onsdag den 9. april 2008

GÅTUR

Igår fik vi en af de lidt længere gåture, nogle af billederne bliver uploaded nu, resten senere. Tankerne skulle afledes, hvilket de blev ved at gå en af de lidt længere ruter, vi sjældent går. Vi skulle hen omkring et lille fiskerleje. Her ses både Mariager Fjord og søen, fjorden tættest på.
Vi skulle se vand, og på et tidspunkt, hvor der ikke var et øje at se i miles omkreds, lod jeg hunden løbe frit en kort tid, så hun lige kunne komme ned til vandet og plaske lidt rundt. (Vi gik i et område, hvor hunde skal være i snor.)
Her den ene ende af fjorden, på den anden bred går der enten heste eller køer fredeligt rundt om sommeren, vi må godt gå der alligevel, selv om der er dyr på engen, som fører ud til en odde, som går et godt stykke ud i fjorden.
Her er vi kommet til fiskerlejet, hvor vi lige skulle ned, her var hunden dog i snor, da en anden kvinde var ude at trave - også med hund.
Her vendte jeg mig lige om - og fik dette syn i søgeren, inden vi skulle ud på broen. Pelsdyret var lige henne at soppe i vandkanten, inden vi traskede ud på broen, hvor vi havde hold på hinanden, da der var snor på...

tirsdag den 8. april 2008

LYS

Der bliver tændt lys, fordi den mørke side er hos flere familiemedlemmer i tiden, har vidst det ca en uge, men har valgt at vente - og lade ilden brænde i mørket i stuen og lade tankerne vandre rundt til de ramte.
Et dødsfald samt flere indlæggelser præger rundt omkring, mennesker har det svært, de nærmeste har nok pt. Jeg tænker på jer...

mandag den 7. april 2008

GÅTUR

Billederne i dag er fra den næsten daglige vandring i torsdags, hvor vi traskede rundt på må og få af forskellige stier - uden mål, vi skulle bare ud at gå.
Vi gik hovedsageligt, hvor jeg kunne lade hunden løbe frit, da hun havde været lukket inde det meste af dagen, og det giver ligesom lidt mere, når hun får lov at løbe lidt i zig-zag omkring mig. Bolden var dog også med som følgesvend i lommen til at give lidt exra motion.
Formålet med dette billede, er, jeg vil vise 2 stier der på skråningen, som jeg jævnligt går på (dog ikke på een gang). Skråningen, hvor hunden elsker at løbe ned til bækken lige nedenfor, når vi går på nederste sti.
Her skovvejen, vi travede på og nød det milde vejr, med bækkens rislen til højre for os. Bækken, som har sit udspring på min grund. Skovvejen kunne køres på i min barndom - også i personbil. Nu vil jeg ikke bryde mig om at køre der, da den ikke er vedligeholdt nok til det brug.
Her er anemonerne fremme til at dække skovbundens tæppe, foråret er også kommet til Himmerland, hvis ikke, jeg vidste det før.

AFTENSTEMNING

En af aftnerne, jeg var ude i sidste uge, mødte dette skue mig, da jeg vendte blikket mod vest.
Et syn, jeg ikke kunne stå for, jeg blev endnu engang betaget af dette smukke syn, som mødte mig.
Jeg kunne - billedlig talt - stå der i timevis, men det var alligevel for koldt, så der smuttede bare nogle skud i kassen, inden jeg traskede videre i den - trods alt - milde aprilsaften...

BILLEDER

Billederne her blev taget på en af mine utallige vandringer den anden dag, her luntede jeg forbi en stor myretue, som summede af liv. Faldt i staver over disse små dyr, som på mange måder har mange kræfter, energi i forhold til deres størrelse. Jeg blev helt betaget af det mylder, liv der i den store tue. Der udspillede sig et sandt liv, arbejdsenergi der for mine øjne.
Nå, jeg måtte rive mig løs og traske videre, da jeg erkendte, jeg ikke kunne stå der hele dagen, der var pligter, som ventede forude, så jeg skulle også tilendebringe gåturen igen denne dag med fuglesang, knopper på træerne, skovens lugte og lyde, som trængte ind, da jeg igen blev nærværende.
Hørte igen bladenes raslen under mine fødder, snakkede kort med en af sommerhusejerne, som lige var nede og se til sit hus samt fodertønder.
Atter fik jeg øje på disse træer, kontrasten på stammerne, et syn, som lige skulle med mig hjem.
Pelsdyret var vanen tro med mig på vandring, hvilket hun absolut ikke havde noget imod, det var noget, der passede hende at komme ud og bruge lugtesansen.

søndag den 6. april 2008

BLANDET

Små glimt fra dagligdagen - en dag med lidt omskifteligt vejr. Mælkebøtten her fik jeg øje på først på dagen på matriklen, da jeg var ude at lufte hunden. Den første, jeg ser i denne sæson, den stod der ene med sig selv og lyste op.
Senere på dagen fik vi et helt andet vejr - det trak op til torden, og der kom tordenskrald, som ikke var overvældende langt væk. Der blev en nervøs hund, som ikke var tryg ved situationen, men søgte "mors" beskyttelse. Der kom en kraftig haglbyge, jorden var en overgang helt hvid, kontrasten forår- vinter ses her med påskeliljer, hvid jordbund.
Senere, da tordenen og haglen var et overstået kapitel, blev der forårstemperaturer igen, og der var atter udevejr.
Og her kom jeg til en bøg, som havde lyst til at vise sine blade til omverdenen, jeg synes godt om den lysegrønne farve, for mig håbets farve, alt begynder at vokse, gro, den lyse tid bliver lysere og lysere...

lørdag den 5. april 2008

OPLAND

Lige en fremvisning af de sidste billeder, jeg tog på arbejdspladsen, hvilket omfatter lidt af omegnen. Huset her blev en tid kaldt "Spøgelseshust", fordi det en overgang stod tomt. Længe nok til, det kom til at virke forfaldent, forsømt. Det kunne godt give et spøgelsesagtigt præg der på hjørnet af vejen, jeg iøvrigt bor på. Der kom nye ejere til, som hen ad vejen fik skik på huset og grunden, og nu virker det meget charmerende der på grunden.
I det fjerne her - da jeg vendte mig om, fik jeg den tidligere præstegård i søgeren, en gård, som i mange år har været privatejet.
Og her toner byens klubhus frem. Huset, som i min skoletid i byen blev brugt til omklædning i forbindelse med gymnastiktimerne i sommerhalvåret - før hallen blev bygget. Genkalder lugten af vådt tøj, halvsure tær, indelukkede rum. Nu har skolen bygningen i brug til yngste børn.
Byens anlæg set "sådan lidt fra oven" - billedet blev taget på et tidspunkt, jeg var ude ved container med affald. Et klart samlingssted for byen om sommeren, for forholdsvis kort tid siden blev der lavet en bygning, man kan trække ind i med madpakker mv. Om sommeren bliver der holdt bla sankthansblus, sidste år var kommunens borgmester nede for at holde båltalen.
Det her træ har jeg jævnligt stået og faldet i staver over som det står der, iført eufo, toppen taget af for det ligesom bedre kunne være på grunden. Før virkede det enormt stort og majestætisk til grunden, det ligesom stjal al lys og næring fra grunden...

FORÅR 2007
Powered By Blogger