onsdag den 9. april 2008

GÅTUR FORTSAT

Nu de sidste billeder fra området ved fiskerlejet, jeg var ved på gårsdagens gåtur. Dette idyllisk beliggende hus helt ned til fjorden har altid fascineret mig - denne stråtækte,hvidkalkede velholdte beboelse, som jeg husker var helårs beboet i min barndom. Da den sidste ejer faldt bort, blev idylen solgt og nu brugt som fritids/feriebolig.
På hjemvejen gik vi først samme strækning som ud, og jeg fik pludselig øje på dette træ - med søen som baggrund, hvilket jeg ikke kunne stå for, det skulle med mig hjem.
På modsat side af vejen denne skråning, hvor der ofte går får i sommerhalvåret til at holde bevoksningen lidt i ave. Altid et hyggeligt syn at se disse fredeligt gående dyr vimse omkring.
Igen søen, hvor vi lige var henne, jeg ville helt ned til vandet, hvilket man kan komme på den anden side af sivene til venstre i billedet, hvor jeg havde badeplads en overgang, når jeg trængte til det som helt ung. Skulle gense stedet, da det var længe, længe siden, jeg har været der sidst, var dog ikke ude at bade igår.
Her blev jeg grebet af synet eng, sø, skov, marker og himmel, den kontrast fandt jeg storslået, selv om jeg ofte har set det syn. Vænner mig vist aldrig til det, altså - jeg kommer aldrig til at forbigå det, når jeg går forbi, ser jævnligt noget nyt i samme motiv.

13 kommentarer:

Bambi72 sagde ...

Kontrasten er storslående... Jeg får helt hjemve *ggg*

Anonym sagde ...

Ved ikké lige hvorfor - jeg kommer til at tænke på min farmor og farfars sommerhus :P Dejlig natur du har i området.

puk2 sagde ...

bambi - tak, jeg nyder selv dette område her af Himmerland helt vildt, synes stadig, det er storslået med disse variationer.


Anette - jeg opfatter det som en kompliment - at jeg kan sætte - måske - glemte minder igang hos dig. Jeg nyder meget den afvekslende natur her omkring, næsten noget for enhver smag, stemning, bli´r aldrig træt af den.

Lizelotte sagde ...

Kan godt forstå du modstod trangen til et lille søbad - vejret er flot men der er dyleme godtnok k-k-koldt. Jeg forsøger at overbevise mine børn om at jeg får istapper i øjenbrynene af at cykle på arbejde, men de tror ikke på mig... :-)

Conny sagde ...

Det nogle flotte landskaber du har omkring dig.Det må også være godt for helbredet, hvis man har nogle tanger, man skal have vendt.

Zindy sagde ...

Lizelotte - så er vi 2, som er enige om vejret, der ER dytme koldt, har selv den samme fornemmelse den første tid på kirkegården om morgenen - at istapperne sætter sig, fryser som en lille hund, når jeg tøffer ud der godt 7 om morgenen, vil godt tro dig mht de istapper, der er næsten vintertøj på, og graver smågriner over påklædningen :-D

Conny - Jeg nyder området grundet alsidig natur, som faktisk virker som balsam for sjælen, når man har tunge tanker til tider, når man starter turen, de plejer ofte at lette lidt, når jeg kommer ud på disse ture, det hjælper mere, end man skulle tro, næsten lige så godt som medicin i min verden :-)

Anonym sagde ...

Puk, det hus gad jeg også godt eje - det er - så vidt som man kan se på billedet - essensen af "idyl" :-)

Zindy sagde ...

et cetera - det er virkelig et dejligt hus mht beliggenheden, ses ikke på billedet, men fjorden ligger lige nedenfor som prikken over iét. Jeg har ofte drømt om at bo der, specielt i sommerhalvåret, hvor der virkelig er smukt, drøm mht placering. Så du har et mht essensen af idyl :-)

Helle K. sagde ...

Dejlige billeder fra et område som jeg ofte besøger. Men jeg har aldrig prøvet at bade der...

Anonym sagde ...

Hvis det ikke var fordi jeg allerede boede i en af danmarks smørhuller, kunne dine billeder nemt overtale mig til at finde et andet sted at bo.

Zindy sagde ...

helle k - tak - ja, jeg kan godt forestille mig, du kender området, da du selv er "indfødt" selv om det trods alt er lidt længere væk end mig fra denne strækning.

gemalen - velkommen til. Også tak til dig fordi du kan lide disse motiver af mit smørhul, jeg skal lige over til dig og se dit...

Anonym sagde ...

Meget smukke motiver, Puk - som du fanger og beskriver på smukkeste vis!

Zindy sagde ...

Tak Nina, jeg er glad for dine ord, da du selv er en af de personer, som virkelig er god til at udtrykke dig skriftligt, så det er en god anerkendelse at få.


FORÅR 2007
Powered By Blogger