ZIG-ZAG

Dagen, hvor vi - som ofte før - gik uden mål, vi skulle bare ud at trave. Medbringende en lille rygsæk, hvori der var drikkevarer til os begge to. Det gode vejr skulle nydes.
Da vi havde travet en rum tid, listede vi ind af en sti, hvor jeg vidste ville komme en lysning, dér skulle vi sidde og nyde solskinnet, lade hvilen falde over os en tid.
Kom til lysningen, jakken blev brugt til sæde, vi fik væsken - hvorefter vi lod hvilen falde over os. I det fjerne hørtes en dieseltraktor, omkring mig skovens lyde. Sad og så mig omkring, noget bevægede sig i en trætop - et vævert egern sprang rundt med sin store, buskede hale. Til tider så det ud til, det ville falde ned, men nej, det evnede at holde balancen deroppe i trækronerne, et flot syn.

Lidt senere observerede jeg en gruppe flotte rådyr, 5 stk, godt gemt i træernes skygger, de gik fredeligt og græssede. Ubevidst holdt jeg fastere i snoren, hunden skulle ikke efter dem, men hun lå bare årvågent lyttende, snusende med hovedet i rigtig retning. Pludselig tog pokker ved flokken, og de drog videre i fuld galop, hvilket vi også gjorde lidt efter, vi skulle videre, dog i roligere tempo.
Knopperne på træerne er lige ved at blive større for hver dag, det er i hvert fald tydeligt, der sker hurtige ryk nu, og en af de dage, hvor jeg så flere fodgængere på min vandring end jeg har gjort længe, foråret trækker folk ud af hulerne.
Endnu engang kom vi ud i åbent landskab, og her er der knap en km tilbage af dagens rute, da vi kom retur, var jeg fyldt af indre fred efter denne tur, hvor der var små afstikkere ind af små stier, der endte blindt...