onsdag den 17. oktober 2007

BRÆNDENDE KÆRLIGHED

Jeg ved ikke, hvis man stiller det på spidsen, kan kalde mig for en tyv. Sidst, jeg var på job og var ude i containeren med bladaffald, så jeg 4 stk brændende kærlighed. 2 mørkerøde og 2 lyserøde. Jeg kom i tanke om, de ikke skulle køres væk som affald, så jeg fik fundet en spand i vores maskinhus, som alligevel skulle kasseres.

Deri kom blomsterne og hen bagi min bil, blomsterne skulle med hjem. De kom i et fad, hvori de har stået nogle dage, her til morgen fik jeg dem endelig i potter, de skulle væk fra mit bryggersbord, nu har jeg igen fået et ryddeligt bord, og blomsterne kommer til sin ret. Ellers er noget af morgenen gået med at få mine sommerblomster i husly, indtil videre i et udhus, hvor de indtil videre står frostfrit, længere hen kommer de ind i min lille forgang, som bliver brugt til bl a. opbevaring af kartofler, de sommerblomster, jeg vil redde, spisekammer. Et rum med flere funktioner, den oprindelige funktion har rummet ikke været brugt til i mange, mange år, og derfor disse nye funktioner.

Jeg synes altid, det er vemodigt her om efteråret, når vi begynder på at pakke sommerblomster, havemøbler mv væk, gør klar til efterårets komme. Det er altid sjovere om foråret, når vi går den modsatte vej og pakker ud. En trøst, mange andre kan nikke genkendende til den, hvilket evt læsere her sikkert også kan.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg giver dig ret. Jeg synes også meget bedre om forår end efterår. Selvom der er nogle meget smukke farver på træer og buske om efteråret, kan jeg bedre lide, når den lysegrønne farve begynder om foråret, som, jeg iøvrigt synes, er den bedste årstid. Det går mod "lysere tider" dag for dag, dagene bliver længere, humøret stiger osv. Men først skal vi gennem en mørk vinter med masser af levende lys til at live op. Forhåbentlig ikke for megen sne.

Zindy sagde ...

Som talt ud af min mund, anonym! Elsker forår med de lysegrønne blade, forårsløgenes komme, energien, som kommer med de lyse dage, alt spirrer og gror, nu pakker vi væk, selv om jeg, som dig også kan se de flotte blade på træerne, er også begyndt med fyrfadslys om aftenen for at lyse op. Ellers ved at være nervøs for, jeg havde skræmt dig væk, fordi jeg i en vildfarelse troede, du er en kusine... Pyha.

Anonym sagde ...

Jeg er ikke så let at skræmme!! Men jeg bor msnge km fra dig og har iøvrigt ikke lyst til andet end denne uforpligtende blog-kontakt.
Her har vi haft fint vejr med sol hele dagen. Rigtig vejr til at nyde have og skov.
Hav det godt derude.

Anonym sagde ...

Undskyld - slagfejl i 1. linie, skal stå "mange"

Zindy sagde ...

Ok anonym, rart at se, der skal mere til at skræmme dig. Fint du siger tingene ligeud mht kontakt, har det bedst med, folk siger det, de mener uden omsvøb, det var bare en ide, hvis vi begge var interesserede og ikke boede langt fra hinanden. Jeg vil alligevel nyde denne blog-kontakt, da vi også her kan "snakke" i de perioder, det er sjovt og evt drosle ned i mindre sjove perioder. Også en god metode til kontakt, da jeg elsker at skrive, og har nok også et eller andet sted lettere ved at holde kontakten via skrivningen frem for personlig kontakt, da jeg til tider er en enspænder, ved skrivningen er jeg mere stabil, så det er helt ok, anonym.

Zindy sagde ...

Ps. Ha det godt anonym til vi får kontakt igen...


FORÅR 2007
Powered By Blogger