SKOVBILLEDER

Denne gang har jeg grønne områder på mit program, da jeg godt kan lide den lysegrønne farve, som minder om håbets farve.
En plet i skoven, hvor der altid er grønt i skovbunden, da bækken, jeg jævnligt følger i det her område ligesom har delt sig i to en kort strækning, derimellem er der noget smattet, og det frister ikke just at traske rundt der.
Jeg går på nabogrunden - og kan se "hjem" til eget område, lige her er bækken skellet. Hvor vi gik, skal hunden i snor, så tæt på at kunne løbe frit - og alligevel så langt væk.
Her var jeg ved at forsøge at fange et hurtigt løbende rådyr med mit kamera. Det løb i fuld trav på vejen, jeg havde tilfældigt kameraet fremme, da det flotte dyr sprang ud på vejen fra højre side, der var ikke tid til at bruge zoomknappen, desværre kan jeg ikke selv se noget dyr på billedet i det fjerne på stien, men det var et forsøg...

HUNDEN

Vanen tro har vi været ude at sondere terrænet, der skulle motion til - og vand, hvilket ikke kommer bag på mig.
De første 2 billeder viser hende som vandhund i bækken, og det kommer ikke bag på mig, da hun viste de første tendenser fra da jeg fik hende som lille hvalp, der skulle vand til.
De sidste billeder er fra dammen, hvor der skulle svømmetur til, da vi var i nærheden af dammen, blev hun sluppet løs, da jeg kunne se, hvor hun ville hen, og det var en sort pil, som drønede direkte ned til dammen - og i.
Her på vej op fra dammen, og jeg holdt mig på behørig afstand, da jeg ikke havde lyst til brusebad, selv om der var meget lunt, jeg ville godt selv bestemme, hvornår jeg skulle mærke vand, det skulle pelsdyret ikke...

ANLÆG IGEN

Da jeg i forgårs var færdig med at studere rådyr, skulle jeg igen en tur hen i anlægget, da jeg forrige gang ikke var inde i huset, som har borde og bænke, der er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi.
Da jeg sad derinde, gled øjnene rundt - og stoppede bla op ved det hus til højre i billedet. Af gode grunde set fra bagsiden. Denne bygning indeholdt for en del år siden købmandsforretning, byens sidste, som jeg husker. Blev lukket da jeg var ca 8 år. Udenfor var der benzintank.
Nu er der smed, og stort set ikke andet. En smule liv i byens forsamlingshus, som er privatejet, hvor ejeren bor i lejlighed ovenover.
Soppehjørnet i byens anlæg, der var hunden lige henne, der skulle lidt væskeindtagelse til, inden vi drog videre på vores tur, hvor vi gik ned i skoven...

RÅDYR

Igår da jeg skulle ud at gå, kom jeg i tanke om, jeg ville gå en lille omvej før, der skulle traskes i skoven. Vi skulle ind omkring rådyrfarmen, som ligger under en km fra min matrikel. Når jeg ikke har let ved at få dyrene i kameraet i skoven, må jeg gå andre steder hen.
Der var ikke langt fra tanke til handling, vi traskede afsted for at se rådyr. Vi tog dog ikke omgangen rundt om indhegningen, da jeg ikke havde husket pose, hvis hunden skulle af med visitkort, og det var knap så smart, når vi var kommet ind i bebygget område. Der blev alligevel studeret rådyr der fra den ene ende af indhegningen, det kunne snildt lade sig gøre at beundre disse smukke dyr, som fredeligt gik og græssede der midt i det hele.
Ejeren bor i det gule hus her med lyse vinduer. Ejeren, som jeg husker fra barndommen, ungdommen. Er godt et år yngre end undertegnede og overtog sit barndomshjem, da den sidste af hans forældre faldt væk. Dette hus var en overgang samlingssted for byens unge, dog med måde. Der var med spredte interval gæstebud, der var en mindre gildesal i kælderen, hvor vi en sjælden gang måtte rykke ind. Dog ikke hele natten, husker ikke længere tidspunktet, vi skulle være ude på. Ok, det var et lille sidespring, jeg kom til at tænke på, mens jeg stod og studerede dyr. Disse flotte dyr, som jeg næsten kunne stå og se på i evigheder, men der kunne vi jo ikke blive stående, men måtte videre på vores færden rundt i området...

LOGERENDE

For nogle dage siden blev jeg ligesom bevidst om livlig trafik af et solsortepar ud og ind af min garagebygning, hvor jeg i den ene ende ud over bilen også har træ, som er klar til fyret.
Jeg skulle lige ud og se, hvad der var gang i, der var en rede med æg, og jeg vidste ligesom, hvad klokken havde slået. Tidligere i dag var jeg heldig, da jeg kom ind i udhuset, sad hunnen på sin "pind" og holdt sig pænt i ro. Det der syn kunne jeg ikke stå for, jeg ville have et enkelt billede af min logerende, så jeg kan sige, jeg har haft extra beboere på matriklen en tid...

DAMMEN

Legebarnet har været fremme hos mig som det har været før. Jeg var kommet i tanke om, dammen, jeg har gået forbi utallige gange i mit liv, skulle tages på forskellige tidspunkter af dagen -
mest for at se forskellen mht skygger. 2 forskellige billeder kommer frem på skærmen som man kan se.
På min vej dertil, faldt jeg over disse blomster i skovbunden, et mindre område af bunden er dækket af klynger, lidt specielt at se dem her midt i det hele.

LEGEKAMMERATER

Til tider er jeg væk fra matriklen og har pelsdyret med som her. Det var aftalt på forhånd, for disse 2 hunde enes fint, har været sammen nogen gange efterhånden.
Den lyse er halvt sjæfer, halvt retriever, 10 år. Min knap 3 og en blanding af sjæfer labrador. De tossede hunde opfører sig som kåde hvalpe, den ene næsten værre end den anden til narrestreger. Der var udendørs liv fra start til slut mens jeg var der, kvinden var i gang med at male plankeværk, da jeg ankom, hvor jeg fik en pensel stukket i hånden, så der var gang i den den første tid, jeg var der, der skulle snakkes, jeg trængte til at komme lidt væk hjemmefra.
Senere satte vi os i solen et sted, der var læ og fik en kop kaffe, mens der blev snakket om løst og fast og kåd hundeleg indenfor rækkevidde, bilerne kørte konstant på asfalten i nærheden, enten mod Hobro eller Hadsund. En kontrast til det, jeg er vant til i dagligdagen her.

LILLE AFTENSTUR

For nogle aftner siden, tog vi lige en extra minitur ned i skoven, hvor vi gik på egen matrikel, den milde luft skulle lige nydes, inden det var ryk ind tid for resten af den dag efter en solbeskinnet dag.
Som ofte før kunne jeg ikke stå for spillet sol-skygge dernede. Skyggen er på min matrikel, solen er på nabogrunden. Nød ligesom at vandre rundt i eget område med hund uden snor, der var ligesom mere frit for os begge, og pelsdyret var ikke slem til at rende for langt væk fra "mor", men holdt sig rimelig tæt på mig uden, jeg behøvede at kalde.
Her står hun eftertænksomt og venter på, jeg skal komme. Kameraet skulle absolut i brug nogle gange undervejs, ofte, mens fotografen er i gang, sætter hun sig tålmodigt, er efterhånden klar over, når der er tid til at traske videre.
Myreflittige myrer er jeg fristet til at sige her, disse 2 større tuer ligger på mit område, i nærheden af et granområde. Utoligt, hvad de små væsener har evnet at præstere. På områder kunne vi lære meget af dem, men tror ikke, vi på sigt kan holde til deres tempo, arbejdsiver, vi er ligesom ikke bygget til det, har jeg en ide om.

KATTEN

Den anden aften var der et stk hund, som pludselig var meget interesseret i at stå og gø nedenfor et træ. Undertegnede skulle have undersøgt, hvad der var. I træet sad en af naboernes katte, det, man bedst kan se af katten, er den lyse snude.
Det varede noget, inden hunden tabte opmærksomheden for katten, endelig fik jeg dyret til at falde til ro. Et stykke tid gik jeg og holdt øje med katten, om den nu evnede at komme ned ved egen hjælp, hvilket den gjorde. Ellers ville jeg have et lige nu og her problem. Dels havde jeg ingen stige, som var lang nok, dels er jeg ikke lige til højder, så det pasede mig fint, den 4benede gæst selv kunne finde ned og tage hjem...

SKYGGER MV

Igen-igen på vandring nede i forårsskoven, hvor sollyset spillede lystigt gennem træernes grene - og lavede skygger. Skyggerne lavede - i min verden - fantastiske skygger i skovbundens blade.
En overgang var blikket mere rettet mod skovbunden frem for ligeud eller op, til siderne. (Kan man ikke også på et eller andet plan kalde hende her for en skygge, da hun følger mig trofast.)
Her er det en blanding af skovbundens blade, der rasler under ens fødder, skyggene, bækken - og sidst men ikke mindst det grønne som kontrast ved bækken, jeg stod og studerede. Mulighederne for et eller andet, jeg kan falde hen over i skovområdet, er mange, det er ligesom blevet bedre efter, der er kommet kamera på matriklen, det ekstra øje har givet mig meget, horisonten udvidet en del, leger ofte turist i området, og det, der førhen bare var der, har jeg nu fået øje på...

SPÆDE SKUD

Enkelte steder begynder forårstegnene at blive mere synlige, også når vi trasker rundt i skovområdet, hvilket er et dejligt syn. Med ventet gennem lang tid er enkelte knopper sprunget ud -
med resultat lysegrønne blade, som ses langt væk, et dejligt syn, der endelig begynder at ske noget mere end knopper.
Billedet her er dog taget herhjemme, ved den østlige ende af stuehuset har jeg en større majbøg, som står så langt fremme, det varer ikke længe, inden bladene springer helt ud, og de hvide blomster følger efter med en skøn duft af forår, juhu et synligt bevis også herhjemme på, at foråret er kommet til lille Danmark...

ANLÆG

Tog en lille afstikker, inden der skulle traskes i skoven. Vi skulle lige ind omkring byens anlæg. (Som om, der ikke er vand nok i skovområdet.) Vi har faktisk 2 anlæg i byen, lige overfor hinanden, det største er her, også med udenomsareal, hvor der er lavet legeplads, lille hus med bænke, stole, lidt for enhver smag, og klart et samlingssted for nærmeste omegn om sommeren.
Da vi var der, var der mennesketomt, men jeg hørte folk rumstere rundt omkring i byen. Fandt hen til huset, hvor vi gik ind og slog os ned en tid for at lade roen komme til os. Det er utrolig længe siden, vi har været i anlægget, og det var en helt oplevelse at være der igen.
En overgang var byens sportsplads ikke særlig godt vedligeholdt, og lidt af boldspillene blev udført her. Bla rundbold og langbold har jeg været med til at spille her til børnefødselsdage, senere, da sportspladsen blev vedligeholdt igen, søgte vi unger derhen.
Her ses det andet anlæg med mindst areal omkring. Begge steder færdes der i perioder ænder, og når man ved, de er der, er det en temmelig god ide at færdes roligt, for de tager ikke hensyn til trafikken, hvis de er på asfalten, fortsætter de ganske sindigt, det er ikke deres problem, der kan blive "trafikprop."
Hunden var selvfølgelig med, hvilket hun ikke havde noget imod, her er vi på vej hen af skovvejen, som gemmer en anden histore...

BLANDET

Igen-igen har vi været rundt nede i skoven på den daglige vandring, det er efterhånden blevet en helt livsstil, vi så godt som dagligt skal afsted, ved næsten ikke, hvad der skal holde os hjemme fra motionsturen.
Den lille rygsæk var pakket med væske og placeret på ryggen som igår. Inden vi kom til stedet, hvor der skulle gøres holdt, kom vi over denne bæk, hvor der var en tørstig hund, tørsten blev slukket, inden vi traskede videre, og mens der for hundens vedkommende blev drukket, stod jeg og nød solen på min krop, vandets rislen fra bækken, anemonerne i skovbunden, engen lidt derfra.
Vi kom til stedet, hvor jeg ville gøre holdt, hunden blev bundet til et træ, der blev hældt vand op i skål til pelsdyret til fri afbenyttelse, jeg selv tog min blå HH vest af og brugte den til hovedpude, jeg ville ligge lige så stille og mærke skovbunden under mig og lade mig varme af solen.
Lå lige så stille og faldt i et med naturen, hunden faldt til ro ved min side, jeg lå en tid og smådøsede, mens jeg lå og lyttede. Hørte kun skovens lyde, til tider raslen i skovbunden, enkelte myrer forvildede sig hen på mig.
Fuglene kvidrede lystigt, til tider hørte jeg kragens karakteristiske røst, mens jeg lå der ganske stille, de forskellige lugte af natur trængte ind gennem mine næsebor, og der var en dejlig, fredfyldt ro i mig, da jeg efter en tid rejste mig og luntede videre sammen med min hund...

KNOPPER

Igår var en af de dage, hvor det var let at få tøjet tørt udendørs, så det kom ud på snoren, hvor den milde vestenvind og solen i fællesskab gav mig velduftende tøj. Den ene ende af snoren er bundet fast til et kastanietræ, som står med store knopper, hvilket jeg var ved at falde i staver over, det var ligesom energien strømmede over i mig ved dette syn.
Lidt fra træet på bunden fik jeg øje på dette syn af en klynge smørblomster, og hvis ikke, jeg vidste det før, er jeg klar over nu, at foråret har meldt sin ankomst i lille Danmark, hvilket heller ikke gør noget, jeg har foråret som favorit årstid, hvor alt udenfor summer af energi, nyt liv, naturen vågner op påny efter den mørke tid...

ZIG-ZAG

Dagen, hvor vi - som ofte før - gik uden mål, vi skulle bare ud at trave. Medbringende en lille rygsæk, hvori der var drikkevarer til os begge to. Det gode vejr skulle nydes.
Da vi havde travet en rum tid, listede vi ind af en sti, hvor jeg vidste ville komme en lysning, dér skulle vi sidde og nyde solskinnet, lade hvilen falde over os en tid.
Kom til lysningen, jakken blev brugt til sæde, vi fik væsken - hvorefter vi lod hvilen falde over os. I det fjerne hørtes en dieseltraktor, omkring mig skovens lyde. Sad og så mig omkring, noget bevægede sig i en trætop - et vævert egern sprang rundt med sin store, buskede hale. Til tider så det ud til, det ville falde ned, men nej, det evnede at holde balancen deroppe i trækronerne, et flot syn.

Lidt senere observerede jeg en gruppe flotte rådyr, 5 stk, godt gemt i træernes skygger, de gik fredeligt og græssede. Ubevidst holdt jeg fastere i snoren, hunden skulle ikke efter dem, men hun lå bare årvågent lyttende, snusende med hovedet i rigtig retning. Pludselig tog pokker ved flokken, og de drog videre i fuld galop, hvilket vi også gjorde lidt efter, vi skulle videre, dog i roligere tempo.
Knopperne på træerne er lige ved at blive større for hver dag, det er i hvert fald tydeligt, der sker hurtige ryk nu, og en af de dage, hvor jeg så flere fodgængere på min vandring end jeg har gjort længe, foråret trækker folk ud af hulerne.
Endnu engang kom vi ud i åbent landskab, og her er der knap en km tilbage af dagens rute, da vi kom retur, var jeg fyldt af indre fred efter denne tur, hvor der var små afstikkere ind af små stier, der endte blindt...