FRI

Kartoffeloptagning var mens det var formiddag, resten af dagen stod det på fri. Midt eftermiddag ringede telefonen, en veninde ville vide, om jeg var med på gåtur her i mit område, hvilket jeg var. Hun ankom, afsted med hund og digitalcamera, der skulle gås tur, og jeg skulle have motiver til bla min blog, har nu til flere omgange kan jeg se. Vi gik rundt i det varierede område ca en time, hvor vi snakkede om løst og fast, det var dagens saltvandsindsprøjtning, som røg ind i årerne der. Meget hyggeligt, det er en del skønnere, når der er følgeskab af et menneske, som samtidig er udstyret med bla en god portion humor.

Da vi kom tilbage hetil, var hun lige med inde en tur inden hun returnerede, der skulle lige drikkes en kop kaffe eller to, inden hun kørte hjem til sig selv igen. Så gik de timer med lynets hast.

DEN RIGTIGE VEJ

Lærte godt nok som barn, man holder fri, når det er søndag, men det er ikke altid, jeg gør det som voksen. Det er ikke altid, tid og vejret gør, jeg retter mig efter det. Andre gange er det fordi der lligesom bare ske noget aktivt, hvilket der skulle en overgang i dag.

Midt formiddag gik jeg ud til mine kartofler, der skulle ligesom ske lidt, foretages et ryk mere, så jeg kom afsted med spand og spade, og der var gang i den en tid, det går nu hurtigt den vej, det skal, og jeg har mere end rigeligt til eget avl det næste år.

GØREMÅL

Det er ikke fordi der er sket de helt vilde ting her denne regnvåde lørdag i september, dagen er dels gået med almindelig ugerengøring, kom i tanke om, da jeg var igang, badeværelset skulle have en bedre omgang, så undertegnede gik i auktion og fik noget gjort ved det. Lidt af tiden gik også i et af udhusene, hvor jeg havde gang i rundsaven, der skulle lige tages et ryk mere til fyret. Jeg fyrer stort set med fast brændsel, selv om jeg har kombineret olie-træfyr. Har selv en stump skov, hvor jeg nedlægger træ i vinterhalvåret, så jeg får varmen mere end en gang.

Her har det regnet det meste af tiden i dag, så det var først hen sidst på eftermiddagen, jeg kom ud på en lille gåtur, i åbent område, hvorfra billederne er taget. Hunden mindede om en hvalp, da hun løb ved min side, da hun så pytterne, smed hun sig ned og rullede rundt, så jeg havde en smaskvåd hund, da jeg kom hjem, hun måtte så pænt opholde sig i bryggerset en tid, inden jeg ville have hende ind.

PROJEKT

Har pt et digital camerea på adressen, der skal lige tages lidt billeder til min computer. Mobilen var ligesom lidt dyr at bruge på længere sigt. Fik cameraet den anden dag og så efter at komme ud med det for at få lidt taget fra dagligdagen her omkring. Det gik vældig godt med at få nogen billeder taget, billederne fra i går er iøvrigt taget med cameraet.

Den anden aften var jeg spændt på, om jeg nu var i stand til at få de billeder overført, da jeg ikke er den mest tekniske i verden. Fik tændt både computer og camera og var meget spændt på, om jeg nu kunne. Stor var min forbløffelse da det virkede i første forsøg, billederne kom ind uden store problemer, skulle ikke bruge hovedet særlig meget. Dernæst skulle jeg så til at se, om jeg nu kunne få dem ind på min blog igår, hvilket også lykkedes i første forsøg, det er jo ganske simpelt, selv for mig, som langt fra er særlig god til det dersens teknik. Det eneste, der driller, er datoen på cameraet, kan ikke finde ud af at gå ind og indstille den, så det er en mystisk dato, der er på billederne, hvilket jeg pt må leve med.

Hestene på billedet er naboens, de kommer altid hen for at blive kløet i panden, når jeg er i nærheden. Har det fint med de heste, bare der er et hegn imellem. Jeg er ikke så vild med heste, da jeg er lidt bange for dem. Det hænger sikkert sammen med, jeg engang i tidernes morgen faldt af en med promt og pragt, en rolig og omgængelig hest, som var tålmodig. De eneste heste, jeg ikke er bange for, er ponyer og føl, de store er jeg ikke ligefrem vild med.

LIDT RUTINER

Jeg kan som sådan godt sige, jeg ikke blev færdig med at skrive igår, da indlagte billeder er fra gårsdagens dont, her har jeg været ude med min hund, inden jeg dampede til staden for at handle ind, kunne ligesom ikke stå for dette motiv af vidder, derfor dette billede. Det er på en måde lidt vemodigt her i overgangen, hvor det blir tidligere og tidligere mørkt om aftenen, man kan ikke længere bare være ude til kl sent, hvis man har planer om at lave noget, nu er det de indendørs sysler, der af gode grunde trækker, lidt svært for mig at vænne mig til, men jeg er temmelig sikkert ikke ene om den fornemmelse af vemodighed, en form for indespærring, indtil man vænner sig til, det er læsning, håndarbejde, kurser eller andet, der må frem hvis man skal have de lange aftner til at gå.

Billedet til venstre er taget på en nabomark, hvor et hold - for mig - uvedkommende køer - traskede rundt. Min hund skulle lige ind og hilse på som hun plejer - og det gik as usual. Hun drønede hen imod dem alt hvad remmer og tøj kunne holde, hun var "vil-døv" - hørte ikke en lyd, da jeg kaldte af hende. Køerne reagerede knapt på det sorte pelsdyr som kom stormende med et par kåde bjæf. De stod stille en tid, hvorefter klyngen af køer - næsten som på tælling - begyndte at traske hen imod hende. Pludselig var der en hund, som fik kolde fødder og kunne finde hen på rigtig side af hegnet, hen til mor, og det var nu. Vi gik lidt videre på vores færden, vi skulle jo ligesom motioneres lidt mere, når vi nu var kommet afsted.

Vi kom næsten forbi søen, som ligger ca 20 min fra min adresse, kunne ikke stå for denne kontrast; efterårsfarverne, søen, træerne, himlen som baggrund, blir gang på gang betaget af dette billede, som er smukkere, når man ser det direkte.

Længere henne kom vi til en lysning midt i det hele, den er flottere, når solen skinner i bladene, men den ville ligesom ikke det, jeg ville - så solskin må I tænke jer til. Det var det, jeg ligesom vil vise for den tur.

DAGENS GØREMÅL

En af de rutineprægede dage er ved at gå på hæld. Tidligere på dagen røg der en kommentar til min blog ind på min mail, anonym, har en mistanke om, hvem det kan være, men vælger indtil videre at undlade at kommentere, da jeg ikke er sikker. Jeg ku selvfølgelig vælge at lægge spor, så m/k ka sige ja eller nej, gi sig til kende. Det, jeg vælger at sige til den anonyme nu, er, tak for din kommentar på min blog.

Vejret har igen idag været mildt, man kunne sidde ude hvor der var læ, hvis det var det, man ønskede, det var det dog ikke for mit vedkommende, der skulle ligesom ske lidt andet.

Lidt af tiden gik med at rydde op på 2 hylder i køkkenet, det gav gevinst, der røg lidt ud til renovationen, som har indsamling her i morgen.

Kom et stykke videre i min kartoffeloptagning, kunne godt se, jeg er ovre det stykke, som var værst, det går hurtigere nu, hvor der er mindre ukrudt.

En tur i den nærmeste købstad, der skulle handles lidt ind, begyndte at løbe tør for både mælk og pålæg, der skulle gøres noget. Inde i Føtex, hvor jeg lagde min handel, så jeg en af mine gamle lærere fra børneskolen, hun lignede stort set sig selv, bare i ældre udgave, var ved at regne, hun må være 74 i dag, dengang i 40´erne, så det er efterhånden et par år og en søndag siden, jeg gik rundt i mine børnesko. Husker hende som en meget mild, godmodig type, som havde et morpræg over sig. Besøgte hende til tider fra en dag til en anden, tog med hende hjem - sov der om natten og med i skole dagen efter.

Et glemt minde dukker op. Hun døjede med ryggen i en periode, havde bedt om min arbejdskraft en weekend. Far kørte mig hen til hende, jeg skulle sove der. Det gik planmæssigt med at få gjort rent. Om aftenen sad hun, manden og jeg i stuen, manden med en kat på skødet, pludselig gav han et vræl fra sig og kylede katten langt pokker i vold. Kom op fra stolen i en vis fart, og vi andre kunne ikke lade være med at more os, da vi så på hans bukser, der var et eftertrykkeligt visitkort, som ikke ligefrem lugtede rart. Han måtte ind og skifte bukser af gode grunde. Det må have steget ham til hovedet, for lidt efter kom han ind til os i underbukser og skulle lige have at vide, hvor der var nogle rene. Sjovt som den hjerne pludselig spoler tilbage i tiden ved at se en eller anden.

ÆBLER MV

I forgårs var jeg inde ved nærmeste præstegård, hvor det er mit job at nedlægge græs, det var ved tiden igen, så klipperen blev fundet frem - og jeg så efter at komme igang med at motionere både den og mig. Måtte dog gøre et ophold på et tidspunkt, der skulle samles "tonsvis" af æbler sammen, blev enig med mig selv om, nogen af dem skulle med hjem, hvilket de kom, da hverken præst eller lejer anvender dem til noget. I går blev der ikke gjort noget ved dem, de skulle lige ses lidt på. De er her ved siden af, et halvdårligt billede taget med min mobil, men man kan vist godt se alligevel, hvad det forestiller. I dag gik jeg i gang med at få en del af dem skrællet, sat i kog og på glas med atamon, jeg ved ikke, om jeg kan sige, jeg har en form for pastoriseret æblemos nu...

Men jeg havde gang i skrælningen, gik tankerne tilbage endnu engang. Mor havde en overgang hjemmehjælp, som så stort på, hvad hun måtte og ikke måtte, et efterår, hvor der var mange æbler som nu, havde mor en overgang selv haft energi til at skrælle til mos, hvor jeg tit fik en portion, når jeg kom hjem fra skole. En dag, hvor jeg igen fik en portion, mærkede jeg kærnehus, hvilket ikke lige var forberedt, udbrød promte: "Mor, har Boline haft gang i kniven." hvilket mor kun kunne sige ja til. Boline var meget hjælpsom, energisk, kunne dog til tider være for hurtig, det var ikke altid det blev gjort lige grundigt, hvilket æblemosen var et eksempel på.

Ellers har jeg fået lidt af tiden i dag til at gå med kartoffeloptagning, hvilket man vist også kan lade gå ind under Høst. Det går nu den rigtige vej, hvilket heller ikke gør noget.

Dagen i går var på sin vis lidt hektisk, men det er jeg ikke den eneste, der prøver. Hen sidst på eftermiddagen kom der en gæst, som jeg mest har tlf kontakt med, der skulle traves i skoven, hvilket jeg nød i fulde drag, der var gang i snakketøjet undervejs, dejligt med lidt selskab dernede for en gangs skyld i efterårsskoven. Da vi kom tilbage, fandt hun ud af, hun ikke lige havde lyst til at gå igen førend hun havde fået kaffe, så undertegnede måtte gøre noget, hvilket kun var hyggeligt da det kom til stykket, synes, der er en eller anden form for positiv kemi, mellem os. Der var lige en pose med tøj i hendes kølevand, der havde været udskiftning, så der var lige nyt flot tøj til mig. Tiden gik hurtigt, og pludselig måtte hun afsted igen.

Resten af aftenen igår gik med at få ryddet lidt ud i aviser mv, indsamling på lørdag, hvor den lokale skole plejer at samle ind...

Tradition i kirken

I dag var der høstgudstjeneste i de 2 nærmeste kirker, egen kirke og nabokirken. Ved samme præst, som næsten har været her en menneskealder. Ved høstgudstenesten har han indført, minikonfirmanderne kommer ind med nogle af årets gaver, når kirkeklokken er færdig med at ringe på slaget. De følges ad - med præsten forrest op af midtergangen, konfirmanderne plejer at være generte.

Idag havde jeg besluttet mig til, jeg ville afsted, til nabokirken, der skulle ses lidt andre mennesker. Da jeg kom ind i våbenhuset, stod kirkesangeren med en lille, grå kattekilling i favnen. Undertegnede ville vide, om den lige skulle med ind i anledning af høsten - eller hvad der skulle ske, næh, kom det fra præsten, katten skal ud, den hører til her som trækplaster, indtil vi går i gang.

Ok, jeg luntede ind og fik mig en plads i en næsten fuld kirke, en helt speciel stemning - nærmest højtidelig, mange unge mennesker var mødt frem, en regulær blanding af ungdom og ældre, nød at sidde der, synge med, være en del af gruppen, synge med på de velkendte salmer, hilse på flere bagefter, jeg ikke havde set længe, dagens oplevelse denne milde septemberdag. Mon andre har samme tradition som mig mht at gå til høstgudstjeneste, hvis muligt?

NATURENS PRODUKTER

Denne september dag besluttede jeg mig til at traske ud i landskabet - de åbne vidder - med hund ved siden og en pose i lommen, der skulle ske noget. På markerne langs skovkanten havde jeg observeret modne hyldebær, de skulle plukkes og med mig hjem. Posen blev også tilnærmelsesvis fuld på den forholdsvis korte strækning, træerne stod tæt, og der var mange bær. Aftenen gik med at få kogt saft, og nu har jeg nogle liter til vinterens komme, hvilket jeg ser frem til, lige netop den suppe, er en af mine favoritsupper, så jeg nyder, jeg fik mig taget sammen til at få noget gjort. En af de ting, jeg lige skal tage mig sammen til, mangler ligesom lidt tålmodighed til det. I dag havde jeg gnisten, tankerne gik hid og did mens jeg gik og plukkede, mens kogningen stod på, kørte TV2´s program Deal - No Deal, hvor spilleren kom derfra med 750.000, godt gået.

DAGENS DONT

Det er nu først på aftenen denne flotte, solskinsrige septemberdag. Mens jeg vandrede rundt på en af mine talrige gåture med min trofaste hund ved siden, gik det for alvor op for mig, efteråret er ved at melde sin ankomst. Træerne begynder tydeligt at få efterårets farver, himlen er anderledes klar når der er solskinsvejr. Hyldebærrene brombærrene mv er klar til afplukning, hvis man er til den beskæftigelse med gør-det-selv projektet.

Det lidt varmere tøj skal frem fra skabet, og det varer ikke længe førend sommertøjet er en sagablot for i år. Vi kan tage af egen avl af æbler, pærer mv. Årets høst kan tages i hus fra køkkenhaven, jeg selv er i fuld gang med at få kartoflerne op, lidt vemodigt, det er sjovere at sætte dem om foråret, tage de første hen på sommeren frem for at hive bunken op nu. En tilbagevendende begivenhed fra år til år. Markernes afgrøder er også ved at være i hus, stort set kun majs og de sidste kartofler er tilbage, enkelte marker er nu brune efter landmændene har gjort klar til næste sæson.

Memory

Pludselig kom det mig i hu, en som kommenterede mig tidligere på dagen kunne være en kusine, Conny. Hvor jeg lige får den idé fra, ved jeg knap nok, hun skrev hun kunne kende kvie nr 3 fra højre, hvilket kusinen også kunne sige.

Ved den tanke, kom jeg pludselig til at tænke på da vi var børn, Conny var på ferie herhenne, vi havde fået vognen ud til låns, vi fik tæppe ud til gulvtæppe, fik diverse arrangeret, så vi havde hule på vognen. Vore ture til nærmeste ishytte, hvor vi gik på en skovvej med skov til den ene side, Mariager fjord til den anden, en aften under hendes ferie, drog vi afsted sammen med mine forældre i DKVén ned til fjorden, vi skulle en tur over på den anden side af vandet, til Mariager og tilbage igen, hvilket skulle foregå ombord på en lille færge, som sejlede i fast rutefart i sommerhalvåret. Sådan kan det somme tider gå, når man læser et eller andet, huskeren husker pludselig igen.

Lille kommentar

Er nu rykket indendøre, ka ikke rigtig fatte, klokken kun er ca 13, hvilket hovedsageligt hænger sammen med, jeg allerede var oppe lidt i 6 i morges. Har lige været ved at bære træ ind til mit fyr, ka godt mærke, der går lidt mere til sådan en dag, hvor vestenvinden hyler omkring ørerne på mig her på bakken. Heldigvis, jeg er selvforsynende med træ, behøver ikke tænke så meget over, det koster lidt ekstra i varmeudgifter.

Der er i grunden både fordele og ulemper ved at have weekendvagten ved kirken, hvor vi manuelt ringer kl 7 og 17 her i sommerhalvåret; kl 8 og 16 i vinterperioden. Fordelen er klart, især nu, hvor vi skal op før en vis mand får sko på, og der er halvmørkt, blæsende og koldt, at man - hvis man vel at mærke kan tage sig sammen - tidligere bliver færdig med lørdagens gøremål, når man kommer retur før 7:30. Der er ligesom mere tid til rådighed, hvis man har lyst til et eller andet, som bare er lystbetonet.

Jeg ser frem til en eftermiddag, hvor jeg med god samvittighed kan sætte mig i mit lille hjørne med en af mine utallige bøger en tid, hvilket jeg tror, jeg vil benytte mig af, jeg kan vist roligt sige, jeg er narkoman; bognarkoman, det er ikke få bøger, jeg i tidens løb har fået mig pløjet igennem i årenes løb, hvilket nok til dels hænger lidt sammen med min opvækst. Husker, far de første år læste højt for mig, mens mor gjorde aftensmaden færdig, fik bogstaverne ind via "fadermælken." Det ansporede mig til selv at komme i gang, og den dag i dag vil jeg nødig undvære bøgernes verden. Blandt samlingen fra mine unge dage har jeg næsten hele Puk serien, derfor mit navn på denne blog. Fra mine tidlige år begyndte jeg at skrive bogtitel samt forfatter på læste bøger ind i kladdehæfter, dels for at kunne huske, hvad jeg havde læst, når jeg skulle på biblioteket, dels fordi det kunne være sjovt at se længere hen, hvad jeg havde læst.

Det er efterhånden blevet til nogle hæfter, og det er nu sjovt at se, hvordan jeg langsomt ændrede smag på mange måder. Nogle forfattere har jeg dog bibeholdt, bla Tolkiens "Ringenes Herre" Wilbur Smith, Lise Nørgård, Steffen King, Isabelle Allende, Dea Trier Mørch med mange, mange flere, listen er lang, hvilket man også kan se på mit minibibliotek, hvor bøgerne står alfabetisk.

Det var vist et sidespring som vil noget, nu tror jeg, det er ved at være på tide, jeg først og fremmest lige kommer en tur ud at gå tur med min hund, som ses øverst i indslaget, det tror jeg ikke, hun har noget imod, da det ikke har været andet end meget kort, jeg har været ude med hende til nu i dag.

dagen til nu

Vågnede ved vækkeurets kimen kl 5:55 i halvmørke, havde lyst til at gemme mig igen under dynen, men måtte op, da jeg i denne weekend fungerer som gravervikar, og jeg skulle ind til kirken, hvor jeg skulle være kl 7. Jeg skuttede mig, da jeg kom op. Men fik dog manet mig selv op til mine morgenrutiner, kom ud af døren til tiden, på trappen havde jeg dog mest lyst til at gå ind igen, da vestenvinden peb om ørerne på mig, men måtte afsted. Ligeledes var turen over kirkegården på bakken en blandet fornøjelse, var kold da jeg kom hjem, havde lyst til at gå i seng igen, men blev dog oppe.

Istedet så jeg efter at komme lidt i omdrejninger, der skulle lægges tøj sammen, vaskes mere tøj, gøres rent og ryddes ud i reklamer, hvilket nu er gjort, og jeg ka med god samvittighed sætte mig her nogle minutter, selv om det vist ikke lige er noget specielt, der er på programmet, havde alligevel lige lyst til at efterlade et lille visitkort, hvor kvierne i mit hegn vist er det mest spændende.

Tanker/tilbageblik

Weekenden er nu ved at gå på hæld, har været ude en del af tiden for ligesom at nyde det pragtfulde sensommervejr, bla ved at læse dagens nyheder, skufle og rive min gårdsplads, tiltrængt, kunne se, hvor langt, jeg kom.

Indsatte billede er fra en af mine utallige vandringer i den nærliggende skov, som kun ligger ca 100 m væk. Der er utrolig mange flotte strækninger, hvis man ellers har øje for det, når man færdes ude.

Bor ikke langt fra Mariager fjord, ca 20 min gang, hjemmefra ka jeg se lys fra byerne Mariager og Assens efter mørkets frembrud, et flot syn med skoven som mellemled og den mørke himmel i baggrunden.

I dag da jeg vandrede rundt, dog ude i åbent terræn, kom jeg til at tænke tilbage påny. Tilbage i ca 1980 var naboens dengang ca 17 årige søn i fuld gang med et projekt nede i hans fars del af skoven. I nærheden af pletten, som jeg omtalte i sidste indslag, fandt han ud af, der skulle anlægges en lille dam, han gik i gang med at grave en rende, lægge rør fra en bæk i nærheden, til sidst fik han lavet en bænk og puttet krebs i dammen. Bænken er væk forlængst væk, rådnet op. Dengang var dammen omkranset af gran på alle sider, nu er der åbent til den ene side, fra januarstormen 2005. I det område, hvor grannerne var, er der nu vokset hindbærkrat op.

Sådan er der lige så stille sket forandringer rundt omkring i området, noget ser man med det samme, andet kommer lige så stille.

referat

Et par meldinger om weekenden til dato. En smuk, solskinsweekend som minder om sommer. Gårsdagen gik mest udendørs grundet vejret. Kom i tanke om, der skulle foretages et ryk med at tage kartofler op, der var ikke langt fra tanke til handling, Puk så efter at komme ud og finde spade og spand, der skulle ske noget. Det var ikke ligefrem det sjoveste, da jeg gik i gang.

Hen ad vejen begyndte jeg at hygge mig med det, solen skinnede fra en skyfri himmel, der var læ, selv om det blæste, vestenvinden kunne ikke nå mig pga en stald gav mig læ. Samtidig havde jeg sommerlugtene i næseborene, kunne tydeligt se, hvor langt, jeg kom, da der samtidig ser ud til, jeg har sået ukrudt. Klods op af mig går der sort-hvid brogede kvier, som en overgang gav mig underholdning, nød deres rolige puslen på den anden side af hegnet, deres lugt, deres lyde. Deres slikken på mig, da jeg lige skulle ind til dem i hegnet, en bil passerede mig oppe på vejen ca 100 meter væk, chaufførern havde åbenbart travlt med at se ind til kvierne og undertegnede, for bilen slog et sving.

Senere havde jeg et forsøg, skulle en tur ned i skoven, hvor jeg har ca 20 min ned til vandet, en smuk tur ned mod sø og fjord, når jeg endelig kommer afsted. Drog af med min trofaste følgesvend, min hund, som kådt løb rundt omkring mig på turen. Gik den mest direkte, benyttede vej ned til vandet, kunne se, der var blevet ryddet gevaldigt op på strækningen. Gik tankemæssigt pludselig mange år tilbage i tiden, mens det endnu var til at køre på den, gennem mange år er der ikke gjort noget, vejen groede langsomt, men sikkert til, kun fodgængere og ryttere og lignende kunne færdes der de sidste år. Nu kan man igen køre der med forsigtighed.

Pludselig kunne jeg se den lyse "boble" folkevogn far dengang kørte rundt i trille langsomt afsted med far ved rattet, mor ved siden og lille, lyshårede mig på bagsædet. På vejen derned på vores højre side, næsten nede ved søen, var der en plet, der indtil ca 1970 blev brugt til campingplads. Kunne pludselig se datidens campingvogne, telte, læskærme inde på pladsen i sommerhalvåret, mest i weekender og ferier, der var liv. Nogle gange kunne man høre spredt musik fra transistorradio, ligeledes hos en af naboerne, hvor der blev spillet harmonika i weekenden, langsomt, men sikkert gled den tradition ud, igår skulle jeg lige ind på pletten og mindes. Nu er der ikke meget plet tilbage, pladsen er overgroet med bregner, tværs over er der en sti, som jævnligt blir benyttet af lokalbefolkningen, træerne er blevet en del større. Bækken, som udspringer på mit areal ligner til forveksling sig selv. På min vej kunne jeg se, der var blevet ryddet en del op i træerne, hvor der er blivet tyndet en del ud, sådan så der sikkert ud dengang, hvilket jeg ikke helt kan huske fra dengang, husker bedst turene i folkevognen, turene ved fars side de første år, senere alene, da jeg blev ældre sammen med hunden.

kort oplysning, nu ser det ud til, jeg endelig er i stand til at gå ind i min blog, hvilket er en form for sejr her i min lille verden, denne solskinsrige, milde søndag i september. Dejligt vejr, har lige været ude at grave kartofler op, fået nogle skrællet og over ilden. Mere følger senere.