ET RYK

Hunden ligger tålmodigt ude og nyder det gode vejr, som kan ses her. Hun har elsket at være ude i fri luft og nyde foråret.
Jeg selv har lidt af tiden været i gang med en omgang "beskæftigelsesterapi", da jeg i sidste uge fik et læs affaldstræ. Rimelig godt træ denne gang uden alt for mange søm, og det er til at rykke fra hinanden uden større problemer. Mens jeg var igang, lå hunden tålmodigt og så op på asfalten, om der nu skete noget spændende,mens "mor" var i sving. Nogle gange, når saven var slukket, kom hun lige hen og skulle have et klap. Det blev ikke til så meget i dag, men lidt har også ret, det hjælper for hver gang, jeg tager et ryk...

SNIK-SNAK

Denne gang er hunden min fotomodel på en af ruterne rundt i omegnen - på en af de ture, hvor jeg kunne lade hende løbe frit. Hun havde fået det værste krudt brændt af herhjemme inden, vi gik ned i skoven. Derfor kunne jeg bedre lade hende løbe, der var mere styr på hende.
Vi nød vist begge, vi ikke var "bundet sammen" via snoren, der var ligesom lidt mere bevægelsesfrihed, hunden kunne zig-zagge lidt mere, og jeg kunne ligesom lidt bedre se mig omkring uden de - til tider - ryk i snoren.
Tankerne gik lidt mere frit samtidig med, jeg sansede naturen omkring mig, mærkede lugtene, hørte lydene, bladenes raslen under mine fødder, til tider solen, når den kunne komme mere igennem træernes grene, balsam for sjælen at kunne gå der frit, og bare holde øje med, om hunden nu løb for langt væk fra mig...

GÅTUR

En lille kavalikade fra en af mine utallige gåture. Alle 4 er nøjagtig en uge gamle, en dag, hvor vi havde en mild aprilsdag som idag med fuglesang, klar solskin i området. I det fjerne her kan man se over på sydsiden af fjorden.
En af disse dage, hvor vi tog det roligt, da vi traskede afsted - ud i det blå eller hvad man nu skal sige, da det var en af de kortere udflugter, vi var ude på.
Anemonerne lyste hvidt i skovbunden - i klynger, et flot syn, ganske få blå spredte var der også på vores færden rundt i området.
Her er vi længere henne på døgnet, klokken er her godt 20. Billedet blev taget ud af bryggersvinduet, jeg var gået ud - dels til fyret, dels for "Kontoret". Rummet lyste op, da jeg kom derud, af denne solnedgang over området, synet kunne jeg ikke stå for, til gengæld kunne jeg se, vinduet begyndte at trænge til at se klud og vand, hvilket ikke gør det bedre, fyret står i rummet og spreder støv.

dagen til nu

Megen aktivitet er der ikke sket endnu som sådan. Formiddagen gik - stort set - med at være på arbejde, hvor der var dåb og altergang. Førstnævnte trak af gode grunde flere kirkegængere til huse end på en normal søndag, da der var en del dåbsgæster. Inden, jeg tog afsted, fik jeg dog hunden luftet udenfor på den stump græsmark, der er tilbage.
Og efter hjemkomsten en kort tur igen, billedet her er fra mit bed, jeg har ved sydsiden af stuehuset. En form for tilkendegivelse for de mennesker, jeg ved, har det svært i tiden, derfor skulle det med nu.
Og nu er jeg ved at være klar til den længere gåtur "ud i det blå."

VIKAR

Lidt af dagens pligter har været vikariat ved kirken, graveren har en af sine få friweekender ud over ferie, så Puk måtte op til morgen for at være inde ved kirken til kl 7. Billedet her blev taget lige inden jeg gik ind i kirken til morgen, da jeg vanen tro var der nogle få minutter før ringningen.
Denne mindesten eller hvad jeg nu skal kalde den står i våbenhuset, kan ikke huske andet end den har været der. Den er sat som minde for folk, som skænkede noget jord til kirkegården, så der blev plads til at udvide.
Efter aftensringningen var jeg ovre på sportspladsen med pelsdyret, hvor lidt af motionen foregik, i det fjerne ses det nedlagte savværk. Jeg havde vanen tro en bold i lommen, som pelsdyret syntes var sjovt at drøne rundt efter. I morgen må jeg på den igen, bliver dog fri for ringning kl 7 og 17, da der ikke bliver ringet på disse tidspunkter når der er helligdag. Der er tjeneste i morgen formiddag, hvor det sorte tøj må findes frem.

MØRKET

Det er ligesom, der sker en del modgang i en gren af familien, for få uger siden blev en indlagt, blev enke under indlæggelsen og udskrevet til begravelsen. På begravelsesdagen blev søster til enke indlagt, nu er hun (altså søster til enken) også lige død. Jeg stopper ligesom op, hvor megen modgang kan en familie holde til sådan lige oveni hinanden. Tænker meget på familien, ord er ligesom fattige i en sådan sammenhæng, det er svært at finde noget, som dækker. Så jeg fatter mig ligesom i korthed og siger her til sidst, jeg tænker meget på familien, som er så hårdt ramt i tiden af modgang...

GÅTUR FORTSAT

Nu de sidste billeder fra området ved fiskerlejet, jeg var ved på gårsdagens gåtur. Dette idyllisk beliggende hus helt ned til fjorden har altid fascineret mig - denne stråtækte,hvidkalkede velholdte beboelse, som jeg husker var helårs beboet i min barndom. Da den sidste ejer faldt bort, blev idylen solgt og nu brugt som fritids/feriebolig.
På hjemvejen gik vi først samme strækning som ud, og jeg fik pludselig øje på dette træ - med søen som baggrund, hvilket jeg ikke kunne stå for, det skulle med mig hjem.
På modsat side af vejen denne skråning, hvor der ofte går får i sommerhalvåret til at holde bevoksningen lidt i ave. Altid et hyggeligt syn at se disse fredeligt gående dyr vimse omkring.
Igen søen, hvor vi lige var henne, jeg ville helt ned til vandet, hvilket man kan komme på den anden side af sivene til venstre i billedet, hvor jeg havde badeplads en overgang, når jeg trængte til det som helt ung. Skulle gense stedet, da det var længe, længe siden, jeg har været der sidst, var dog ikke ude at bade igår.
Her blev jeg grebet af synet eng, sø, skov, marker og himmel, den kontrast fandt jeg storslået, selv om jeg ofte har set det syn. Vænner mig vist aldrig til det, altså - jeg kommer aldrig til at forbigå det, når jeg går forbi, ser jævnligt noget nyt i samme motiv.