RUTINER

Freden har nu sænket sig over det lille hjem med fyrfadslys tændt rundt omkring i stuen. Hunden har lige haft et kådt legeanfald, der er nu ro over feltet påny.
Tiden bare går derud af med lynets hast, den ene dag næsten hurtigere end den anden. De daglige rutiner "kører på skinner", der har været præg af en smule effektivitet. Ud over de sædvanlige gøremål som at holde "skidtet fra dørene" holde almindelig orden, så her i det mindste er til at være, er der bl. a. gået tur med hunden, hvilket vist ikke længere kan undre nogen.
Derudover har jeg haft gang i savværket, hvor der skete et ryk mere, nu er det endelig til at se, der sker noget inde omkring saven, en overgang syntes jeg, det gik så uendelig langsomt, der skete ligesom ingenting.
Der har igen været gang i projekt oprydning, jeg lider nu engang til en vis grad af hamstrings mani, selv om det dog et eller andet sted er blevet bedre siden, jeg var helt ung. Der er blevet fundet lidt mere, som skal til en genbrugsbutik, da det er en skam bare at lade det gå til forbrændingen. Vil hellere, at andre evt kan få glæde af tingene. Endnu kan jeg sagtens have mere i bagagerummet, jeg kører i bil med gule plader og har af den grund god plads i bagagerummet. Om jeg får samlet nok sammen i denne omgang til, det bliver fuldt, eller jeg pludselig taber gnisten mht oprydning - eller jeg pludselig bare skal af sted - NU med det, jeg har, vil fremtiden vise. Begge dele kan ske, har jeg efterhånden lært, pludselig skal det væk fra adressen, og det kan ikke gå hurtigt nok, det frasorterede kommer i bil og afsted.
I genbrugsbutikken, hvilket de sidste gange har været Frelsens Hær, har jeg set efter bøger, jeg kan tage med retur, da jeg vist er det, man kan kalde håbløs bogsamler, jeg læser stadig meget i perioder, hvilket huset bærer præg af, bøgerne trænger der iøvrigt også til at blive ryddet op i på et eller andet tidspunkt. Hvornår mon det bliver. Jeg er selv spændt.

SKUMRING

Igen har jeg ikke kunnet lade være med at eksperimentere, denne gang med skumringer på dage, hvor der har været sol og klart vejr. Synes, det er sjovt at se, hvordan himlen sjældent er ens, hvordan den hele tiden forandrer sig, både i løbet af dagen og over forskellige dage. Der er sammenlagt taget mange billeder, bare af solnedgange, det her er bare nogle ganske få, jeg har pillet ud. Jeg kan dog konstatere, jeg ikke synes, naturen helt kommer til sin ret på billeder, det er ikke nemt helt at fange stemningen, jeg synes, man skal ud og se det for at få det optimale billede af det. Men dette lille uddrag er dog bedre end ingenting. En af tingene, jeg nyder mest ved at have fået hund, er, jeg nu ligesom et eller andet sted er forpligtiget til at komme ud i min alsidige natur. Hunden kræver motion, og jeg kommer af gode grunde af sted. Det er ikke altid, jeg lige har lyst - når jeg starter op, men ender altid med at nyde det, når jeg kommer ud. Som sådan findes der ikke dårligt vejr, i princippet kun dårlig påklædning, og det er nu yderst sjældent, jeg IKKE kommer af sted. Hvis jeg i en periode ikke kommer af sted nogle dage i træk, pga arbejde bl. a. på denne årstid, ender det altid med, jeg savner turene. Det er mest fra disse dage disse solnedgange er taget, hvor jeg har været ude på kortere ture på markerne lige udenfor mine vinduer. Har valgt at se positivt på de dage, jeg ikke kommer så langt hen pga, der er skumring, når jeg kommer hjem. Skumringen kan også være flot, hvis man er til at være udendørs.

TRÆER

Sidst,jeg var ude på en af mine talrige vandringer i området, havde jeg en dille med træer. Var kommet til at se, der nogen steder var stor kontrast på dem. Et enkelt træ eller 2 kunne stikke op midt i det hele og skille sig helt ud fra de andre. Disse billeder i dette oplæg er ikke taget langt fra hinanden, synes, det er sjovt at sidde og se på belysningen på himlen, selv om det ikke er det samme at sidde og se det på billeder som komme ud i naturen og opleve det.
Der er næsten hele tiden noget nyt derude, hvis man ellers har sans for det, eller har med sig, når man tager af sted, der skal ses efter noget andet end det sædvanlige, når traveskoene kommer på fødderne. Turen med disse træer har jeg gået utallige gange i mit liv, har overhovedet ikke tal på gangene, jeg har vandret der, hovedsageligt alene. Efter, jeg er begyndt at have kamera med det meste af tiden, er jeg i det hele taget begyndt at se på en anden måde, er der nogle detaljer, jeg ikke har hæftet mig ved før?
Nogen gange leger jeg turist i mit eget område, hvilket også somme tider kan få mig til at se detaljer på min færden, også selv om jeg til tider trænger til at komme hen i helt andre omgivelser, se noget helt andet, bl. a. den dag, jeg impulsivt tog til Bramslev Bakker. En anden måde, som også kan give mig input, er når en eller anden slår følge med mig på min færden. En anden kan også til tider se noget nyt. Eller når man har travlt med at studere et eller andet, så man er ved at skrumle over en træstub, en gren eller noget helt andet, hvilket også til tider er sket.
Herhjemme er der ikke sket de vilde ting, de daglige rutiner bliver gjort, og noget siger mig, jeg nok om ikke alt for længe kan finde på at smutte hen omkring en genbrugsbutik. Jeg kan se, det går langsomt, men sikkert den rigtige vej under mine oprydninger mht at få noget sorteret fra. Noget ryger ud til ugerenovationen, andet kommer i kasser, jeg er vist gennemgående det, man på nogen punkter kan kalde en samler. På forunderlig vis kan jeg altid - næsten - finde tingene, også der, hvor der tilsyneladende er mest rodet, jeg har vist det - visse steder - man kan kalde systematisk rod. En vis logik,rutine er blevet grundlagt hos mig.

AFTENSTEMNING

Billederne kan vist - når det kommer til stykket - tale for sig selv. Til tider har Puk her himlen i hovedet, hun ser efter duer eller hvad man nu skal kalde det. Årstiden som sådan kan godt virke lidt sløv pga disse dage, hvor det er mørket, som har magten.




Frem for helt at falde hen i sløvhed, forsøger jeg at lede efter et eller andet, som kan live op på dagligdagen, hvor de fleste ikke er hjemme i dagligdagen, mens det er
lyst. Billederne er taget over forskellige dage, hvilket nok også kan ses på himlen, fælles for dem alle er dog, de er taget hen sidst på dagen.
Det, som har været sværest for mig at vænne mig til - som tidligere år - her i efteråret, er de nøgne træer, som står totalt afklædte. Nu kan jeg et stykke hen af vejen også se skønheden der, bl. a. dette træ, hvor man ser konjunkturerne helt tydeligt.

AFTENSTEMNING

Aldrig ræd for mørkets magt,

stjernerne vil lyse,

med et fadervor i pagt,

vil du aldrig gyse.

Og hvorfor starter jeg dette indlæg med dette vers fra denne kendte salme?Joh, sidst på eftermiddagen var jeg ved at rydde op i aviser og reklamer, syntes pludselig, stakken var blevet lidt stor, det flød i min verden. Havde gang i det efter mørkets frembrud, og der var ligesom ikke tid til at vente til i morgen med at få det ud i stalden, hvor det plejer at komme hen, det skulle ud, NU, mørke eller ej.

Her, hvor jeg bor, vrimler det ikke ligefrem med gadelys, det nærmeste er ca 700 m væk, og som jeg kan se fra mit bryggers vindue. Så her er mørkt.

Mig i jakke, det var ikke mit problem, de fleste nok ville vente. Endnu har der aldrig stået nogen med køller og banket mig i hovedet. Det var der heller ikke i aften, da jeg traskede ud i stalden med mit papir. Da jeg alligevel var ude, var jeg lige en tur oppe ved asfalten og tilbaus igen, ca 100 m væk. På vejen til asfalten studerede jeg et højt fjernsynstårn i det fjerne. Det stod som en skygge mod himlen med sine røde, blinkende lygter, der var mørkt hos naboen, som går meget tidligt i seng.

På tilbagevejen kunne jeg se lysskæret fra Mariager by på den anden side af fjorden. Der var stille på min korte tur i mørket, men tørvejr.

TAK

NINA,nu får du endnu engang en tak fra mig, som du ser, lykkedes det for mig at kopiere fra din blog til min. Forklaringen var lige til at gå til. Tak fordi du selv oprettede en blog, som er livsbekræftende at følge.

Jeg kan pille mange ud, som skulle tildeles dette link, men vil indtil videre nævne LENE som er god til at fortælle om sin dagligdag med ord og billeder, sit hverdagsliv, spændende bl. a. at læse om livet som sygeplejerske, som jeg ikke ved meget om, det er meget lærerigt at følge dig.

Jeg kan blive ved, men stopper for denne gang.

TAK

Den anden dag var jeg - som så ofte før inde hos NINA for at følge hendes dagligdag, den 22.11 nærmere betegnet. Og hvad fandt jeg hos hende!? En blogger-hyldest som rørte mig dybt. Jeg blev utrolig glad for tilkendegivelsen fra hende. Nina, som selv har så meget at give af, kunne finde noget i min blog, hun kan bruge til noget. Nina, hvis du læser det her, vil jeg give dig et stort TAK og et kram, det har du fortjent! Jeg kan ikke finde ud af at overføre billedet af blogger hylsten til min blog, ellers havde den været med. Jeg kan ikke finde ord, som dækker, Nina, jeg er så utrolig glad, hvilket både du og hele verden godt må vide. Mig, som lige så meget skriver for min egen skyld, da jeg elsker at skrive samt tage billeder, at andre kan få noget ud af det også er MEGET ok.

LIDT AF HVERT

De udendørs aktiviteter har ligesom stået stille i dag, selv om jeg har været hjemme det meste af dagen. I udhuset er der stadig træ nok, jeg kan køre gennem rundsaven, men det var ikke lige der, energien var. Gjorde op med mig selv, det må vente lidt. Vejret spiller sikkert også ind, der har været overskyet her faktisk hele dagen, småkoldt i min verden, hen sidst på eftermiddagen begyndte det at regne.
Tog af sted i formiddag, der var nogle ting i husholdningen, jeg manglede, der skulle handles ind - i Kvickly. Ved Kvicklys parkeringsplads er denne plet med det gule hus, som jeg ikke kunne stå for. Ok, der var andre end mig, som havde fundet vej til staden, på parkeringspladsen mødte jeg en her fra vejen, jeg stort set kun hilste på, det fristede ikke at stå derude på parkeringspladsen, hvor det småblæste, vi frøs som 2 små hundehvalpe. Fik mig bugseret ind i forretningen med vogn og fik handlet ind. Da jeg var kommet igennem kassen og var ved at samle mine ting sammen, fik jeg øje på en mandsperson i forhallen, der virkede bekendt. Det skulle undersøges nærmere, og det viste sig at være rigtigt, jeg kom meget hos ham og familien mens jeg var helt ung. Kontakten gled stille ud, da konen blev dagplejemor og havde lange arbejdsdage, samt 3 piger, som krævede deres i weekenderne, hvor der var mere plads end de andre dage. Det var længe, længe siden, jeg havde set dem sidst, så der var lige nogle bemærkninger, som skulle vendes, inden vi drog til hver sit.
Efter, jeg var kommet hjem og havde fået varer på plads, var det tid til gåtur, mens det endnu var tørvejr, så ud og af sted. På marken næsten nede ved skovkanten så jeg et flot syn, som jeg bagefter ærger mig gul og blå over, jeg ikke nåede at fange med mit kamera. Et par rådyr stod fredeligt og græssede på marken, da jeg stod og fumlede med kameraet, forsvandt de skyndsomt ind i skoven, øv osse, men et flot syn alligevel, det kan ikke hjælpe at græde over spildt mælk, så jeg trak på skulderen og traskede videre ned i min skov, ned mod vandet, hvorfra de 2 nederste billeder er fra. Der er motiver nok, bare man har øje for dem, også selv om billederne nok er bedre i sollys, men kan ikke altid tage selv.
Vel hjemme igen kom jeg i tanke om, min lille gang, som jeg ikke længere bruger til oprindeligt formål, skulle have en omgang, der trængte til hjælp, mest organiseret rod, hvis jeg kan bruge det udtryk. Gangen bliver hovedsageligt brugt til en form for spisekammer, forrådsrum, og det var efterhånden kommet til at stå lidt kaotisk. Puk så efter at komme i gang og fik ved samme lejlighed støvsuget, nu er der blevet mere gulvplads og overskueligt. Aktiviteterne var ikke overstået, nu var det bryggers i den anden ende af huset. Mest under et bord, hvor der også var støvet og rodet, der skete lidt, og der er sommetider gevinst, havde glemt, jeg havde en kæde mere til min motorsav, og den var ovenikøbet filet og klar til brug. Glemt er måske så meget sagt, jeg havde en idé om, den lå et andet sted, hvilket den altså ikke gjorde.
Vasketøjet var gennem maskinen i går, og det kom på plads i løbet af dagen, faktisk en lidt atypisk fornemmelse, jeg ikke har vasketøj til tørre ude i bryggers-fyrrum en lørdag aften, men en rar fornemmelse, da jeg de sidste uger har haft tøj at tænke på begge dage i weekenden.
Det meste af ugerengøringen blev også foretaget i går, samt var også i gang ude ved saven, havde lige som den idé, der skulle ske lidt andet i dag, hvis det var muligt, hvilket det altså var.
God weekend til jer derude..

OMVEJ FORTSÆTTELSE

Blev ligesom ikke færdig den anden dag med beskrivelsen af mine elskede Bramslev Bakker, som jeg virkelig nyder at være i, når jeg endelig er der. Til tider kan det være helt pinligt, jeg er der så sjældent som jeg er i perioder, når de kun er ca 6 km væk, men erkender, jeg nok har det som så mange andre - det, som er tættest på, kan vente, det er der jo, og er tilbøjelig til at tage andre steder hen. Den gule bygning her, har jeg været inde i nogle gange efterhånden til fester - fødselsdage, flere former for bryllupper mv. For nogle år siden var der blus sankt hans aften, hvor vi var få gange. Et år mødte vi (far og jeg) en tidligere klassekammerat og hendes mor. Vi faldt i snak, og de inviterede os ind på kaffe, så vi havde mere behagelige former for at udveksle nyheder.

Det er i tidens løb mange, der er slæbt med til disse bakker, vist med succes for de fleste, da der er en enestående natur med de bakker, vand, skov og himmel som baggrund. Ferierende kusiner bl. a. er blevet hevet med dertil, diverse venner. Bakkerne skulle vises frem. Husker også, der i min barndom og tidligste ungdom også blev holdt møder der inden for indre Mission, omkring skolernes sommerferiestart. Der var vi også mange gange med, hvor vi midt i mødet gjorde et ophold, hvor vi fik medbragt kaffe-the-kage. I de pauser søgte vi hen til dem, vi kendte, folk kom langvejs fra. For nogles vedkommende gætter jeg på, det var lige så meget for naturens skyld som Guds ord, de kom. Hvorfor møderne stoppede i tidernes morgen,erindrer jeg ikke, muligvis fordi der efterhånden kom færre og færre, det er i hvert fald en sagablot nu og har været det i mange, mange år.

OMVEJ

Sidst, jeg var nede at handle, besluttede jeg mig til,der skulle ske lidt andet, var ligesom blevet lidt træt af det sædvanlige billede på min færden, gennem en tid har jeg, stort set, kun set ruten til og fra arbejde, nærmeste omegn på gåben og hurtig tur til staden efter alterbuketter og handle det mest nødvendige ind.

Det besluttede jeg at gøre noget ved, hund kom med som en del af bagagen, da jeg drog af sted. Før jeg handlede ind, tog jeg hen til Vestre Fjord, som det er "100 år og en søndag" siden, jeg har været ved sidst, det øverste billede er derfra. Hunden kom med mig ud, og vi vandrede lidt rundt der, en dejlig fornemmelse at se noget andet, hvilket en anden vist også syntes, snuden blev brugt flittigt.

Da vi havde gået der lidt, kom hund i bil, mig handlet ind og drog derefter en lille omvej, jeg ville til Bramslev Bakker, som ligger ca 6 km fra mig. Derfra de nederste billeder. Der var det også længe siden, jeg havde været, så det var en hel udflugt at være i det, som morfar altid sagde, mindede ham om mini Norge, der gik vi en tid, hunden frit, da der ikke var andre end os i området, så det var

længere tid, vi var væk den dag, en hel saltvandsindsprøjtning at se noget andet end det sædvanlige, batterierne blev ladet op, og jeg blev ligesom klar til dagligdagen igen.

DIVERSE GØREMÅL

Sidste onsdag mens jeg var på arbejde begyndte det at sne. Til sidst blev vi trætte af grandækningen for den dag og pakkede sammen og tog hjem før tid. Det lille lag sne havde vi et par dage, hvorefter det forsvandt. Jeg nåede lige at få taget et billede af hunden som en slags bevis, da det vist ikke lige var alle steder, der kom noget som her. Sidste fredag morgen mærkede jeg, det er sommerdæk, jeg kører med, da bilen lige en kort overgang var på vej ud i rabatten, men fik styr på den og trillede endnu mere anstændigt af sted den sidste km.

De sidste par dage har jeg igen været ude i området på travetur, begge gange i selvskab, hvor snakken gik livligt det meste af tiden. Det var ikke mange mennesker, vi så på vor færden, kun en enkelt cyklist med hund i snor ved siden. I dag var vejret næsten for godt at gå ind i, selv om det var overskyet. Der var meget mildt årstiden taget i betragtning, men blev alligevel enige om at gå ind, da det var for koldt at drikke kaffen udenfor.

Ellers har jeg fået taget et ryk ved rundsaven i laden, selv om der stadig er langt til vejs ende med det, jeg har i husly, kan det alligevel ses, jeg har været igang derude. Der er stadig nogle timer foran mig, til gængæld har jeg træ til et godt stykke tid.

TILBAGEBLIK

Gled igen tilbage i tiden. Højtlæsning. Det første, jeg husker, er, at købmanden kørte ud på varetur om torsdagen. Anders And bladet var blevet bestilt og var med. Mens mor gjorde maden færdig, satte far og jeg os i sofaen, med gadekrydset af hund ved vore fødder. Han læste op, mens jeg studerede billeder. Der var også Pixibøgerne, jeg ofte arvede af ældre fætre-kusiner, som blev studeret, ud over bl. a. Lille sorte Sampo. Om aftenen, især i den mørke tid, kunne far læse op af Astrid Lindgrens bøger, Ole Lund Kirkegård, Laura bøgerne fra skoven, specielt sidstnævnte husker jeg, havde så ondt af Mary, da hun blev blind, sammenholdet i familien under trange kår. Puk bøgerne kom også til, har vist godt 30, som blev studeret flittigt, derfra mit navn, en overgang blev jeg ikke kaldt andet i skolen samt blandt jævnaldrende kammerater.

De 5 af Enid Blyton blev også læst, det er en hel samling, jeg har fra dengang, kunne næsten have et helt bibliotek bare med ungdoms bøger, da jeg stadig har bøgerne fra dengang i mine gemmer. Gled umærkeligt over i voksenbøger, hvor jeg har oceaner af bøger rundt omkring i huset, mest inde i mit værelse, hvor de står alfabetisk, lidt en blandet landhandel, de bøger, der gjorde mest indtryk, var nok alligevel børnebøgerne, hvor far læste op, det har sat sine spor, hvor jeg den dag i dag ofte ser billeder for mit indre blik, bl. a. kludetæpperne,som pigerne i Bulderby bøgerne havde på deres værelser, eller dengang Emil fra Lønneberg kørte karlen Alfred til læge i snestorm.

Turene til det lokale bibliotek ca 4 km væk. de første år altid sammen med far. Barndommens bibliotekar havde den regel, vi børn max måtte tage 5 bøger pr gang, hvilket ofte var for lidt, så jeg lokkede til tider far til at tage et par stykker med blandt hans. Senere tog jeg afsted selv, først på cykel, dernæst på knallert. Der kom en ny bibliotekar, der havde lidt andre regler, som trak flere børn og unge til, når jeg ankom, kunne hun til tider udbryde: "Læsehesten tilbage." Var storforbruger, og hun måtte til tider bestille hjem. Biblioteket blev for lille til mig og søgte lidt væk, det lokale bibliotek lukkede for forholdsvis kort tid siden af mangel på lånere, er nu tilbage 2x2 timer om ugen - torsdag.

Gætter på, andre har nogle tilsvarende oplevelser, eller kan håbe det for dem.

FORSKELLIGT

Dagen er gået med lidt af hvert. En regulær blanding af arbejde og fritid. Weekenderne er lidt korte, hvilket jeg godt kan nikke genkendende til her i denne periode, hvor jeg har fuldtidsarbejde, eller noget, som ligner. Batterierne blev ladet op med bl. a. lidt læsning.

Håndarbejdet, som jeg ellers har beskæftiget mig med siden, jeg var helt ung, ligger faktisk helt stille, hvilket det har gjort i flere måneder efterhånden. En ting, jeg ville have forsvoret for få år siden, hvor jeg ikke troede, jeg kunne leve uden, men det viser sig faktisk at gå fint på nuværende tidspunkt, hvornår, jeg evt kommer i gang igen, må tiden ligesom vise, det er bare ikke nu.

Vanen tro, har jeg også været ude på en af mine vandringer i lokalområdet. En af de mindre sjove dage. Der var tåget det meste af formiddagen, ved middagstid blev det "kun" diset, og var af sted midt eftermiddag, selv om det fristede mere at sætte sig i et hjørne af stuen og læse. Nød det dog alligevel, da jeg endelig fik mig bugseret af sted på min tur, da jeg ofte ser noget nyt på min rute, det kan være et underligt træ med sjov facon, et lille mini juletræ eller hvad det nu kan være.

Der skulle også lige ske lidt praktisk, soveværelset begyndte at trænge til en lidt bedre omgang, så der var en, som så efter at komme i omdrejninger, nu er det til at holde ud igen. Jeg er nok ikke den eneste, som i perioder kører på lavt blus - især i de rum, hvor der ikke kommer nogen ind, når der kommer gæster.

Har lige siddet og hygget mig med et glas gløgg, der skulle ligesom lidt søndagshygge til, lidt anderledes, fordi det nu er weekend. Ha det godt derude.

FORSKELLIGT

I løbet af dagen er der ikke sket noget specielt. De småting, jeg ikke når i løbet af ugen, blev foretaget, herunder rengøring og vasketøj.

Både for- og eftermiddag var jeg ude på vandring med hunden i området, en af de stille dage, hvor jeg ikke mødte en eneste på min vej, gik endda på de mest befærdede stier i eftermiddag. Nød i fulde drag at komme ud - og få gået en regulær tur frem for disse små ture i dagligdagen. Vejret var faktisk mildt på mine ture rundt i mit barndommens land. Det er let at se, træerne har været i fældning, de virker så nøgne mod himlen, en ting, jeg hvert år skal vænne mig til, er ikke lige så vild med det i begyndelsen, det virker så utrolig bart, tomt. Men efterhånden bliver det nødtunget accepteret, og jeg begynder at kunne se de stilrene linjer på de bare trækroner.

RUTINER

For første gang i nogen tid skulle jeg ikke ind til arbejdspladsen i dag. Har ellers skullet være derinde 12 dage i træk, de 3 dage dog kun 2 gange i løbet af dagen til ringningerne. Sidste weekend havde graveren en af sine friweekends, og jeg måtte tage over og passe tingene. Lørdag blev der tømt affaldskurve ved

aftensringningen, som var fulde af blade.

Søndag måtte jeg på den igen med tjeneste - og dåb. For 3. gang i træk i en af hans friweekender var der dåb, og det er lang, lang tid siden, han selv har prøvet det. Grundet dåben var der mange i kirke, uvante kirkegængere, som syntes det var vældig spændende, at "klokkeren" arbejder med tovet bagerst i kirken, hvilket man faktisk vænner sig til, man opbygger en form for usynlig mur, så man faktisk ikke observerer, der er folk, som vender sig om for at se, hvad der foregår. (Man kan svagt høre tovet på de bagerste bænke.) Til en forveksling kendte jeg nogle af dåbsgæsterne, bl. a. et hold forældre til en af mine gamle skolekammerater, som jokede med, da de så mig, om de endnu engang skulle have mig at bøvle med, når de viste sig i kirken. Sangeren var også vikar, da den faste havde lagt sig med halsbetændelse, og vi gjorde et godt bytte med vikaren, som havde en stemme ud over gennemsnittet. Hun har været der før, dog ikke så tit med mig som fungerende graver.

DIVERSE GØREMÅL

Det er ikke meget, jeg i tiden går i skovområdet, da jeg oftest kommer hjem i skumringen. Og der er jeg ikke lige så vild med at komme ned i skoven, selv om jeg efterhånden burde kende det nærmeste område som min egen bukselomme, da jeg startede mine vandringer tilbage i 1970érne.

I stedet går jeg rundt på markerne omkring ejendommen for at få det værste krudt brændt af hunden, til tider falder jeg over solnedgangen, når jeg komme af sted i tide - eller når solen har været fremme. Det er altid svært at pille billeder ud, når jeg skal vælge, da jeg oftest synes, det ene er pænere end det andet. I dag blev der også gået tur, første gang i morges, inden jeg trillede på arbejde, hvor det ikke lige blev til så meget, da der ligesom føltes lidt køligt. Det blev derimod til den lange marktur, da jeg kom hjem, som varer ca ½ time, når den bliver taget i rask trav. Det billede her er dog taget nede ved arbejdspladsen, da jeg havde taget aftensringningen den anden dag.

BLANDET

I tiden er det ikke så regelmæssigt, jeg kommer ud på traveture, da jeg næsten arbejder på fuld tid grundet grandækningen. Sidst, jeg var af sted på lidt længere tur, var i forgårs først på eftermiddagen i følgeskab med en veninde ca 1 time. Nød turen i fulde drag, for det første fordi, jeg havde selskab, for det andet fordi, jeg ikke kommer så meget af sted, som jeg gerne ville, men det er ligesom ikke så let at komme af sted, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, hvor der er halvmørkt, når jeg kommer hjem, hvor det stort set kun bliver en kort tur på markerne, en tur på ca 20 min.
I dag var jeg dog tidligere hjemme grundet snevejr - vi opgav at gøre mere ved grandækningen. Det fristede ikke så meget at komme af sted, det blev kun en kortere tur ned i skovens dybe stille ro, hvor jeg dog nåede ned, så jeg kunne se søen, som ligger tæt på Mariager Fjord, en tur på ca 40 min da det kom til stykket. Hunden var kåd som en hvalp på trods af sine 2 år, et sjovt syn undervejs, der kom nogle rejehop undervejs, der var lige noget energi, som skulle brændes af.

Billederne blev taget i mandags, da vi var af sted, i dag havde jeg ikke fået mit kamera med, da jeg ikke lige havde forestillet mig, jeg kom særlig langt, det hjalp ligesom på lysten, der blev opholdsvejr og solen tittede frem gennem skyerne.

TILBAGEBLIK

For nogle dage siden gik jeg pludselig nogle år tilbage i tiden, nærmere betegnet til den første tid, hvor jeg gik bl. a. i denne bygning, hvor den ende, som ses, var undervisning. Inspektøren boede i den anden ende, nærmere betegnet Ole Lund Kirkegård, børnebogsforfatteren, som bl. a. skrev "Otto er et næsehorn," Orla Frøsnapper," "Lille Virgil." Kirkegård, der havde en lys tandem stående op af huset og som vi elskede, når den kom ind i skolegården. Havde ham til dansk, i slutningen af timen - ca 5 min - fortalte han historier, hvis vi vel at mærke havde opført os ordentligt, hvis ikke, ingen historie Det fandt vi hurtigt ud af. Konen havde vi til musik, husker mørkhårede Annelise tålmodigt undervise os. Til tider kunne han hive en time eller to ud af dagens skema og få arrangeret noget fælles for hele skolen, på tværs af klasserne.
Den gule bygning her var forsamlingshuset, hvor vi i de små klasser havde gymnastik, klasserne slået sammen 2 og 2 både drenge og piger, så i vinterhalvåret var der trange kår. Om sommeren havde vi gymnastik på boldbanen bagved skolen. Omklædningen foregik i klubhuset, hvor der var 2 mindre omklædningsrum, hvor jeg bedst husker lugten af sved, vådt tøj. På regnvejrsdage om sommeren var det ikke altid, vi kunne være i forsamlingshuset, da det til tider blev udlejet til andre gøremål. Vores årlige skolefest var også i forsamlingshuset, hvor ældste klasse stod for planlægningen. Kirkegård søgte andre græsgange i ca 1973, i foråret 1979 tog han sit eget liv, erindrer ikke længere, hvorfor han ikke længere orkede at være her. Efterlod konen og to piger Maja og Nana.

Her ses lidt af legepladsen, der ligger lidt bagud, bygningen i baggrunden er det føromtalte klubhus. I nærheden af klubhuset bor en af mine tidligste lærere, som jeg bl. a. havde til matematik. Dengang jeg havde ham - var vi på efternavn med ham, nu fornavn. Nu er han pensioneret, men spiller som organist både i "min" kirke samt i nabokirken, hos os har han været organist i ca 30 år. I starten, jeg var ansat, var det lidt bagvendt at tiltale ham ved fornavn, men nu er det ikke noget, jeg tænker nærmere over længere. Man vænner sig til det. Nu - som dengang - følger hans trofaste pibe ham. I skoletiden havde den sin faste plads på katederet, nu ligger den enten på orgelet eller en stol, den skal bare med ham. På legepladsen som ses på billedet husker jeg et 2 etagers legehus i træ, sortmalet. Drengene havde den ene etage, pigerne den anden, ve den, som gik forkert. Den blev smidt ud.

Mens jeg har lidt af tilbageblik, har jeg haft en CD på afspilleren, kører iøvrigt stadig, med Kim Wildes De Bedste, som jeg lige har fået kopieret over. Til slut: Ha det godt derude.

DIVERSE GØREMÅL

Endnu er et par dage ved at være gået. I går var jeg vikar for graver, og måtte af den grund ind til kirkeklokken til morgen- og aftenringning. Fra morgenstunden tog jeg dog lige et par timers bladjagt med løvsugeren for at få de værste blade væk fra hovedstrøget, hvor der samtidig ville være sandsynlighed for, de ville vandre videre, hvis de ikke blev fjernet.

Herhjemme blev der bl. a. gået med hunden, ville ned til Mariager Fjord, som kun er ca 2o min fra mig på gåben, da jeg vidste, der ikke ville blive gået meget de næste dage med 8-16 job. Nød turen ned gennem skoven, bækkens rislen ved min side, hunden som fik noget krudt brændt af på turen, lugtene af natur, stilheden. På min vej så jeg et par rådyr komme springende, et flot syn at se dem komme der i fuld trav med deres graciøse løb, smukke dyr med de hvide bagender. Vandet på fjorden var næsten helt stille, lugten af saltvand gled ind i mine næsebor, ænderne på vandet, sivene i klynger nød virkelig turen, som var en opladning til de næste dage.

I dag stod den så på arbejde igen, for mit vedkommende som den, der skulle samle blade ind med løvsugeren. Midt i det hele kom der et forsigtigt gadedrengepift i min nærhed på et tidspunkt. Det var Jougle Birges datter, som var kommet for at se til graven, han kunne have fyldt år i dag, derfor kom hun. Det er en fast skik, hun lige kommer hen til mig, da vi kender hinanden helt tilbage til skolen lige nedenfor kirken, 2-3 år mellem os. Som børn havde vi ikke meget med hinanden at gøre,som halvvoksne begyndte vi at finde sammen, der var ligesom noget tilfælles, og vi har haft lidt med hinanden at gøre siden i perioder. Det er altid dagens saltvandsindsprøjtning, når hun har været der, der er altid gang i hende, og man kan ikke andet end blive i godt humør, når man har snakket med hende. Hendes mor kommer også altid lige hen - og hvis jeg har håret samlet i hestehale, hiver hun altid i den, så der findes også til tider humørspredere der, selv om jeg arbejder på en kirkegård, humørsprederne finder nok også hen til den, de ved, der evt kan give igen, hvis der ligesom er noget at sige.

FORSKELLIGT

Allerede søndag aften. En flot novemberdag er ved at gå på hæld, en ny uge starter i morgen, billedet er dog taget på en tidligere tur og virker misvisende med overskyet himmel over den nærliggende sø.

Dagen er gået med lidt af hvert, der er både blevet arbejdet og holdt fri, Nordjyske, som jeg holder i weekenden blev læst, der blev gået tur med hunden, og det var lidt mere kedeligt at gå i dag, da jeg måtte gå alene, som jeg gør det meste af tiden. Nyder alligevel turene, da jeg nu kommer regelmæssigt af sted, hvilket er en fordel ved at have hund, som kræver motion.

Et par gange har jeg været ude i laden ved rundsaven og fået lidt fra hånden, har en ide om, den fungerer bedre efter, ledningen ved motoren er blevet udskiftet, så det var dagens gode gerning, der blev gjort der.

Ellers blev der taget et lille ryk mere med rengøringen, læst, smidt reklamer mv ud, nydt det lyse, flotte vejr, der har været derude. Skulle være klar til en ny uge, hvor jeg som den langsomste mht at lægge gran på gravsteder, må holde bladindsamling med løvsugeren, det går dog heldigvis den rigtige vej mht fældning fra træerne.

Ha det godt derude...

DIVERSE GØREMÅL

Dagen er gået med lidt af hvert.Sidst på formiddagen meldte en veninde af nyere bekendtskab sin ankomst som aftalt, vi skulle på gåtur i omegnen her, hvilket vi kom. Vi var på en runde som varede godt en time, af sted med hunden. Vi gik en rute, jeg ikke har gået utrolig længe, og som på sin vis er utrolig flot, et meget varieret område. Vi snakkede om løst og fast på vores vej, kom lige forbi en nabos hus hvor kvinden var udenfor, vi vekslede nogle ord med hende, inden vi gik videre. Nød turen mere, når jeg havde selskab på min færden. Her fik vi en kop kaffe, hvorefter hun havde energi til at tilbyde at give en hånd med rengøring, og igen havde hun blækspruttearmene fremme, hun er utrolig hurtig, effektiv. Tak for hjælpen, hvis du læser det her, du er guld værd.

Både før og efter, hun var her, var jeg en tur i laden, der skulle ske noget ved rundsaven, og der røg også nogle pinde igennem, det kan ses på stakken, som mangler, der skete lidt i dag. Nu er roen faldet over mig. Rykket indendøre med tændte stearinlys samt chokolade indenfor rækkevidde.

Onsdag aften, hvor jeg var på arbejde, var der koncert i kirken, jeg havde lovet at tage vagten med ringning på slaget. Vi havde et orkester udefra som var "En blandet landhandel." Orkestreret bestod af både danskere, en svensker og en mørk amerikaner. Orkestreret forstod at få folk med, det var tydeligt, det var folk, som var vant til at være ude blandt andre. De kom godt fra det og spillede godt 2½ time. Kirken var fuld, der var ekstra stole inde, og det var ikke lige verdens letteste job at komme hen til tovet, som er i kirkerummet. Til egen forbløffelse var det en af de bedre ringninger, også bedeslagene på trods af FULD kirke. Evnede at lukke folk ude, selv om de befandt sig i samme rum som mig, og der lige var nogen, som skulle vende sig om for at se, hvad der foregik der bagerst i lokalet.

God weekend til jer derude, som evt kommer forbi.

FORSKELLIGT

Der er lidt stille i tiden på bloggen. Der har været diverse gøremål at gå efter. Både dag og aftnerne har været besatte. Hovedsageligt arbejde. Begynder at savne en lidt længere gåtur, hvilket muligvis bliver i dag med selskab. Der skal sikkert også saves træ inde ved rundsaven, var ved at prøve den af i går, da jeg kom hjem, og den fungerer.
I går var skorstensfejeren her, han plejer at komme 2 gange om året for at rense skorsten, han fik mig fanget lige inden jeg dampede af på arbejde.
Er spændt på, om her nu bliver ro i weekenden, der har været lidt meget med aktiviteter udefra, men det vil tiden vise.