torsdag den 17. april 2008

GÅTUR

Endnu engang er vi ved at gøre klar til en omgang motion ud i naturen, fik lige pelsdyret til at sætte sig, inden vi dampede af, de få færdigheder, hun har lært, skal med mellemrum holdes ved lige.
Vi gik lidt rundt i zig-zag, blev gået lidt hist og pist, vi havde ikke nogen plan, vi skulle bare ud og gå, mærke solen mod huden, ligeledes de få, milde vindpust, vi mærkede på vores vej, der var plads til at sidde en kort overgang et sted, hvor solen bagte på mig.
Jeg nød virkelig dette ophold, hvor jeg havde sat mig med ryggen op mod en træstamme, mærke solen mod ansigtet. Den tynde jakke var taget af, og blev brugt som en slags sæde på skovbunden. Omkring mig kunne jeg se knopper på træerne, et stykke derfra halvstore blade på et hyldebærtræ, i skovbunden lidt derfra en plet hvide anemoner. Med jævne mellemrum hørtes fuglefløjt. Hunden havde lagt sig stille ned ved min side, med sanserne vågne og så sig omkring med sit vågne blik, men gjorde intet for at tage på jagt, lyttede bare. Til tider raslen i skovbunden lidt væk, nød at følge skovens liv der med ryggen mod træet, blive tom for tanker, mærke naturen, lade den stille, fredfyldte ro fylde mig, blive tom for tanker, inden jeg rejste mig og gik videre.
Videre ud i åbent terræn, som var det sidste stykke, vi skulle gå i, inden vi nåede retur til matriklen. Batterierne var ladet op til at fortsætte den daglige dont, da vi nåede tilbage til hjemmet, hvor vi begge har haft barndommen...

4 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Er billederne fra idag? Vi har nemlig ingen sol - endnu heroppe :)

Zindy sagde ...

helle - nej, billederne blev taget igår, vi har til nu - idag - haft overskyet - som hos jer. Regner med, jeg senere skal ud med kamera i dag, og jeg må fange de motiver, jeg kan få...

Bambi72 sagde ...

Jeg bliver altid så glad når jeg ser billeder hos dig :-D

puk2 sagde ...

tak bambi, det glæder mig faktisk, andre - lige så vel som mig selv - får glæde af billederne, for jeg kan faktisk godt lide at tage dem, en af favorithobbierne pt.


FORÅR 2007
Powered By Blogger