LIDT OPMUNTRING

Her sidst på aftenen synes jeg, at jeg trænger til lidt opmuntring efter denne mørke, regnfulde blæsedag. Gav mig til at se lidt på pc'ens billeder og faldt lige over disse par stykker fra en af mine gåture her i januar. En af de milde dage, hvor det mindede om forår, frem for denne dag, hvor energi, humør har været lidt sløvt. Jeg har erkendt, vejret spiller meget ind på energien, en dag som i dag er det begrænset, hvad der lige sker af aktiviteter, energien kører ligesom på lavt blus, hvilket andre sikkert også kender til. Det er i hvert fald, hvad jeg dækker mig ind under.Det er stort set kun de mest nødvendige ting, der er foretaget. Den daglige gåtur blev ligesom splittet op og taget over flere omgange, skulle alligevel ud, dels fordi jeg trængte til luft, dels skulle hunden lige have lidt mere motion end det, hun får ved at gå rundt med sig selv.
Igår var der ligesom lidt flere aktiviteter på programmet, der var der også lysere i vejret, tørvejr det meste af tiden. Havde bl.a. gang i hammer og kile og var ved at kløve nogle få klodser elm. Der skulle ligesom ske lidt, og da jeg pt ikke har lånt kløver på matriklen, måtte jeg selv i gang, klodserne kom også gennem rundsaven inde i udhuset, og der var nu til godt et par dages forbrug mere, hvilket heller ikke gør noget som helst. Der blev også ryddet lidt op, og er nu snart klar til at tage til genbrug med et læs mere, kan dog endnu ikke se, hvornår jeg får mere gjort ved det, det viser tiden.Det første billede her er mit efterhånden berømte sommerhus, som I snart har set fra alle sider og kanter, jeg kan bare ikke lade det være, når jeg er på de kanter, jeg synes, det er så charmerende i sin enkelhed der i idyllen, huset, som var et helt andet i min barndom, det udhus, som ses i dag, var de sidste år en meget faldefærdig rønde, som ikke var til andet end nedrivning, næsten livsfarlig at bevæge sig ind i, så råddent var det. Og her er kontrasten, som er max 1½ år gammelt. I det tidligere hus havde barndommens nabo, som også dannede skel i mark bl.a. sine fiskeredskaber ala ålruser, nu er der et lille rum til gæster, hvor de kan sove, ud over redskaber.Ja, jeg kan ikke lade være med at sammenligne da jeg har kendt området altid.

FORNYELSE

Det her billede af et stk hæk er et af de sidste, der bliver taget af lige denne, da der skal fornyelse til, den er ved at have udtjent sin værnepligt, færdig, der er for mange udgåede træer imellem, hækken som jeg har haft med i et tidligere oplæg.Hækken, som er i skel mellem en nabo og undertegnede.Hækken, som de 2 tidligere naboer (far og daværende nabo) i fællesskab fik skiftet ud.
Her ses resultatet, hvor den er ved at blive nedlagt, efter aftale, det er min nuværende nabo, som har gang i motorsaven på stykket, her er han dog hjemme ved sig selv. Mens jeg luntede rundt på stykket med kamera i hånden og hunden ved siden, så jeg pludselig for mig, far og daværende nabo sidde side om side i nærheden af hækken, travlt snakkende, ikke lige store i omfang. Kontrast på deres bygning, de næsten lige høje mænd, den ene med overvægt, den anden spinkel uden mere end det, der skulle være der. Faktisk et sjovt syn, når man så dem på afstand. Hvis vi (mor og undertegnede) førhen efterlyste far omkring spisetiderne og far var for sent på den, og vi vidste han var i marken her, havde vi en lumsk mistanke om, hvad der var gang i på skellet. Så var der en stor chance for, de 2 naboer sad og snakkede og havde glemt alt om tid og sted.
Nu er begge mænd begravede, på hver sin kirkegård, og det spor, de i fælllesskab satte, er nu ved at blive fornyet, tidens tand har sat sine spor på den. Hvor mange år mon der nu går, inden efterfølgerhækken bliver nødt til at skiftes grundet tidens tand. Det vil tiden vise, det er ikke sikkert, det bliver i min tid her på ejendommen.

DAGENS BEGYNDELSE

Måtte vanen tro op her til morgen, medhjælpen skulle lige ind til kirken og hive i et tov som start på dagen grundet graverens ugentlige fridag. Ringningen blev klaret uden problemer, ind efter arbejdstelefonen på kontoret og ellers videre i systemet. Tlf har dog været stille til nu, hvilket den dog er det meste af tiden, det er mest en ting, som bare ligger i lommen, så mon ikke den også er det i dag. Jeg gætter på det...

GULD

Spændingen udløst, håndboldkampene overstået for denne gang, herrene gik til tops og vandt guld, lige nu kører tv'et ved siden af mig efter en spændende kamp, de blå herrer står på ræd og række og venter på at få guldmedaljerne hængt om halsen, HURRA! Ser ud af øjenkrogen hen mod skærmen og ser Europamestrene på skærmen, NU kommer guldet om halsen på spillerne, som har røde trøjer ud over spilletrøjerne...

DIVERSE

En af de sidste gange, jeg var ude på gåtur, havde jeg månen med som følgesvend på min færden. Den lyste der lige så stille på himlen - vendt mod matriklen, som jeg var ca 1 km væk fra, da dette billede blev taget. Det var nu ikke længe, jeg studerede den, jeg traskede eftertænksomt videre på min travetur "ud i det blå" for at få dagens motion. Hunden havde jeg for en gangs skyld lade løbe frit, da ejerne i dette skovområde siger, vi til tider må gå under disse betingelser, bare vi har styr på hunden. Så det var med god samvittighed, snoren for en gangs skyld var på mine skuldre.
Jeg traskede afsted med små afstikkere på min færden rundt i området. Her er en af afstikkerne, hvor jeg sjældent er inde, den hvide klat i billedet er en båd, som tilhører en af sommerhusejerne i området, den ligger lidt umotiveret der midt i det hele, når sommerhuset ikke er afbilledet.
Ud over de sædvanlige gåture, har jeg været uden for matriklen pr bil, der skulle lidt indkøb til, var løbet tør for småting i husholdningen, og andre småting var på mit program. Det var ikke helt tilfældigt, jeg havde købt ind efter, jeg vidste, jeg skulle ud, ikke lige det sjoveste, men nu overstået.
Herhjemme er der blevet gjort lidt rent, ryddet op i papir, stået ude ved "savværket" i udhuset, hvor nogle pinde røg gennem rundsaven. Vejret har været meget mildt, ukrudtet begynder at piple op rundt omkring, har været rundt med en spand for at få det værste rykket op med rode, nu kan det i det mindste ikke gøre skade. Ud over vintergækker, er påskeliljeløgene begyndt at titte frem, de står ca 5 cm over jordens overflade pt her i slutningen af januar. Det virker lidt atypisk, men egentlig ikke noget at sige til det, da vi til nu det meste af tiden har haft meget mildt vejr.
For godt en time siden, var der optræk til torden, der kom nogle få brag i det fjerne, samt lynene var her også. Skræk plejer ikke være det, jeg lider mest af, når det tordner, det virker bare mere uhyggeligt, når det er mørkt. Jeg fik for en sikkerheds skyld fundet en lygte, hvis nu strømmen slog fra, og jeg lige skulle op på loftet for at få det slået til igen. Nu blæser det så det kan høres, heller ikke noget, der generer særlig meget endnu, sidder lunt og godt indendøre med træ nok inde ved fyret, fyrfadslys er tændt rundt omkring, tv kører i baggrunden, om godt en halv time har jeg tænkt, jeg vil se programmet Hvem vil være millionær på tv2. Ha det godt derude.

Tanker/tilbageblik

Igår, da mit trofaste pelsdyr og jeg skulle ud på vandring, faldt mit blik som så ofte før på denne hæk, som danner skel. På den anden side af hækken er en stump jord, som hører til ejendommen. Hækken har været der i den tid, jeg kan huske tilbage, og dog. Husker, far og den daværende nabo skiftede træerne ud engang, de trængte til hjælp.
Der på marken har mine forældre aldrig haft køer så vidt, jeg husker, da de skulle trækkes godt 100 m for at komme dertil. Der har været skiftevis kornafgrøder, roer, kartofler mm. Husker, jeg i tidernes morgen var med til at gå med hakkejern i hhv kartofler og roer, ikke altid lige spændende - men en nødvendighed. Kartoffel læggeren blev lejet hos smeden, renseren havde far i fællesskab med en nabo, og undertegnede var til tider "dømt" til at sidde på traktoren, mens far sad på renseren. En årrække havde far kartofler i "tonsvis" - dels til salg til private, dels til export. Den del af marken, hvor kartoflerne skulle til export, var der isat et skilt i den ene ende hvor der vistnok stod Java, som var den slags, som skulle udenlands. En privat tog dem op, da den tid kom, og vi - far og jeg - stod bagpå og sorterede det bedste, vi havde lært. Kartoflerne blev bragt til en sortercentral, godt 10 km væk, hvor far alligevel en årrække havde nogle timer i vinterhalvåret.
Lederen af sortercentralen var en meget livlig mand, altid kvik for en bemærkning, en, der passede til fars sind. Ordene fløj i luften, når de 2 var sammen, og jeg kunne ikke altid lade være med at komme med et indskud.
En sommer, da jeg var ca 8-10 år, havde lederen fået den ide, der skulle være sankt hans fest i bygningen, som kartoflerne blev opbevaret i. De ansatte med familier blev inviteret dertil, der var dækket et langt bord midt i rummet, dækningen var så enkel som muligt. Hvid papirsdug, engangs tallerkner mv. Husker ikke hele menuen, men der var bl.a. noget af det traditionelle kold kartoffelsalat, frikadeller, pølser, øl og sodavand. Husker aftenen som livlig, god stemning, på en eller anden måde føltes det som om, vi alle kendte hinanden, da de voksne havde spartansk kontakt året igennem, og der blev fortalt om de respektive familier. Lederen har 3 børn, hvor den ældste er 2 år yngre end mig, hende fandt jeg bl. a. sammen med den aften, da vi havde hilst på hinanden i forvejen, dels hos hende, dels hos mig.

GÅTUR

Her inden sengetid nogle få billeder fra dagens gåtur. Dagen, hvor det virkede meget forårsagtigt, når man kiggede ud af vinduerne. Solskin faktisk hele dagen og meget lyst i vejret. En sådan dag er det ligesom der er mere energi, hvilket de fleste vist kender til. Vejret spiller mere ind end man skulle tro.
Nå, jeg kom afsted med hunden, som vanen tro var kåd, og da jeg kom ud, var der lidt køligere end ventet, så der var 1 stk Puk, som fik vanterne hevet frem fra lommerne, afsted det skulle jeg, rundt i barndommens land. Området, jeg gik i, færdedes jeg ikke meget i som barn og helt ung, det har mest været de senere år, jeg er begyndt at vandre omkring der.
Mens jeg vandrede rundt i dag, gik jeg igen lidt tilbage i tiden, så pludselig far tage min røde Puk Maxi, kasketten på hovedet og styrthjelmen på styret, logikken med sidstnævnte, var, den dog skulle med. Husker, jeg til tider kommenterede det, da han ofte mindede mig om den, når jeg lavede det samme nummer med at hænge den på styret, når det kun var omegnen, jeg skulle rundt i. Far brugte meget den knallert, da kræfterne svandt ind, og han ikke kunne gå så langt som tidligere, den gav han en ny bevægelsesfrihed, og han kørte ofte i det område her, jeg gik i på dagens vandring.
Jeg selv brugte meget knallerten, når jeg skulle lidt længere væk, den har kørt mange km i årenes løb, det gamle "kræ."
Området omkring det midterste billede har forandret sig, hvilket ikke lige var med ejerens gode vilje. Stormen d. 8. januar 2005 efterlod dette område som mange andre i et kæmpe kaos af knækkede træer oveni hinanden, et sørgeligt syn, efterhånden begynder det at se helt hæderligt ud i området igen. Man ser stadig spor rundt omkring fra dengang. Igen tilbageblik, men hvorfor ikke... Ha det godt derude.

OPRYDNING

I det fjerne på dette billede bor der en i omgangskredsen. Hun kontaktede mig i weekenden og efterlyste, om jeg var interesseret i læsestof, da hun havde en stak bøger og ugeblade, hun ligesom godt ville have ud af huset. Efter lidt betænkningstid var svaret, om hun var interesseret i at bytte, da jeg selv havde en større stak bøger, jeg godt ville have videre, ud af huset, den var hun med på, da hun manglede bøger, for de er hendes "sovepiller."
Ok, jeg tog afsted, da hun ikke har bil i modsætning til mig, og her er stakken, jeg fik med mig hjem af bøger. Der ved siden af ugeblade og en større fyldt pose med tøj. Sidstnævnte var noget datteren havde afleveret der, da kvinden jeg var hos, til tider kommer i en genbrugsbutik, det er bare besværligt for hende at tage det med dertil, da hun skal med bus.
Jeg lovede at tage det med og få det bragt videre. Har nu været ved at sortere i det, en smule blev lagt til side, som jeg godt vil bruge. Som modvægt var jeg ved at gennemgå det, jeg havde i forvejen, så jeg ikke har mere til at fylde end før. Her ses noget af resultatet, der var nogle af bøgerne, jeg havde i forvejen, så de er der samt nogle flere, jeg havde fundet. Bøger har jeg nu mindre af nu end før weekenden, og nu er jeg snart klar til at sætte kursen mod en genbrugsbutik igen, da jeg også havde lidt til at ligge fra projekt reol. Muligvis, jeg tager afsted i morgen, det har jeg endnu ikke besluttet.

BILLEDER

Lige nogle få billeder fra en af mine utallige vandringer med hunden som fast følgesvend. Gang på gang slår det mig, jeg faktisk er heldig stillet mht natur i nærmeste omegn. Jeg behøver ikke tage særlig langt for at komme ud i naturen, jeg er omkranset af den, bare jeg træder ud af yderdøren. Det her billede er taget lige udenfor, hvor jeg ikke har taget ret mange skridt. På billedet ses en gravhøj, som vi faktisk har utrolig mange af i området. Enkelte steder kan kan ikke gå/køre særlig langt, førend vi ser en enkelt eller en klynge. Førhen så jeg jævnligt naboen have gang i sine saveredskaber for at holde væksten derpå i ave, der har han i tidens løb brugt mange timer, træet solgte han, da han ikke selv havde anvendelsesmuligheder for det.
Her er den nærliggende sø, tæt på Mariager Fjord igen afbilledet. Vand gør et eller andet ved mig, det trækker lige så vel på mig som hunden. Har det bedst med, jeg ser vand, hver gang, jeg er ude at trave i området, som jeg efterhånden kender som min egen bukselomme. Jeg er i tænkeboks pt, da der lige er en lille hytte lidt længere væk fra mit sædvanlige område, som jeg ikke helt kan huske, hvor er. Der har jeg ikke været i flere år, muligvis ender det med, jeg må spørge mig for, så jeg kan finde dertil, hvis ikke min husker vil samarbejde.
I området her kommer jeg meget ofte på min færden, da der er flere indfaldsvinkler for at komme hertil, ca 15 min fra min hjemadresse. Vejen nedenfor skrænten var farbar i personbiler i min tidligste barndom, man kunne med forsigtighed køre der. Husker den hvide DKV, som dengang var på matriklen med mellemrum kørte der, ikke særlig tit, men alligevel erindrer jeg far ved rattet, mor ved siden og undertegnede på bagsædet med øjnene kørende rundt, det hele skulle allerede dengang suges til mig, ok, der blev jeg igen grebet af fortiden, beklager derude...

BYTUR FORTSAT

Det er ikke fordi, jeg har ret meget at "sige" denne gang, jeg vil bare vise de sidste 3 billeder, jeg tog den anden dag, jeg handlede ind i Lidl. Kommentarerne kom stort set sidst, jeg skrev, og jeg ikke fik mig gjort færdig. Jeg gjorde mig færdig, fordi jeg lige skulle se programmet Anna Phil, som startede på TV2. Programmet var godt nok på dansk, men foretrak alligevel at have øjnene på tvskærmen under udsendelsen.
Denne høje, røde skorsten på dette billede har ofte irriteret mig, når jeg kommer ud af forretningen, den ser man næsten med det samme, når man træder ud på parkeringspladsen. Ikke ligefrem et kønt syn i min verden, den ødelægger lidt gadebilledet, eller forstyrrer idyllen om man vil.
Det sidste billede blev godt nok lidt mørkt, det snød mig lidt, da jeg fik det i kassen, men dog bedre end ingenting. I dag har jeg også været i byen, men ikke på de kanter, for en gangs skyld havde jeg ikke kameraet med, da jeg ligesom kunne se på forhånd, det ikke var i dag, der ligesom var plads til at lege turist i byen. Kommer tid kommer råd, der bliver sikkert lejlighed nok til at få flere billeder med mig hjem, hvis jeg kender mig selv ret.

BYTUR

Sidst, jeg var i Hobro for at handle, blev det i Lidl i den nordlige del af byen. Forretningen ligger i yderbyen, klods op af den gamle hovedvej 10. Det har slået mig, der faktisk er kønt på sin vis, når man står på parkeringspladsen og ser mod øst. Da jeg tog kameraet frem, blev der taget en lille serie derfra, resten følger senere.
Forretningen har ikke været i byen overvældende længe, da den åbnede i efteråret 2005. Før Lidl ankom, var der først møbelforretning, som til sidst måtte lukke grundet mangel på omsætning. Senere havde byens handelsskole en filial der, indtil skolen fik bygget til. Den oprindelige gule bygning blev raget ned, og et helt nyt hus skød i vejret - til den tyske forretning Lidl. Forretningen har gode parkeringsforhold, det er altid let at få bilen afsat, det er også til at komme derfra, da der er lysregulering. I selve forretningen er der brede gange, det er til at være der, og god plads, en forretning, jeg godt kan lide at komme i.Første gang, jeg var i forretningen, var sammen med en fætter, den dag,vi fik vore hunde, som er søstre, "indregistreret". Det var så sent på dagen, vi blev enige om at få fat i noget derinde og spise sammen hos ham, dengang blev jeg begejstret for beliggenheden.

GÅTUR

Billederne i dag er faktisk fra min gåtur i går, hvor jeg vandrede rundt i godt en time, der var ideelt vejr til travetur. De efterfølgende 2 billeder er lidt af udsigten fra dette sommerhus, som jeg ofte kommer forbi, når jeg er ude på traveture, kan komme dertil fra flere vinkler. Nød vejret i fulde drag og havde det godt med, der var solskin ud over mildt vejr.Det mindede om forår fremfor i sidste halvdel af januar, der var enkelte fuglefløjt på min færd, og jeg var ikke ene på vejen.
Jeg ved godt, jeg har taget denne sø et hav af gange, men kan ikke lade være, da jeg synes, der er forskellig udsigt fra gang til gang, afhængig af vejret. Bliver aldrig træt af dette sted. Så også enkelte bilister på min færden, godt nok på afstand, da jeg trissede afsted på steder, hvor det ikke var så sjovt for bilerne. Men bare det, der på denne årstid kan færdes biler på bilvejene uden besvær, disse veje virkede faste, godt nok med pytter rundt omkring, som jeg kunne se på vejen, jeg startede på.
Næsten i den tid, jeg kan huske tilbage, har der lagt en båd på denne eng, naboen havde i sin tid altid en båd til at ligge der, som jeg måtte bruge, når jeg havde lyst, og var til tider ude på søen med den daværende hund i bunden af båden. Nu har den nuværende ejer også båd på grunden, den hvide plet til højre i billedet, næsten nede ved vandet, man bliver helt vemodig ved, at tiden går, ejere skifter og alligevel er der nogen ting, som på en eller anden måde minder om barn- og ungdommen. Nå, der kom Puk til at filosofere over tilværelsen. Hm, jeg fik løsrevet mig fra den idylliske plet efter at have siddet lidt på en havestol ved sommerhuset, som ejeren ikke har fået sat i husly.
Selve sommerhuset og udhuset var der dog ikke i min barndom, der husker jeg et lillebitte hus, som faldt mere og mere sammen, det blev ikke holdt ved lige, for år tilbage blev selve sommerhuset fornyet, fik lov til det. Senere blev udhuset skiftet ud, og der blev fældet træer, så der til fulde er udsigt ned over søen, nu virker pletten idyllisk, fredfyldt. Jeg skal ofte have folk slæbt med den vej, når der står travetur på programmet.

NATUR

I går, da jeg var ude på vandring, fik jeg taget en del billeder på min færden, enkelte kommer frem nu, andre senere, da der virkelig blev taget nogen i forhold til, hvad jeg så tit har gjort, når jeg er rundt. Min elskede sø er afbilledet her, gang på gang overraskes jeg over det ændrede landskab alt efter belysningen, når jeg vandrer rundt i mit område.
Her er en af overgangene ved bækken, hvor det ikke altid er lige let at komme over, hvis ikke man lige sørger for at få støvler på. De enkelte biler, som kører i det område har været medvirkende til, det er kommet til at blive lidt bøvlet at komme over, fodgængere har dog fået lagt lidt sten i begge sider, uden for bilernes rækkevidde, som en lille hjælp, når man skal over, alligevel er det en god ide ikke at have alt for lave sko på. Her elsker hunden at tumle rundt, hun smider sig lige så lang hun er i vandet og er MEGET våd, når hun kommer op. Jeg har forlængst lært at holde mig langt udenfor rækkevidde, når hun kommer op, da hun ryster sig kraftigt.
De her træer er faktisk de samme som ved det tidligere billede, fik dem zoomet ind, da jeg til tider ikke kan lade være med at lege lidt med kameraet for at se forskellen ved afstand.

PROJEKT

Har en periode, hvor der sker projekter. Jeg har været mere væk fra matriklen med mellemrum end jeg plejer, men når jeg er hjemme, skal der ske noget. Der er ved at komme styr på mine reolsektioner. Under tømningen fandt jeg bl. a. disse 2 krus, som jeg i tidernes morgen malede i porcelænsmaling, som jeg nogle år gik til i ungdomsskolen. Krusene kommer nu frem en tid igen til ære og værdighed. Gennem disse år blev der malet en del, hvor det meste dog er pakket ned i kasser. Der er skiftet lidt med, hvad jeg har haft fremme gennem årene, nu er det altså pt disse krus, som jeg næsten kan fejre sølvbryllup med.
Nå, det var projektet. Disse reolsektioner skulle tømmes, flyttes rundt med på bedste flyttemand Olsen maner. Der skulle ryddes op i dem, og de skulle ved samme lejlighed have en omgang teaktræsolie, hvilket de lige har fået her. Dengang, billedet blev taget, kunne det nemt lugtes, hvad jeg havde været i gang med, nu er det heldigvis ved at forsvinde.
Her er jeg så ved at få ryddet lidt på plads igen, endnu mangler jeg en del, inden jeg kan sige, jeg er færdig med at få ryddet på plads, der ser stadig halvsjovt ud i rummet med reolen, men det går lige så stille den rigtige vej med oprydningen. Jeg har efterhånden lært, at hvis det er sådanne projekter, som til tider skal ske her på matriklen, skal det helst være i vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange udendørs aktiviteter, om sommeren bliver det ikke til så meget. Når jeg er færdig med reolerne, kan det godt være, jeg klør på noget mere, endnu ved jeg dog ikke, hvad det bliver. Det finder jeg ud af til den tid, hvis det sker mere i denne omgang...

BLANDET

Både noget og ingenting er sket de sidste dage, tiden er bare gået, der har været projekter for udenfor matriklen, og jeg har været lidt i tænkeboks, det er medvirkende til, jeg pt er lidt mere stille. Jeg er dog dagligt ude at gå alligevel. Pelsdyret og jeg skal alligevel have vores daglige motion.Her ved siden af på billedet, kan man se, jeg er i gang med at nedlægge træ, det er med at være foran, da det skal ligge minimun et år, inden det er tørt nok til at fyre med.
Jeg kan roligt sige, jeg får varmen af træet mere end en gang, da det er tit, jeg kommer til at svede under forløbet med fældning mm. Ok, jeg vender det til tider til noget positivt, da jeg også fuldt ud får motion nok i vinterhalvåret, når jeg dels makker med det træ, dels går med hunden. I modsætning til mange andre tager jeg sjældent på i vinterhalvåret, da jeg også fuldt ud er i gang der.
Pt har jeg projekter for indendøre, herom senere, når jeg lige får taget et par billeder, så det kan vises.

GÅTUR

Måske et lidt utraditionelt billede, men kunne ikke stå for stien, som fører op til sommerhuset, som jeg har afbilledet ude i siden af bloggen. Stien har jeg set utallige gange, når jeg har passeret uden dog at tage noget notits af den. I går kunne jeg pludselig se noget nyt, hvilket til tider kan gøre det sjovt at gå på de velkendte ruter. Tingene kan til tider være så velkendte, man både ser og ikke ser dem. Jeg har til tider, når jeg har haft følgeskab, fået øjnene op, da ledsageren ofte ser tingene fra en anden synsvinkel, med andre øjne. I går havde jeg selv et glimt med pludselig at kunne se noget nyt.
På hjemvejen kom jeg som så ofte før forbi denne bæk, som jeg faktisk godt kan lide at følge. Dens stille rislen i mine ører, som kan give en form for fred. Bækken, som udspringer fra min grund, og som stille "vandrer" ned gennem skoven og slutter nede i søen. Bækken, som jeg ikke kan huske nogen sinde har haft et lag is over det hele. Hunden har faktisk fra første færd været tosset med den bæk. Jeg har slet ikke tal på de gange, hun kådt er løbet derned og pjasket rundt det bedste, hun har lært. Kan ligge sig pladask, lige så lang hun er, og er temmelig våd, når hun igen kommer retur.

LIDT AF HVERT

Her er et af mine utallige billeder af søen, som jeg godt kan lide at tage fra forskellige vinkler, der er ligesom gået sport i at finde nye vinkler, der bliver til tider taget mange, når jeg vandrer rundt, da de billeder, som virker alt for kiksede, kan slettes, når jeg kommer hjem.

Dagen i dag er gået med lidt af hvert, har været ude på en af mine sædvanlige ture i området, kameraet blev dog hjemme, da det småregnede, så det fristede ikke så meget at skulle til at søge efter motiver.
Herinde var der rengøring af en reolsektion, hylderne bag lågerne begyndte at trænge til lidt hjælp, og det var ligesom, der skulle ske lidt. Til tider kan det være farligt at hive fingerne op af lommerne, har jeg erfaret, da jeg midt i projekt rengøring af hylder, kom til at gøre en forkert bevægelse, så der nu er en, som har fået en øm venstre skulder og ryg, ryggen er også i venstre side, så øh, muligvis skulle fingrene ikke have været fremme. Må så tage den lidt med ro, ved fra tidligere gange, det forsvinder igen, så hvorfor ikke også nu...

I aftes var jeg ved at brænde cd'er for graveren, de er nu klar til aflevering engang i ugen.
De sidste par dage har min menu stået på steg, fik pludselig lyst til det, og Puk gik i gang, nu. Resten bliver nu nok brugt til pålæg, hvis jeg kender mig selv ret, eller også biksemad i morgen.

DAGENS DONT

I går, da jeg var ude på travetur, var det denne vej, der blev gået på. En vej, jeg ikke går så overvældende tit af en eller anden grund. I går kan jeg faktisk godt sige, jeg var heldig med ruten, da jeg i det område så hele 2 hold rådyr, i første hold 3, næste hold 2. Nød - som tidligere gange - det pragtfulde syn, da dyrene kom der i fuld galop. Det er et syn, som brænder sig ind på nethinden længe efter.

DIVERSE

Sidst, jeg var i staden - dels for at handle ind, dels efter alterbuketter til kirken, var kameraet med som følgesvend. Billedet her er taget på min vej fra bilruden. Vejen, som jeg efterhånden kender ud og ind som min egen bukselomme og som jeg har kørt utallige gange i mit liv. Dels sammen med mine forældre, dels i bus, mens jeg gik i skole den vej på, dels på cykel og knallert. Mens jeg jævnligt cyklede og kørte på min røde Puk Maxi, var der ingen cykelsti på strækningen, husker, det ikke altid var lige sjovt, når de store lastbiler kom susende, ofte meget tæt.
Efter der var blevet handlet ind, traskede jeg ind i byens bymidte, hvor denne blomst står og pryder i al sin pragt næsten midt i det hele. Bymidten er forholdsvis ny, den blev først anlagt efter, jeg var blevet voksen, og husker processen dengang, den blev til. Holdningerne til, om en bymidte kunne eksistere, var delte, men det viste sig hurtigt, der ingen problemer var i den retning.
Da jeg kom ud med blomsterne til kirken under armen, fik jeg byens bibliotek i søgeren, den røde bygning bag bilen. Fik lånerkort derind til, mens jeg gik på handelsskolen, som dengang lå ca 5-10 min derfra på gåben. Fritimer samt ventetider på bussen blev jævnligt brugt derinde. Dengang var biblioteket næsten mit andet hjem, så meget blev det brugt. Jeg var et kendt ansigt derinde. Når jeg havde støvet lidt rundt, begyndte jeg ofte at læse i det lånte materiale i læsesalen. Andre gange sad jeg og læste lektier derinde, så var jeg fri for det, når jeg kom hjem, eller var i hvert fald kommet et stykke vej.
I området omkring biblioteket boede der for efterhånden mange år siden et hold familie. Der parkerede jeg min knallert med mellemrum et år, jeg gik på VUC, de boede nær Vestre Fjord, et kønt område i et stille villakvarter, som jeg elskede. Har ikke været i området gennem mange år, da det sidste familiemedlem faldt væk tilbage i efteråret 1985.

DIVERSE

Af aktiviteter er det både noget og ingenting, der er sket de sidste dage,vist mest det sidste, når det kommer til stykket. Har vist en af de mere stille perioder, hvilket jeg vist ikke er den eneste, som prøver med mellemrum.

Får dog holdt det værste skidt fra døren, vasket tøj mv. Pt en nat, hvor det er lettere sagt end gjort at få sovet, rejste mig op, da det virkede formålsløst at blive liggende i sengen, der skulle midlertidig ske noget andet.

I dagtimerne står jeg til tider ude ved saven i udhuset, der er ikke meget usavet tilbage. Fået de sidste æbler i mos, som nu står med atamon på glas, det er ikke boksen, jeg vil have dem i.

Har lige fået en ladning ugeblade til huse, som jeg med mellemrum fordriver tiden med, dog mest i aftentimerne, hvor der er mere ro over mig.

Sidst, der var kontakt med graveren, fik jeg nogle cd'er med hjem, som jeg har lovet at kopiere over til ham, han havde lånt dem på biblioteket.Der har jeg så lidt at hygge mig med i weekenden på et eller andet tidspunkt.

Nå, nu tror jeg, jeg vil forsøge, om det ikke kan lade sig gøre at falde i søvn, håber, det har hjulpet at være oppe en tid, så godnat derude.

DIVERSE

På vejen rundt i området i dag, gik jeg der, hvor de få sommerhuse er. Sommerhusene ligger spredt, og der er god udenoms plads. De har været der i den tid, jeg kan huske tilbage. Jeg har en ide om, der ikke mere må bygges lige i det område. Skoven er fredet ned til søen og fjorden, hvilket min del også er. For mit vedkommende betyder fredet areal, jeg må fælde max 10% pr. år og holde plantevæksten ved lige.
I den tid, jeg kan huske tilbage, er der aldrig blevet sået her på matriklen, der har til nu været nye skud nok, der er blevet sået af sig selv, dels er der faldet frø, dels er fuglene kommet med frø på deres færden. Så det har været let at holde arealet vred lige. Og det er endda gennem mange år, der er blevet fældet i området.
I dag på vores færden rundt i området, var der, som ses på billedet, til tider noget smattet, men mildt at traske omkring. Vi gik rundt på må og få i over en time da vi tog den lange tur, senere var vi ude igen, men kun den korte på markerne. Naboen, som har brugsretten på jorden, hørte og så jeg lidt til en kort overgang, da han har planer om, der på et tidspunkt skal arbejdes i marken, han var her med komøg i lange baner, en bunke ligger nu på marken. Hunden syntes, det var et vældig spændende område fandt jeg ud af. Hun var ude, som hun så tit er, da hun kom ind, var hun en stinkbunke, som i høj grad trængte til en omgang vask. Så der måtte lige gøres klar til hundevask. Da badet var klar, kom hun glad og hoppede op, det var hun vældig med på, nu er hun til at holde ud at lugte til igen.

BLANDET

Lige et par billeder fra dagens gåtur, hvor vi har fået det normale udseende igen ude omkring. Det er et kønt syn, når der ligger et tyndt lag sne, men vil hellere på sigt helst have bar jord, da det er lettere at færdes ude omkring. Jeg er en af de personer, som kører på sommerdæk året igennem, da jeg til de fleste tider, når der er sne, kan holde mig hjemme på matriklen. Har dog ganske få gange været nødt til at gøre brug af naboers tjennestvillighed mht at få varer til huse i de perioder, men det har heldigvis ikke været mange gange, det er sket.
Mere træls er det dog de gange, min ca 100 m privatvej fyger efter, så jeg ikke kan komme herfra overhovedet, men tjenestvilligheden er heldigvis stor her omkring. En fra omgangskredsen kommer trofast og rydder min vej, så jeg kan komme herfra, når jeg ikke bare lige kan futte afsted når det passer mig.

BILLEDER

Lige et billede mere fra i dag, hvor man kan se, sneen begynder at smelte under dagens tøvejr, det bærer de andre billeder ingen præg af. En af de meget korte situationer, hvor hunden holdt sig i ro på dagens tur. Pt er tv i gang som baggrundsstøj, hunden kobler fra lige så lang hun er.

BILLEDER

Lige lidt billeder fra dagens gåtur "ud i det blå." Dagen hvor det har tøet, og der rundt omkring begynder at vise sig bare pletter igen. I dag har det været for varmt til min varme dragt, og nød at kunne gå uden, for lidt af bevægelsesfriheden forsvinder, når jeg tripper rundt i den. Den er tyk, og jeg er ligesom lidt kortbenet i den, så der må opslag til. Ikke ligefrem det, jeg er vant til, da jeg efter andres udsagn hører til dem, der godt må veje lidt mere. Hm, dem om det. Jeg plejer for det meste at have det problem, de fleste almindelige bukser er en smule for store i taljen, når jeg skal have dem lange nok, og der er aldrig problemer med for lange ben, der er den varme dragt atypisk.
Hm, udseenet i skoven er lidt forandret med den hvide skovbund, nogle af billederne i dag har jeg haft oppe i andre sammenhænge, det kan jeg godt se, bl.a. bækken i går. I dag var det lidt smattet men kunne tydeligt se spor efter dyrene i skovbunden, hunden var igen kåd, den sne var evig sjov, og der blev kastet nogle snebolde med mellemrum på vandringen dernede, en time var hurtigt gået, denne januardag, hvor det faktisk er mildt årstiden taget i betragtning.
Iøvrigt er det Helligtrekonger i dag, som vist er ganske almen viden, jeg har fundet mine små lysestager frem, som er beregnet til den dag, de står nu med tændte stearinlys i vinduet, så jeg kan se dem, mens jeg sidder her og grifler ved tastaturet.
Barndommens EKP har bryllupsdag i dag, Diamantbryllup, 60 år er faktisk temmelig lang tid, som de færreste oplever. Husker hende som en meget bramfri kvinde, som havde mange sjove indfald, kaldte tingene ved navn. Han er-var mere reserveret og tyssede til tider på hende, når han syntes, hun gik over stregen, når hun gav referat om et eller andet. Husker engang, jeg var dernede som ca 8-10 årig. Jeg fik lov til at gå ind på datterens værelse (hun var flyttet hjemmefra, da hun var noget ældre end mig). Der var der en dukke, som datteren ellers var meget hør over, den måtte jeg tage med ind i stuen sammen med tilhørende dukketøj mv. Jeg fik lov til at lege med den, fordi de havde det indtryk, jeg ikke ligefrem gik og kylede rundt med tingene. Husker fornemmelsen af stoltheden, da jeg måtte lege med den, den dukke havde jeg i hovedet længe, længe efter...

DIGT

SÅ TAG MIT HJERTE
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte - nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille - nu er det dit.

Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det er så stærkt og stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses - men kun af dig.

Tove Ditlevsen

BLANDET

Hvad aktiviteter angaar, er det baade noget og ingenting, som er sket de sidste dage. Hovedsageligt daglige goremaal. Kartoflerne, som jeg indtilfor faa dage siden, har haft i et udhus, er nu kommet indendore i et frostfrit rum, hvor de nu kan staa sikkert.
Som evt laeser har observeret, har Puk pt problemer med de sidste 3 bogstaver i alfabetet, derfor denne fremgangsmaade, indtil jeg finder ud af at faa det rettet.
Drillenissen er lidt paa spil i tiden, da jeg kortvarigt havde problemer med mailen, hvor jeg ikke kunne modtage mails, men kun afsende, det er nu ordnet, saa den nu fungerer igen, og nu dette her, hvad bliver det naeste mon... Jeg venter spaendt.