aftensringningen den anden dag, skulle der ligesom ske lidt andet, så undertegnede besluttede sig til, der skulle køres en lille omvej hjem for at se noget nyt frem for den sædvanlige rute ind til kirken.
Ved, jeg har taget billeder herfra før, som er uploaded, men det er ved at være nogle måneder siden, da det var en af juledagene, jeg tog de sidste billeder, og denne gang er der ligesom lidt andre vinkler på.
Jeg fik taget ialt 8 billeder derfra, sidste halvdel kommer i senere melding herfra. Området her bliver jeg aldrig træt af at bevæge mig rundt i, synes, der er så fredfyldt i denne lille oace, hvor man kan stå og se over til Mariager på sydsiden af Mariager Fjord.
Mens jeg traskede rundt i området med hund ved siden, som var i snor, kom der en ret ung kvinde gående stilfærdigt med 2 små sorte pudelhunde, som var mor og søn. Hun udstrålede en ro, som hun kom listende der, opslugt af egne tanker, brugte sine sanser, jeg kunne ikke få mig til at tage et idyllisk billede af hende med disse små, sorte uldtotter, da det virkede som om, det var ok, jeg traskede rundt med mit kamera, bare jeg undgik hende, hvilket blev respekteret. Vi faldt dog i snak der på havnen, hvor vi begge var søgt hen denne solbeskinnede martsdag, vi har set hinanden før, uden at have kendskab til bagland, og der bliver nu altid vekslet et par ord, fordi vi efterhånden kender hinanden af udseende....

3 kommentarer:

Helle K. sagde ...

det er altid dejligt, at gå en tur på havnen i stinesminde - at nyde roen og freden.

Anonym sagde ...

Hov, der skete lige en fejl med min foregående kommentar. Prøver igen.
Flotte billeder af et flot sted med flot vejr.
Det er måske med hunde som med børn: De kan give anledning til god hyggesnak i ny og næ.
Jeg har aldrig rigtig været ved Mariager Fjord; og det er vist en fejl. For godt 20 år siden fik husbond tilbudt job deroppe, men valgte at blive her i Hovedstadsområdet. Godt nok for det, for firmaet blev nedlagt efter et par år.
Generelt er fjordsiden af Jylland rigtig flot. Hvis vi nogensinde skulle flytte tilbage til Jylland, ville det nok blive til østsiden.

Zindy sagde ...

Helle k - jeg bliver i hvert fald aldrig træt af området derne, kan kun give dig ret. Der er altid noget nyt, som toner frem på nethinden.

Conny - Tak for komplimenten. Har til tider haft den samme tanke, da det på sin vis er lige let at komme i kontakt med folk, som har børn eller hund, jeg selv har i hvert fald fået flere flygtige bekendskaber end før siden, jeg har fået hund, og det sker i ryk, jeg "falder over" disse mennesker i stimer.
I kan vist være heldige med, husbond takkede nej til det job på de her kanter eftersom det gik med firmaet. Der ER flot i Jylland ved fjordsiden, har efterhånden været flere steder i Jylland, hvor jeg aldrig rigtig har været på Sjælland, men mit indtryk er, I også har kønne områder derovre, det er dog helt anderledes end her, jeg er tilbøjelig til at sige, at hver egn har sine skønheder, hvis man har sans for at finde dem. Østsiden her er køn, og kan godt forstå, I godt kunne tænke jer at komme dertil, hvis der var grobund for at rykke teltpælene op og flytte herover...


FORÅR 2007
Powered By Blogger