lørdag den 26. april 2008

RÅDYR

Igår da jeg skulle ud at gå, kom jeg i tanke om, jeg ville gå en lille omvej før, der skulle traskes i skoven. Vi skulle ind omkring rådyrfarmen, som ligger under en km fra min matrikel. Når jeg ikke har let ved at få dyrene i kameraet i skoven, må jeg gå andre steder hen.
Der var ikke langt fra tanke til handling, vi traskede afsted for at se rådyr. Vi tog dog ikke omgangen rundt om indhegningen, da jeg ikke havde husket pose, hvis hunden skulle af med visitkort, og det var knap så smart, når vi var kommet ind i bebygget område. Der blev alligevel studeret rådyr der fra den ene ende af indhegningen, det kunne snildt lade sig gøre at beundre disse smukke dyr, som fredeligt gik og græssede der midt i det hele.
Ejeren bor i det gule hus her med lyse vinduer. Ejeren, som jeg husker fra barndommen, ungdommen. Er godt et år yngre end undertegnede og overtog sit barndomshjem, da den sidste af hans forældre faldt væk. Dette hus var en overgang samlingssted for byens unge, dog med måde. Der var med spredte interval gæstebud, der var en mindre gildesal i kælderen, hvor vi en sjælden gang måtte rykke ind. Dog ikke hele natten, husker ikke længere tidspunktet, vi skulle være ude på. Ok, det var et lille sidespring, jeg kom til at tænke på, mens jeg stod og studerede dyr. Disse flotte dyr, som jeg næsten kunne stå og se på i evigheder, men der kunne vi jo ikke blive stående, men måtte videre på vores færden rundt i området...

7 kommentarer:

Conny sagde ...

Rådyr er smukke dyr, når vi køre op til sommerhuset kommer vi forbi en flok.Her i vinter kom der
også nogen forbi en mørk aften, de skød bukken og kørte videre,han var så flot med et mægtig giver.Hvofor gør man det?
Han har ikke fået en afløser.

Rimkogeren sagde ...

Tja, hvordan er det nu det er: "Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget!" Eller var det mon noget med et rådyr og en skovsmølf???

Zindy sagde ...

Conny - Det ER smukke dyr i landskabet, dog mest i naturen i deres vante omgivelser. Jeg må erkende, jeg bliver dig svar skyldig på, hvorfor bukken blev skudt, det spørgsmål tror jeg, jeg vil spørge "mine" jægere om, næste gang, jeg snakker med dem, da jeg også godt kunne tænke mig at vide det.

rimkoger - jeg kan som sådan sige ja til begge dele, men hælder mest til rådyr og en skovsmølf, når det kommer til stykket, ikke for ingenting, jeg trisser rundt i skoven næsten dagligt. Skovsmølfer vil gerne have dyr på tæt hold, hvis det er muligt, derfor fandt jeg rådyr i fangeskab. Og fandt dem tæt på...

Anonym sagde ...

Hvor er de søde de små "bambier" - som slet ikke er så små endda. Husbond kørte frontalt ind i én for et åpar vintre siden - den var der lige pludselig i mørket - og bilen blev faktisk totalt skadet. Dyret var heldigvis dødt på stedet så det ikke led og endnu en gang heldigvis havde vi en vildtkyndig i nærmeste kreds som hjalp med at partere det korrekt, så det ikke gik til spilde ...

Zindy sagde ...

et cetera - det var noget af en forskrækkelse husbond der fik. Og sikkert også dyr, hvis ikke forsikringen gik ind i det grundet omstændigheden. Et plus, dyret trods alt var død på stedet - og I havde en kyndig til hjælp bagefter. Jeg har aldrig selv, heldigvis, prøvet at påkøre et dyr, det må være en slem forskrækkelse i nuet.

Bambi72 sagde ...

Det er da dejligt at der ligger sådanne en farm :-D
Så hvis man ikke lige kan fange dem med linsen, ude i naturen... Ja så kan man få få en chance der :-D

puk2 sagde ...

bambi - det nyder jeg faktisk; altså at farmen er i nærheden, når rådyrene skal nærstuderes - og fanges med linsen, da jeg ikke er god til at fange dem ude i fri natur, der er de noget for hurtige til mig, da hunden også gerne vil være med. Der må vi til tider minde om skjult kamera.


FORÅR 2007
Powered By Blogger