RUTINER

Gammel altertavle, som fik nænsom behandling da kirken sidste år blev restaureret. Den står vi og ser på, når vi ringer bagerst i kirken. (Tovet kan ses til venstre i billedet.)

I dag tog jeg hjemmefra ca 7:45 og var hjemme ca 8½ time senere. Graveren kravlede rundt og grandækkede hele dagen. Jeg fik det meste af dagen til at gå med "bladindsamling." Vi har en masse træer på kirkegården, og de er i høj grad i fældning i tiden. Løvsugeren var i brug, og på et tidspunkt havde jeg et midlertidigt problem, den var gået i stå, og det var lettere sagt end gjort at få gang i den igen. Tændrøret måtte en tur af, hvilket vist var en skjult kamera, da der ikke var meget plads til redskaber, men af kom det. Det viste sig, det havde det godt nok, det skulle bare renses, og da det var på igen, gik det upåklageligt derudaf resten af dagen, og der kom nogle læs ud i containeren. Var glad, da jeg var færdig med det for i dag, men kunne dog se, jeg havde været i gang, hvilket var hovedsagen, trods alt.

Herhjemme er det ikke blevet til så meget. Nåede ud en kort tur på markerne med hunden og en bold nede på markerne, ca ½ time blev det til. Der blev brændt lidt krudt af.

Først på aftenen var "blæksprutten" eller energibundtet her med sin mand. De havde lovet at tilslutte min rundsav i laden. Rettere sagt, ledningen, jeg havde på motoren, som er tilsluttet saven, var ikke ligefrem den bedste for sikkerheden, den har til tider slået relæet fra, sprunget sikringer og fik at vide igår, det kunne være brændfare, han havde en ledning, som han lige skulle makke lidt med hjemme. Nu kan jeg bruge rundsaven igen. De fik lige en kop kaffe, inden de dampede af, og nu er jeg snart klar til at se dyner, så jeg vil igen sige godnat...

FORSKELLIGT

Dagligdag stadigvæk her hos mig, jeg skal bare lige køres ind efter vintertid. Et par dage med aktiviter er ved at være gået, igår fik jeg det sidste ved kløver igennem den, nu er der bare noget ude på marken, som må vente til weekenden med at blive kortet op og på vognen. Lidt af eftermiddagen gik med det, og der var lige et hold her med et minilæs, som skulle igennem den, da den var her på lånt tid.
Aftenen gik med at have en gæst, der tog tidligt hjem. Idag blev kløver hentet sidst på eftermiddagen, nu må den igang på hjemadressen, her er der ikke sket de vilde, gået tur med hunden, en gæst kom sidst på dagen, mens jeg var nede at tage aftensringningen. Hende og manden havde fået lov til at gå i skoven efter nogle bøgeskud der skulle sættes hjemme. Han tog hjem, og derefter gik vi lidt i gang indendøre. Det var som at have en blæksprutte i huset, stuen blev endevendt fra a-z, der skete noget i den tid, vi var i gang. Midt i det hele fik vi dog noget at spise.
Hun havde engang købt et tæppe til et gulv, som hun aldrig havde fået lagt på nogen steder, hvilket kom mig til gode, det blev placeret her, det liver vældig op i rummet, som får et helt andet indtryk, godt gået, TAK, hvis du finder ind på bloggen. Ok, da vi var færdige, ringede vi efter manden, der ankom, og vi fik lige en kop kaffe, inden de dampede hjem, og nu vil jeg sige godnat...

ET FARVEL

Et par hektiske dage er ved at gå på hæld. I går mødte jeg på arbejde til sædvanlig tid, vi plejer for det meste at kunne holde fri forholdsvis tidligt om fredagen, men ikke lige i går, vi havde gang i forberedelserne til en begravelse, de sidste. Der skulle graves hul, og ham, som var bestilt til det, kunne først komme først på eftermiddagen, så det måtte vi indrette os efter. Tænkte på afdøde, som jeg har omtalt i et tidligere oplæg. Det var ligesom, jeg ikke helt fattede, han ikke mere kommer forbi for at se til sit gravsted, at jeg ikke mere møder ham på min færden rundt omkring i omegnen. Niels har, som jeg, haft det meste af sit liv her på egnen og var vist den sidste af de søskende, som måtte herfra.

Ok, vi blev færdige kl halvsent i går, og der var - for mit vedkommende - fri til sidst på formiddagen i dag, hvor jeg igen mødte ind for at hjælpe med de sidste ting, herunder blomster, kranse, som ankom.

Der var, som ventet, mange blomster, som skulle på plads, han var vellidt af mange og været selvstændig tømrer. Der var også fuldt hus i kirken, mange var mødt op for at følge ham til det sidste hvilested sammen med konen og sønnen. Alt klappede under den højtidlige handling, jeg måtte ud under sidste salme, et par bukke skulle stilles det rigtige sted. Et øjebliks forvirring, vi havde aftalt en rampe skulle stilles an, inden kisten kom ud, da der sad kørestols bruger i kirken, præsten fjernede den, da han kom ud, en anden måtte lægge den på plads da jeg skulle have øjenkontakt med præsten mht at gå ind og give besked til graver om at gå over til at slå bedeslag. Selv om det et eller andet sted var vemodigt, var det som sådan godt nok, jeg var med, på arbejde. Var med til at få tingene til at glide, at det fungerede, gik som det skulle. Det var ligesom også en måde at sige farvel på. At være med til den praktiske del, være en del af den "skjulte" del, som også skal være der - frem for at være en del af følget, hvor jeg som sådan var mere passiv. Arbejdsmæssigt var det også en form for farvel, selv om det langt fra er ved alle, jeg har den indstilling, da der også er mange, jeg ikke kender, som bliver begravet eller bisat hos os.

ALTING OG INGENTING

Holdt ligesom fri fra skrivningen i går, da der faktisk var gang i aktiviteterne hele dagen, og da der endelig blev lidt mere ro, var jeg ligesom for træt i mit hoved, først var jeg på arbejde, hvor jeg måtte væk, der var nogen småting, vi skulle have fat i for at få tingene til at fungere, herunder et tændrør, hvor jeg kan bruge udtrykket "3. gang er lykkens gang" da der først sted nr 3 var gevinst med rigtige tændrør. Et referat i et andet oplæg om arbejdet.

Da jeg kom hjem, kom der gæster, da jeg faktisk havde fødselsdag, jeg afsendte SMS på hjemvejen fra arb for at give besked om hjemtidspunktet, og der var ligesom uro det meste af tiden, og jeg var mest indstillet til at komme i seng og læse lidt, da jeg blev mig selv.

I dag har det også været så som så med ro, har også været en lidt anderledes dag, herom i senere oplæg. Har dog nået at være ude på en af mine utallige gåture i området - trængte ligesom til at komme lidt væk fra tommerummet, pligterne. Nu er tv aviserne overstået for denne gang, og der kørte - som ventet - meget valgsnak. Det er ligesom jeg allerede er mættet med det, da det er som tidligere. Ofte virker det på mig som om, partierne vil kapre stemmer, gætter på, det muligvis er lettest at kapre de yngre vælgere, eller de, som er i tvivl. Det virker jævnligt som gyldne løfter, som til tider kan være svære at indfri, når der efter valget bliver dagligdag igen. Hører ikke meget efter løfterne, kører mere fra gang til gang, om der er grund til at skifte, hvilket parti, jeg synes passer bedst til mig, hvad der ligesom sker i dagligdagen.

Har fået spist til aften, lidt sent, da jeg sidst på dagen havde anmeldte gæster, godt nok kortvarigt, men alligevel blev det hele rykket. Pt er fjernsynet i gang, Junior Hvem vil være millionær er lige overstået på tv2, nu reklamer, om lidt kommer vejrudsigten, bag mig sover hunden som hun plejer.

STILHED

Aftenens ro har sænket sig over hjemmet. Bag mig sover hunden sødeligt, her er stille, kan næsten høre den berømte knappenål falde til jorden. Dagens gøremål overstået, snart klar til at gå i seng, har været ude det meste af dagen, dels fjernet ukrudt, dels fået ganske lidt kløvet. Samt gået med hunden og fået en smule læst.

Tirsdag, 13.11 er der folketingsvalg, blev udskrevet i går, valg på programmet i tv aviserne, som var udvidet. Partierne er - som tidligere gange - i sving med at slå et slag for netop dem. Et eller andet sted tror jeg, de fleste vælgere alligevel sætter deres kryds der, hvor de plejer...

ET FARVEL

Niels kunne ikke mere, han måtte herfra indenfor det sidste døgn. Kort tid efter, han blev enkemand for godt et år siden, begyndte han at småskrante. Han var en af dem, som ikke kunne komme ordentligt videre efter konens død.

Han evnede dog, som tidligere tømrer, selv at anlægge gravstedet, hvor konen ligger, samt en søn, som hun havde i forvejen, da hun fandt Niels. Det, han i starten havde gravstedet at tumle med, holdt det ham oppe, han blev en skygge af sig selv på mange måder, blev mere stille, alvorlig.

Kan ikke huske andet, end han har været en del af mit liv, livlige, udadvendte, godmodige, humoristiske Niels. Han og far havde en del med hinanden at gøre for efterhånden mange år siden. Jeg selv havde med ham at gøre, da jeg gik på produktionsskolen i mine unge dage. Jeg cyklede dertil - ca 17 km bare den ene vej, busserne passede ikke med mødetider og fritider, derfor cyklen især om sommeren. Når han skulle direkte hjem, hvilket var på samme vej som mig, smed han cyklen bagpå sin lastbil og mig ind ved siden. Han havde mange positive sider og kunne godt lide ham. Gav et godt indtryk og kunne enes med alle.

Niels vil blive et savn for mange i omegnen, også for mig, mødte ham jævnligt på mine gåture i omegnen, hvor han enten gik eller cyklede rundt. Vi stoppede altid op og snakkede, når vi mødtes på vores vej, næsten uanset vejret, der skulle lige vendes et par ord. Jeg glad for, jeg lærte ham at kende, til slut vil jeg sige: Farvel Niels, håber, du har det godt, du som ikke evnede helt at komme videre - du blev 82 år.

RUTINER

Stilhed igen. Plejehund afhentet sidst på aftenen søndag.

Mandag var jeg hurtigt tilbage i mine normale rutiner igen, der blev bl. a. gået et par ture i omegnen, dette billede er dog taget for nogen tid siden, har ingen kamera, så indtil videre må evt. læsere klare sig med mit lager og evt. gengangere.

Væk fra adressen en tid, der var nogen småting, som skulle ordnes, og jeg måtte af sted. Hunden var med, da jeg ville slå 2 fluer med ét smæk. Gå med hende i et andet område til en forandring, hvilket vist var spændende. Næsen blev i hvert fald brugt flittigt, jeg tror, det ca kvarter, jeg gik der, er næsten det samme som det dobbelte i kendt område.

CATMANDEN

Smådrillerier fra morgenstunden. Catmanden er pt ikke lige til sinds at samarbejde med os. Den er død som en sild, hvilket har vist sig at være batteriet. Vi har haft den i oplader hele dagen, og den er stadig ikke meget for at hjælpe til, mon den holder forsinket efterårsferie...

Ok, vi klarede os uden den i dag, men har ligesom set i øjnene, vi må "Ud af huset" i morgen og have fat i et nyt batteri, så får vi prøvet det med. Vi kan ligesom gøre hverken fra eller til, så vi tager det som en oplevelse i dagligdagen.

OM LIDT...

Jeg går ud fra, jeg i løbet af aftenen får afhentet hund, så dagligdagen bliver normal igen, her på den sidste dag i efterårsferien.

Selv om jeg har været herhjemme hele ferien og som sådan kan sige, jeg har ferie inden et af de større ryk kommer på arbejdspladsen, er det så som så med ferie, da der har været gang i træet. Næsten alle de store træer i læbæltet mod vest er væltet. Elmesygen har taget dem, og de måtte ned. Er nu kommet et godt stykke med dem, og der er ved at være lager til lang, lang tid. Det virker lidt bart, når man kommer kørende eller gående fra vest på vejen, der er blevet lidt lavt i læbæltet. Heldigvis, der alligevel er noget til at tage den værste vind, selvsåede træer er ved at være store nok til et godt stykke hen ad vejen at udfylde en funktion. Næste sommer tror jeg, det bliver et flottere syn, når man kommer kørende, da de udgåede træer er væk.

Har været ude med hunde, kortere ture, det har været skønnere at tage de små ture, da det ikke har været det letteste i verden at gå med dem i snor på én gang. Disse 2 hunde, som i udseende minder meget om hinanden, men i sind er som nat og dag. Til tider konflikter, som blev klaret. Pt ligger de i fred og fordragelighed ved mine fødder, der er ro. Gæsten en typisk vagthund, jægeren gav et helt hop, da han tidligere på dagen ankom for at komme i skoven. Han er vant til hunde, så han kom hurtigt i kontakt, gæsten er lige så kæle som min, når det kommer til stykket, så pludselig gned 2 halvstore hunde sig op af ham, indtil jeg efter kort tid kaldte dem til mig.

GÅTUR

Da jeg kom hjem (indirekte en fortsættelse fra oplægget lige før dette her) kom der lidt mad indenbors, hvorefter det var en af de utallige vandringer i området, der var på programmet, hunden var næsten ikke blevet rørt, inden vi var taget af sted på vores tur, og jeg trængte som sådan også til lige at komme af sted på gåtur.

Igen gik vi hovedsageligt i åbent område, hvilket vi gør det meste af tiden. Jeg har det ligesom bedst med vidder omkring mig, så jeg har udsyn - også selv om det er barndommens land, jeg bevæger mig rundt i, hvor jeg i nærmeste omegn næsten kender hver en busk på min vej på stierne.

Denne her skovvej brugte jeg dog ikke meget som stor pige, da jeg startede med mine gåture, jeg var helt voksen, da jeg begyndte at gå noget mere i dette område, der er jeg dog ved at kende de fleste stier nu, hvilket har hjulpet efter, jeg har fået den hund, jeg har nu, har været opfindsom med at finde nye stier, da jeg færdes så ofte ude på ture. I det område, vi gik i den dag, er der meget varieret tærren, ser ofte noget nyt, og jeg kommer ofte til andre, som er ude, enten folk med hund som mig selv, eller nogen i følgeskab med andre. Biler kommer også, da vejen går ned til søen. Ved vejen er der bygget få spredte sommerhuse, som blev bygget før der blev fredet, nu må der ikke mere bygges sommerhuse, de, der er, skal holdes ved lige.

MINE FORÆLDRE

Som så mange gange før, havde jeg tjekket, hvad jeg manglede af fornødenheder. Dernæst tog jeg på den efterhånden meget velkendte strækning for at få handlet ind. Denne gang var det den tyske kæde Lidl, som var målet. Forretningen, som vi kun har haft i byen et par år. En forretning i den nordlige del af byen med gode parkeringsforhold. Der er altid god plads, når man ankommer, og det er til at komme fra og til, da der er lysregulering, da forretningen ligger lige op af den gamle hovedvej. Forretningen er en dejlig, lys butik at komme ind i. Brede gange, det er til at færdes i med indkøbsvogn. Fascineret af deres grøntsagsafdeling, stort udbud, friske grøntsager. Priserne i bund stort set overalt i butikken.
Da jeg var færdig med at handle ind, kørte jeg ind omkring denne kirke, som jeg kommer lige forbi. Jeg ville ind med en buket blomster til mine forældre, som blev begravet på denne kirkegård med 17 års mellemrum på nær 4 dage. Som så mange gange før, da jeg stod ved lågen, kunne jeg se, hvor velholdt denne kirkegård virker. Allerede ved lågen giver stedet et indtryk af en fredfyldt ro, orden, system. Så for mig, hvordan far og den daværende graver altid skulle drille hinanden, godmodigt. De stod med hver sin pibe nogle minutter, mens jeg ordnede gravstedet.

Ved begge begravelser så jeg en fyldt kirke, især hos mor, hvor jeg husker klapstole, bænke, sikkert fordi hun måtte herfra alt for tidligt, kræften, som tog hende. Senere måtte far herfra, blodprop. Kontrasten på deres død var stor. Mor døde på sygehuset, hvor hun var indlagt et døgn. Døde alene med sig selv i en hospitalsseng. Vi kunne ikke komme derind i tide, der var snestorm, prøvede at komme af sted, men havnede i grøften. Senere på dagen fik vi en til at køre os derned, som havde en 4hjulstrækker. Vi kunne se, hun havde fået fred,blevet fri for smerter.
Senere, da far måtte herfra, fik han det elendigt ud af aftenen herhjemme, jeg ville have fat i vagtlægen, han ville vente til dagen efter, jeg ringede alligevel, der kom en kvinde, som omgående kunne se, han havde det meget skidt. På fingerspidserne kunne hun se dårlig ilttilførsel, og at han levede på meget kort tid, ville ikke nå på sygehuset, ville dø inden, så hun ringede afbud til ambulancen. Det ville være synd at flytte ham, hun blev her til han var død, hun var god i denne situation, han døde af en blodprop. Fik sit ønske opfyldt og fik lov at dø hjemme i sin seng med mig ved siden, en helt anden oplevelse i nuet, havde det bedre med fars død, selv om det var den sidste af mine forældre, som måtte herfra.
Den store forskel er hovedsagelig, jeg ikke syntes, jeg fik ordentlig farvel til mor, da jeg ikke var hos hende da hun døde, det var jeg hos far. Alligevel har jeg nu - på min måde fået det gjort, og jeg kan nu sige, jeg ligesom har sagt ordentlig farvel til dem begge, de er mange gange hos mig i dagligdagen i overført betydning.

Mens jeg puslede inde på gravstedet; ordnede blomsterne, fjernede ukrudt og lod tankerne vandre tilbage til dødstidspunkterne, sad hunden pænt ude på gangen, bundet til et gelænder, da vi var færdige der, var vi lige henne ved et andet familiegravsted, inden jeg syntes, jeg var klar til at tage derfra,hjem til det velkendte.

TURISTATTRAKTION

Ved en af kirkerne i omegnen kan man godt sige, der er en form for attraktion for turister, hvilket der har været siden sensommeren 2004. På gravstenen kan læseren se, hvem der er i kirkens varetægt.

Husker, det var en speciel dag med stort rykind allerede fra morgenstunden med kranse, bårebuketter. Folk kom langvejs fra for at følge ham til det sidste hvilested, hvori han kom i egetræskiste. Hans privatadresse var ikke langt fra kirken, og han var hjemme, indtil han skulle i kirken; han blev båret dertil hjemmefra med ekstra bærere til at tage over undervejs, rustvognen kørte bagefter til kirkelågen.

Mange kendte var blandt følget, bl. a. Ib Grønbeck, som iøvrigt er en af dem, som har haft med stenen at gøre. Dorthe Kollo, Bjørn og Okay, Kandis, Lis og Per med flere var med af musikere. Længe før, det var tid til selve begravelsen, var det umuligt at have flere blomster i kirken, de måtte placeres på plæner udenfor, en guitar med rød-hvide roser, lavet at hans søster, blev placeret på døbefonden, det var meget specielt. Der kunne dengang være ca 150 mennesker i kirken, når der var klapstole og 2 ekstra bænke i brug, der blev tidligt fyldt op, folk stod i stor klynge udenfor kirken, virkelig mange var mødt frem.

På et tidspunkt under den kirkelige handling, stillede Dorthe Kollo sig an ved kisten, bag sig havde hun 2 mænd til at spille på harmonika. Hun skulle synge "3 hvide duer" som var en af afdødes kendetegn. Ser stadig den spinkle, lyshårede sort-hvid klædte kvinde ved kisten, stoppe op i 1. vers, hun blev for bevæget til at kunne fortsætte. Følget inde i kirken var hurtig til at samle op og give hende sin støtte, man gav sig omgående til at nynne melodien. Spillerne var hurtige til at følge trop, og Dorthe fik fundet en styrke til at kunne fortsætte. Meget bevægende, intens oplevelse. Da hun var færdig var der en mættet, stemningsfyldt stilhed, man kunne høre den berømte knappenål falde til jorden. Fik helt tårer i øjnene - så grebet blev jeg af stemningen, selv om det ikke var en familie, jeg har haft noget at gøre med privat.

Midt formiddag var der kommet politibiler, der skulle holdes øje med, om der blev problemer undervejs, samt politiet dirigerede bilerne hen til ledige pladser i området. TV - radio folk var også mødt frem, folk stod alle steder med deres kamera og mikrofoner, der skulle laves reportager, der, hvor de ikke måtte komme ind, var i kirken under selve den højtidelige handling, da måtte pressefolkene pænt blive udenfor.

Bagefter varede det utrolig længe, inden det kæmpemæssige følge havde forladt kirkens grund, alle var inviteret på kaffe i nærheden, der har sikkert været stuvende fuldt. Det var virkelig et job at få alt arrangeret bagefter, buketter mv lå - udover på gravstedet - på de nærliggende plæner, sikke et syn som var imponerende. En meget speciel oplevelse at følge det på sidelinjen. På TV2 blev der vist uddrag på lokalstationen om aftenen, dagen efter et lidt længere indslag om formiddagen, hvor jeg husker, jeg så et glimt af mig selv. En dag, der ikke lige med det samme går i glemmebogen.

dagen til nu

Har ikke fået meget lavet til nu. Til morgen måtte jeg starte med at luske ud med "vilddyrene", da der var uro, og jeg måtte ud i den kolde, men flotte oktober morgen.

Selv om der var koldt, nød jeg alligevel morgenen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, græsmarken, som jeg var gået ned på, havde et hvidt skær over sig. Kontrasten var stor der, hvor lyset og skyggen skiltes. Hundene fik gjort deres morgentoilette og fik brændt lidt krudt af, nu ligger de ud strakte på gulvet her i stuen.

Vaskemaskinen er lige blevet færdig med at arbejde, når tøjet er kommet op, tager jeg af sted for at få handlet ind, der skal ligesom lidt hjem til tider, selv om jeg kun er en i dagligdagen samt en hund.

Posten har lige været her, gæsten, som er mere vagtsom end min, gav et par bjæf fra sig, kunne se, det gav et helt spjæt i den rød-sort klædte person, det er ikke lige det, der plejer at være skik her på adressen fra hunden. Hunden, altså min, plejer at gå logrende ud, hvis hun i det hele taget gider gå ud.

"BONDEGÅRDSFERIE"

Endelig ved at være ro i lejren. På gulvet ved mine fødder ligger der 2 stk sorte hunde lige så lange de er, totalt afslappede. Det tog ligesom lidt tid, inden de fik markeret, sonderet terræn. Da jeg blev ene med dem, måtte jeg lige ud på gårdspladsen, hvor der var lidt mere plads til at få disse 2 næsen ens hunde at se på, til at falde til ro.

Lige før, jeg satte mig her ved tastaturet, var jeg lige ude ved fyret, og hvem fulgte mig som to sorte, trofaste skygger? Helt rørende, det syn. De satte sig pænt på hver sin side af mig i bryggerset, mens jeg kom pinde på fyret, fulgte mig trofast tilbage som skygger og lå sig ned. Gæsten accepterer - ser det ud til - både opholdssted og midlertidig madmor, selv om det er første gang, hun er her, min egen hund har også accepteret det, men det er heller ikke første gang, der er hund i pleje her i hendes tid. Moderen har til tider været her, når det har været nødvendigt, schæfermoderen, som passede på mig, som jeg også er overbevist om, at nuværende gæst gør, hvis det bliver nødvendigt. Hun larmer meget og er - hvis nødvendigt - let at få til at gå i forsvar over for mig. Behøver ikke just at låse døren, der er i høj grad vagthund på adressen lige nu og her, næsten modsat min egen som kun lige og næsten ville slikke en indbrudstyv og logre med halen, så godmodig er hun.

Godnat til jer derude, sov godt og drøm sødt, det vil jeg forsøge at gøre...

DIVERSE GØREMÅL

Pt er roen faldet over mig og har sat mig ved tastaturet. Nåede stort set det, jeg ville i løbet af dagen, både ude og inde, tilnærmelsesvis færdig med rengøringen, nu ligner det en menneskebolig igen.

Ude blev jeg næsten færdig med at kløve det, som kom i nærheden af kløveren og var ude på marken med motorsaven, hvor jeg dog ikke var i gang ret længe.

Vanen tro, nåede jeg ud på vandring med min hund, nyder det altid, når jeg kommer af sted.

Om lidt får jeg en hund i pleje, som skal være her til på søndag, hendes "far" skal på kursus og efterlyste, om jeg havde mod på at prøve, hvilket jeg altså har. Er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, da de 2 hunde er modsætninger. Plejehunden minder lidt lige nu og her om en schæfer,som passer på, min om en godmodig labrador. Har valgt at tage det som det kommer, her er plads nok til, det nok skal gå. Hundene er ca lige store, begge sorte, minder i udseende meget om hinanden, hvilket kan snyde, kontrasten er stor. Jeg er spændt...

INDETID

Billedet her er som sådan lidt misvisende, da jeg til nu har været inde til nu. Har kun været ude ganske kort med hunden, da hun skulle luftes her til morgen.

Der var lige nogle vinduer ol, som trængte til en kærlig hånd, så jeg måtte lige holde mig inde. Endnu er jeg ikke færdig, det var det mest trængende, som lige blev gjort, regner med at nå noget mere i løbet af dagen, når jeg alligevel er inde. Det er ligesom det herinde er nedprioriteret i tiden, fordi jeg makker med det træ udenfor. Gennem lidt tid har det været det mest pressende, jeg har taget, hvilket jeg kan se, begynder at sætte sine spor. Nu må jeg vist afsætte lidt tid indimellem indtil, standarden er tilbage på det normale, nu begynder det ligesom at blive for meget, det er ved at være for voldsomt, så der er en, der også må i krig herinde.

DRILLENISSEN

Det ser ud som om, det kun var drillenissen, som var på spil tidligere på aftenen, hvor jeg ikke kunne få billeder lagt ind. Nu fungerer det tilsyneladende ok igen. Fodboldkampen er forlængst overstået, det var DK mod Letland. Lukkede op de sidste min af kampen - hvor Dk vandt 3-1.

Aftenen har været stille og mig lidt lad. Har stort set kun læst lidt, lige været ude med hunden. Godnat

DEN RIGTIGE VEJ

Ok,pt har jeg et problem med at uploade billeder til bloggen, så det bliver udelukkende tekst.
Der har også været aktiviteter siden sidst, jeg skrev, hvilket vist ikke kan undre de, som har fulgt mig jævnligt. Var ude på en af de kortere gåture med hunden. Havde en bold med som en modvægt, turen var på godt ½ time, ca 40 min samt den korte først på dagen.
Fik det sidste træ kløvet, jeg havde i rimelig afstand fra kløveren, men der før havde jeg en slags skjult kamera. Inde i garagen foran bilen havde jeg en tyk træklods, som lige skulle en tur på kløveren. For at kunne bugsere den ud, var jeg nødt til at dele den i 2 med motorsaven, ellers var den for tung. Ok, saven blev hentet og gik ombord i klodsen, kom ikke ret langt ind med savklingen, førend saven satte sig ubehjælpelig fast. Kan ikke give en forklaring på, hvordan jeg bar mig ad, det skete bare. Nå, fik fundet hammer og kiler, saven skulle fri, NU! Fik moslet kilen ned, men kunne se, den sad forkert, var i gang med at få kilen ud, da jægeren ankom som en frelsende engel. Mig ud for at høre, om han lige havde en idé til at få kilen ud, det havde han, han fik også banket den ned, så sav kunne komme ud, ligeledes fik han kilen ud, godt gået!
Nå, senere kom en fra omgangskredsen, han havde lovet at hjælpe mig med at få min vogn gjort ædru igen, han kørte mit træ over til kløver, hvor det blev smidt af. Dernæst hjalp han mig med at få væltet endnu 2 træer, så der igen er noget at gå i gang med på marken, det er stadigvæk ikke foreløbig, jeg bliver arbejdsløs, selv om jeg lige nu og her går hjemme. Når jeg engang bliver færdig, har jeg træ til lang, lang tid, hvilket heller ikke gør noget, ham, som hjælper mig med at køre træ til huse, får til tider et læs træ, da han i dagligdagen bruger samme fremgangsmåde som mig mht fyring.
Nu er der fyraften, hunden har lige haft et kådt anfald, der skulle lige leges, dernæst kæletid, nu ligger hun på sin favoritplads i bryggers.
Nu er der fodbold på tv2, som jeg dog ikke ser, ikke lige min favoritsport. Synes ikke det er sjovt at se - tilsammen 22 mennesker - jagte en bold, når de får den, vil de ikke have den alligevel, men sparker den væk igen.. Ok, smag og behag er forskellig. Jeg vil hellere se en håndbold kamp.

Ha det godt derude...

dagen til nu

Nogle timer siden sidste ajourføring er gået. I den tid har jeg dels været ved at kløve mere brænde og er nu så godt som færdig med det, som er i nærheden af kløveren.

Dernæst gik jeg videre med at rydde væk til vinterens komme, men måtte rykke i husly pga regnvejr.

Mange gange hader jeg denne årstid, hvor vi bla høster, hvad vi satte om foråret; det kan være kartofler, gulerødder, asier mv. Sæsonen er ved at være overstået.

Når jeg går i skoven, kan jeg godt få øje på efterårets flotte blade, især når solen skinner, men er ikke vild med de lange, mørke aftner. Er mere til at være ude, hvilket gårsdagens aften bar præg af, var lidt rastløs, ville hellere have været ude, men måtte blive indendøre. En af tingene nu, er fyrfadslys til at live op på mørket. Ude på min brønd, midt på gårdspladsen, har jeg et par lanterner med lys i, så der også er lidt liv udendørs sammen med lysene herinde.

Allerede nu ser jeg frem til slutningen af januar, hvor dagene begynder at længes, man kan se, der snart sker noget, det varer ikke længe inden vintergækker, krokus og erantis dukker frem - dernæst påskeliljeløgene. Tingene begynder at spire og grønnes, energien vender tilbage, der skal ske noget efter at have lagt i dvale, hi nogle måneder.

En anonym, som trofast følger mig på min blog, kunne jeg et eller andet sted godt tænke mig at mødes med engang, det tyder på, vi har flere ting tilfældes, gad vide, hvor langt, vi mon bor fra hinanden, her, hvor jeg bor ca 12 km fra Hobro. Det her bloggen er i det hele taget en god måde at få nye venner på. Vist en form for nutidens nyere pennevenner, hvor man hurtigt kan svare, hvis man har lyst til det.

Er blevet fascineret af denne blogverden, følge andre - læse om deres dagligdag, uden dog altid at have lyst til at kommentere. Hvis man har noget at sige, går man bare ind og "lægger visitkort" og går igen, elsker faktisk denne form for kontakt, da man via den her vej også får udvidet horisonten, lært noget nyt, ser noget andet end ens egen verden - godt fremskridt i dagens Danmark.

Nu, hvor det er blevet opholdsvejr, vil jeg nu se at traske en tur med min hund. Fortsat god dag til jer derude...

BRÆNDENDE KÆRLIGHED

Jeg ved ikke, hvis man stiller det på spidsen, kan kalde mig for en tyv. Sidst, jeg var på job og var ude i containeren med bladaffald, så jeg 4 stk brændende kærlighed. 2 mørkerøde og 2 lyserøde. Jeg kom i tanke om, de ikke skulle køres væk som affald, så jeg fik fundet en spand i vores maskinhus, som alligevel skulle kasseres.

Deri kom blomsterne og hen bagi min bil, blomsterne skulle med hjem. De kom i et fad, hvori de har stået nogle dage, her til morgen fik jeg dem endelig i potter, de skulle væk fra mit bryggersbord, nu har jeg igen fået et ryddeligt bord, og blomsterne kommer til sin ret. Ellers er noget af morgenen gået med at få mine sommerblomster i husly, indtil videre i et udhus, hvor de indtil videre står frostfrit, længere hen kommer de ind i min lille forgang, som bliver brugt til bl a. opbevaring af kartofler, de sommerblomster, jeg vil redde, spisekammer. Et rum med flere funktioner, den oprindelige funktion har rummet ikke været brugt til i mange, mange år, og derfor disse nye funktioner.

Jeg synes altid, det er vemodigt her om efteråret, når vi begynder på at pakke sommerblomster, havemøbler mv væk, gør klar til efterårets komme. Det er altid sjovere om foråret, når vi går den modsatte vej og pakker ud. En trøst, mange andre kan nikke genkendende til den, hvilket evt læsere her sikkert også kan.

ALTING OG INGENTING

Jeg kan roligt sige, det har været en dag uden de store udsving. Daglige rutiner har præget min dag, har været ude at gå 2 gange med hunden. Det lyder muligvis af meget, men det var kortere ture begge gange. En af gangene især var kort, hvor jeg slet ikke var inde i skovarealet, men befandt mig ude i åbent tærren. Det er ved at være noget siden, jeg har haft kamera med på mine ture, indtil videre har jeg nok at vælge imellem, da det stort set er de samme strækninger, jeg går på - i de arealer, hvor der er nogenlunde åbent.

Her til aften fik jeg blandet det sidste æblesaft, jeg havde i huset. Det skulle i princippet ikke være noget problem, da der i høj grad er æbleår. Jeg har mange æbler i mine træer, kan fuldt ud få nok til hele vinteren og mere til. Om det bliver til noget, ved jeg ikke, men har tænkt lidt på at tage hen til det nærmeste mosteri med et læs og få most med tilbage. Har gjort det engang før for år tilbage og havde most til lang, lang tid bagefter.

Pt ligger hunden ude i bryggerset, tæt ved yderdøren. Favoritpladsen. Kunne også kalde rummet for fyrrummet, tørrerummet, da mit kombinerede olie-træfyr står derude, ligeledes bruger jeg rummet til tørring af tøj, dog mest i vinterhalvåret.

Pt er et hold fra omgangskredsen ude at rejse, så der er ligesom lidt mere stille, nyere bekendtskab, men det sagde ligesom bang, da vi så småt begyndte kontakten, så der er jævnligt kontakt, det er deres kløver, jeg tumler med.

dagen til nu

Til nu er der ikke sket så meget, da jeg var lidt langsom til at komme i gang. Foden, som fik en klods ned over sig ved kløveren i går, gjorde lidt ondt, når jeg trådte på den fra morgenstunden. Det er blevet bedre nu.

Der er i det mindste blevet kløvet en smule mere udenfor samt der var gang i motorsaven en kort overgang.

Noget tyder på, jeg vist har tænkt i forkerte baner, troede, det var en kusine, som legede drillenisse på min blog, men er nu blevet klogere. Jeg vil nu sige undskyld til både anonym og kusinen, som jeg begge har hørt fra via kommentarer. Håber, I begge tilgiver mit sidespor og er villige til at følge mig stadigvæk!!

Nu har jeg fået det varme mad, fik pludselig lyst til en omgang røget flæsk, som er 100 år og en søndag siden, jeg har fået sidst, så jeg gik i aktion, der skulle ske noget, kartofler af egen avl kom i kog, flæsk på panden og det var rart at få varmt mad. Der er også ryddet op i køkkenet. Her knap an vil jeg ud på en af mine utallige ture med min hund, derfor disse billeder i dette indslag, som er taget tidligere. (Altså billederne, ikke indslaget, hvis det kan misforstås.) Ha det godt derude til jeg kommer igen.

TÆNKEBOKS

Der er en anonym, som trofast er begyndt at følge mig på min blog. Jeg blev mere og mere sikker på, det er en kusine med denne lille hund på dette billede. Den stille humor, som kommer fra den anonyme, minder om en kusine.

Da den anonyme skulle væk i weekenden, blev jeg mere sikker på det var kusinen, da hun ofte tager ferie noget af efterårsferien. Hun og familien tager til tider på weekend, ferie i begges barndommens sommerland, Øster Hurup, hvor hun og familien har overtaget hendes forældres sommerhus.

Barndommens land, hvor jeg til tider selv var på ferie og dels har trasket området tyndt på mine gåben, dels motioneret i vandet, som ikke ligger langt fra familiens sommerhuse. Grundet den anonyme, som ikke er kusinen alligevel, har jeg pr husker været en tur i sommerlandet, sjovt at være tilbage i dette land med et sommerland, som ikke kunne eksistere ret længe.

Jeg tænker videre, da jeg har en idé om, jeg kender den anonyme, som under alle omstændigheder er MEGET velkommen, det er sjovt og hyggeligt med dine godmodige kommentarer, anonym. Anonym, har du nogensinde været på min adresse?

DIVERSE GØREMÅL

Der har stået hjemmedag på programmet hele dagen, men kan ikke påstå, jeg har været arbejdsløs, da der har været gang i den det meste af tiden.

Nu er jeg der, jeg ikke kan kløve ret meget mere af mit brænde, blev stort set færdig i dag, dernæst var der gang i motorsaven i det væltede elm. Ude på marken kunne jeg se, jeg har en fuld vogn - eller skal jeg sige fordrukken? Den er i hvert fald fuld "af et eller andet..." Så kan man vel kalde det hvad man vil... Den skal så på et tidspunkt bugseres videre i forløbet, på vognen er der - når det kommer til stykket - mere træ, også noget, som skal kløves, så endnu engang kan jeg sige, jeg får varmen mere end en gang, der er meget tummel med det.

På et tidspunkt i dag kunne jeg dog finde ud af at sige av. Stod ved kløveren, en klods dumpede ned til den forkerte side og ramte min ankel, det gjorde ikke ligefrem godt. Men kom dog videre i forløbet.

Sidst på eftermiddagen nåede jeg ud på min vanlige tur med hunden, gad ikke at komme af sted, da jeg startede op, men endte med at nyde det denne milde, halvvejs overskyede oktoberdag. En af fordelene med hunden, er, jeg er blevet en del bedre til at komme af sted regelmæssigt. Førhen var jeg mere tilbøjelig til at lade være.

Pt kobler jeg fra med et krus koldskål, havde fået for meget købt hjem til en portion med kammerjunkere, synes ikke længere, det er sjovt med den ret som mellemmåltid, nu drikker jeg mælken når jeg trænger til lidt andet, igang med den sidste liter.

UVENTEDE GÆSTER

Først på eftermiddagen ringede telefonen. En kusine ville vide, om jeg var med på en gåtur i mit område. Hende og manden syntes, vejret var ideelt. Det var en af weekendens bedste ideer, så jeg sagde omgående ja. Jeg går af gode grunde alene det meste af tiden med hunden som eneste selskab, og det kan til tider være trivielt, når det er så godt som dagligt, jeg er af sted.

De ankom denne milde, solskinsrige oktober søndag, havde taget brød og en pose kaffe med, de var på skovtur og ville give "madpakken" her i min stue, mens jeg gav turen i mit område. Vi startede med kaffen og dampede af sted med løstgående hund. På vor vej så vi en klynge rådyr, vist 5, et kønt syn da vi så dem komme løbende i fuld galop, en af de gange, det havde været rart med kamera i hånden.

Vi traskede rundt det meste af en time - en af mine favorit ruter med meget afveksling. Det var dagens saltvandsindsprøjtning at gå der sammen med mennesker. Det, der kunne blive snakket undervejs. Til tider kan det være trivielt, tendens til at være småkedeligt i dagligdagen - så jeg nød det virkelig. Det er noget helt andet, da andre også somme tider ser tingene fra en anden vinkel end en selv, andre synsindtryk.

Det lød til, de er med på en tur igen på et senere tidspunkt.

Efter, de var kørt igen, gik jeg en kort tid ud og fik kløvet lidt brænde, fejet i rummet i udhuset hvor træet er, og fik brændt noget af savsmuldet og barken i fyret, det, der blev gjort i dag, er gjort, hvad der ellers bliver gang i herefter, vil tiden vise, sikkert kun holde fri med et eller andet.

BARNDOMMENS LAND

I princippet er mit weekend vikariat afsluttet nu. Haft dagens gudstjeneste. Lidt forbløffelse da de andre ansatte så mig, fordi jeg også havde sidste weekend. Der var 2 dåb, som jeg vidste på forhånd, drenge, som kunne gå selv og ligeledes svare ved døbefonden. Faderen har haft det meste af sin barndom og ungdom under en km fra mig, derfor overskriften. Han søgte tilbage, og da jeg så ham + søskende og far, blev jeg helt nostalgisk, husker især hans yngste søster i barnevogn på deres adresse, nu er hun højere end mig.

Forældrene var faste kunder dengang min far solgte kartofler, det var dengang. Tiden går, og nu er den familie spredt, sjovt at hilse på dem. Tidligere kirkesanger, som var der indtil ca 1995, var en af kirkegængerne, hun bor nu i det tidligere forsamlingshus lige neden for kirken, hun var der gennem mange år, nu er hun der til tider når kirken er i bekneb for vikar til sang, frisk, ældre kvinde, som er kvik for en kommentar

Ok, efter gudstjenesten var der fotografering ved døbefonden, inden folk dampede af, og præsten,kirkesanger og organist skulle videre til nabokirken, og jeg skulle igang med oprydning - dels efter dåb, dels efter altergang. I dag under altergangen "så" jeg nogle af datidens mennesker gå til alters, den tidligere præst, som ikke ville have børn til alters, der havde man ikke noget at lave før, man var konfirmeret. Ham, som en af de første søndage efter konfirmationen havde tradition for, konfirmander og forældre blev inviteret til gudstjeneste med altergang, hvor vi blev indviet i voksenlivet. Den nuværende præst lader også unge mennesker komme op, bare de kan sidde stille under altergangen på knæfaldet, så er det ok for ham, mindre børn må også komme op, det er bare et eksempel ud af mange på kontrasten på de 2 præster, som jeg havde oppe at vende under oprydningen i dag.

SELSKAB PÅ TUR

For ca 2 uger siden var en veninde på besøg, som hun har været før, det var gåtid.

Vi besluttede os til en af de lidt længere ture, hvor vi et godt stykke ville have fjorden til den ene side af vejen. Vi traskede af sted i luntetrav, ville nyde naturen ved samme lejlighed. Hunden gik frit det meste af tiden, da hun holdt sig tæt til os.

På vor vej kom vi forbi denne 4 længede ejendom som har en pragtfuld udsigt ned til vandet. I tidernes morgen, men der var privatbeboelse, var der en jævnaldrende pige, jeg gik i klasse med, vi besøgte til tider hinanden. Hendes far havde en radio-tv forretning i købstaden, som han valgte at afhænde - vistnok i 1973, familien flyttede fra egnen og kontakten gled ud. Siden har der ikke været privat beboelse, og jeg har ikke været inde siden.

Nu er det en form for skole for unge mennesker, som vistnok er adfærdsvanskelige. De er opgivet af den normale folkeskole og kan komme ind der. På ejendommen er der bla heste, som eleverne er med til at passe, er med i skovbruget mv, tager del i ansvaret for, det fungerer. For år tilbage husker jeg får på grunden på en plæne ud til grusvejen, vi færdes på. Der på den idylliske plet var de tøjret, så vi forbipasserende kunne få fornøjelse af at se liv, en form for levn fra dengang, der var landbrug på stedet. Der er også både på ejendommen, som er på ræd og række i vinterhalvåret på en mark. Hver gang, jeg kommer forbi - ligegyldigt om det er pr bil eller gåben, taber jeg næsten pusten af at se de velpassede plæner, de skagengule bygninger med fjorden i baggrunden, smuk plet uanset årstiden.

KIRKEN

For 2. lørdag i træk måtte jeg op fra morgenstunden, dog først ved 7 tiden i dag, en time før i sidste uge. Til og med sidste søndag kørte vi med sommertid, hvorefter vi skiftede. Vi regulerer selv, når vi skifter, hvilket afhænger af, hvornår vi vurderer, vi ikke længere kan se om morgenen mht at arbejde udendørs, nu er morgenringning kl 8.

Efter ringning måtte jeg ind efter "Je ve ik vær i telefonen mer". Mobilen går vi også med i weekenden, da døden aldrig holder fri. Vi har sommetider måttet ind og låse op til kapel på skæv tid til en kiste.

Graveren sagde engang for sjov, han godt kunne tænke sig at få en lidt atypisk ringetone lagt ind på mobilen, men kunne ikke selv finde ud af det. Det er ikke lige det, han skal sige, når jeg er i nærheden, da jeg er en af dem, som aldrig er blevet helt voksen.

Ved førstkomne lejlighed var jeg ved at rode med telefonen, da jeg alligevel gik med den på hans fridag og fik lagt ovenstående tone ind. Lagde telefonen på plads og sagde ingenting, da jeg dagen efter mødte ind som medhjælp. Tlf ringede og stor var hans forbløffelse, næsten skjult kamera. Bagefter sagde han med glimt i øjnene om jeg aldrig blev voksen, men tonen skulle blive der, der skulle lidt sjov til.

Ringetonen har også indimellem givet sjove episoder,også hos mig selv en lørdag, hvor jeg havde weekendvagten. Telefonen ringede tilfældigt, da posten ankom, hans forvirring var til at føle på, blev større, da jeg sagde kirkens navn og gik hjemme hos mig selv. Senere sagde han, han lige nu og her havde glemt, jeg kan være lidt af en spøgefugl og var ansat ved kirken.

KLØVNING

Denne milde, solskinsrige lørdag i oktober, har jeg til nu været mere ude end inde, der har stået kløvning på programmet. Det skrider lige så stille den rigtige vej, dagens gode gerning, jeg har lånt denne kløver. Elm er noget hårdt træ, og ikke ligefrem den letteste træsort til hammer og kiler. Der er en her, som er glad, for det meste af 1 m2 er nu klar til rundsaven, juhu.

Tur til staden

Satte kursen mod staden, der skulle handles ind. Det ene billede er taget ca halvvejs på strækningen. Det andet billede er taget af buketten, vi plejer at have i våbenhuset, taget først på ugen, nu er den kommet ud i containeren.

Dels skulle der handles ind, hvilket det blev i Føtex, som havde fars på tilbud til en 10er pr pund, dernæst skulle jeg ind i bymidten, jeg skulle hente 2 alterbuketter, som jeg fik bud om i går. De blev bragt direkte til kirken, hvor de kom på plads, den ene buket på alter, den anden i våbenhus. Endnu engang kom jeg gratis ned at handle, som jeg ofte joker med, da jeg får pr km, når jeg kører for arbejdspladsen.

Vel hjemme igen blev der kløvet lidt træ, dagens gode gerning, jeg fik lov at låne den kløver, det er en del nemmere end at stå med hammer og kiler. Nåede også at få gået med hunden, dog "kun" ca 50 min, men bedre end ingenting.

Aftenen hører egentlig under fritid, da jeg valgte at tage i byen, trængte til at se lidt andet. Værten mindede dog om en slatten klud; dels var han temmelig snottet, dels er han sygemeldt pga betændelse i den ene skulder. En af de få gange, hvor spinkle mig ville vinde stort, hvis vi gav os til at lægge arm. Forsøgte dog ikke at joke med det, da han vist ikke lige var oplagt til det. Og jeg er vist heller ikke oplagt til mere nu, begynder at trænge til at se mine øjenlåg indvendig. Ha det godt...

TILBAGEBLIK

Barndommens Lis bliver halvrund i dag. 85 år. Husker, jeg kom der meget som barn, da jeg aldersmæssigt lå ca midt imellem de 2 yngste. Lis, som altid var - og er - kvik for en kommentar.

Engang, jeg var på besøg, legede den yngste og jeg i laden, halmen var spændende. Lis kaldte gentagne gange på os, der var spisetid. Vi var ikke sultne var vores melding, vi havde ligesom ikke tid til det pjat, vi havde det sjovt. Da vi endelig kom ind, spiste vi hver 7 skiver rugbrød, og det var os, som ikke lige var sultne... Lis havde også en kommentar til os, da hun ikke kunne lade være med at sige, hun godt kunne tænke sig at se, hvad vi kunne fortære, hvis vi nu var sultne, hvilket jeg også kunne.

Lis, som var med istedet for mor engang, jeg skulle til ørelæge for at få polypperne fjernet, det var ikke lige mor i den situation, hun var for nervøs. Far og jeg kom omkring efter hende, da vi skulle af sted, hun var ikke så nervøs af sig. Det hænger nok dels sammen med, hun selv er mor til 5, dels er hun en meget robust type. Vejen her kører vi på, når vi skal hen til der, hvor hun boede dengang. Jeg kan blive ved med minderne, men vil nu holde inde og give mig til noget andet.

ALTING OG INGENTING

Meget er der ikke sket endnu i dag, kun lidt morgenrutiner, om lidt er jeg på vej til staden, der skal handles ind. Når jeg kommer hjem, er det vist trækløvning, som bliver aktiviteten, her denne milde, sol skinsrige oktoberdag.

"DEN ENES DØD DEN ANDENS BRØD..."

Da jeg stod op i morges, regnede jeg fuldt og fast med, jeg havde fri weekenden over, især fordi jeg holdt skansen kørende i sidste weekend. Men jeg er ligesom blevet klogere.

Jeg var rykket i husly herhjemme sidst på eftermiddagen grundet regnvejr. Mens jeg gik og funderede over, hvad jeg så skulle give mig til, ringede fastnet. Arbejdsgiveren var i røret, om jeg havde weekenden fuldt besat, ikke ligefrem mht med meget kontakt til andre. Jamen så var der ekstra timer til mig, da han var blevet sygemeldt pga betændelse i en skulder.

Derfor overskriften til dette indlæg, da det giver lidt flere penge i kassen. Det er ikke mange timer, det drejer sig om, men det giver alligevel lidt mere, da der af gode grunde bliver givet en højere timeløn, så jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at sige, det er et godt valgt tidspunkt, han skulle sygemeldes på...

ET RYK

Er endnu engang rykket indendøre. Lige efter, jeg havde sluttet her før, gik jeg ud på marken for at rydde op i det, jeg havde savet op i stykker i formiddag, det skulle ligesom på vognen, og det var nu. Mens jeg var i gang med oprydning på marken, ankom parret, som havde kløver til udlån, kløveren var spændt efter bilen, og den blev sat til mit stik i udhuset. Selv jeg kan bruge den uden de vilde ting, så det er med at komme i gang med de ca 3 m2, som ligger og venter i udhuset. Kan have kløveren i ca 2 uger, så der skal nok ske noget på de par uger. Fint, for der skal ligesom til at ske noget, der er på nuværende tidspunkt ikke nok til hele vinterens forbrug, hvilket der nemt skulle blive på den tid.

dagen til nu

Nu, hvor jeg lige trænger til et ophold, sætter jeg mig lige en stund ved tastaturet. Dagen er sådan set gået som planlagt, vasketøjet kommet op, saudierne sat og været ude med saven i mit udgåede nedlagte elm på marken.

Midt i mine gøremål ringede tlf, om jeg var hjemme her først på eftermiddagen, hvilket jeg er. Først på ugen fik jeg lovning på at låne en brændekløver, som skulle komme på lørdag, dem, som har den, vil gerne levere den i dag. Det er ok for mig, da jeg har fri resten af ugen og kan af den grund nå noget mere, så det må vist være god planlægning, timing Kan se, det bliver mest udendørs, jeg kommer til at opholde mig, da jeg også har nedlagt træ nok på marken endnu, så fri og fri. Jeg skal i hvert fald ikke køre nogen steder efter arbejde. God dag til evt læsere.

MORGENRUTINER

Endnu en hjemmedag venter forude, til nu er der ikke sket så meget. Jeg har været en kort tur ude med hunden på markerne omkring adressen. Pt er der gang i vaskemaskinen, der skulle skiftes på sengen og kunne se, der var nok til at starte maskinen.

Tilbage i barndommen - indtil jeg var ca 13, var der ikke en af de nutidige vaskemaskiner. Da var det halvautomatisk. Husker, der i bryggerset stod en gruekedel til kogevask. Ved siden af var den halvautomatiske vaskemaskine, som fyldte meget, en hvid, firkantet kasse, i omkreds ca som et køleskab og godt en meter høj. Det var ikke bare lige at vaske tøj, der skulle afsættes tid.

Da en af de nemme vaskemaskiner kom på adressen, var det den rene svier, kunne i begyndelsen bruge lidt tid til at stå og se på den, når den var i gang. Nu er det bare at fylde den og den ordner resten.

Regner med, jeg i løbet af dagen skal have plantet nogle flere staudier, som jeg fik den anden dag, det er ligesom ikke blevet til før. Her til morgen fik jeg også lagt noget tøj på plads, som jeg fik foræret den anden dag. Jeg er en af de heldige, som sjældent behøver at købe tøj, gennem lang, lang tid hovedsageligt strømper. Bedst, som jeg er inde i en sorteringsperiode, hvor jeg er ved at kassere, kommer der et nyt læs ind. En overgang var jeg alt andet end god til at rydde op, det er heldigvis blevet bedre, nu hviler det i sig selv, der bliver ikke mere fyldt op som førhen.

HANDLE IND

Der skal somme tider handles ind, hvilket for det meste foregår i nærmeste købstad ca 12 km væk. Det ene billede viser lidt af vejen hvor jeg er ca halvvejs. Det andet billede er fra gågaden, som i min tidlige barndom udelukkende var en trafikeret gade med butikker tæt på hinanden på hver side af gaden. Dengang var gaden belagt med asfalt, nu er den flisebelagt. Husker, jeg i tidernes morgen gik med mor i hånden inde på fortovet, det var ikke så trygt med de biler så tæt på. I sydlig ende af gågaden var der en legetøjsbutik med 2 udstillingsvinduer. Jeg var ikke til at trække derfra, når vi gik der forbi. Hvis jeg fik lov, kunne jeg stå der i timevis.

Husker Kvickly før forretningen flyttede til de nuværende omgivelser, der skulle man op ovenpå, når man ville have dagens ret eller en kop kaffe eller te. Senere, da forretningen flyttede, var det noget nemmere, cafeteriaet lå ud mod gågaden, man kunne følge folk udenfor. For ca 5-6 år siden lukkede cafeteriaet, det kunne ikke løbe rundt længere, nu bliver den del brugt til udstilling af diverse varer.

Dernæst lukkede der et konditori midt på gågaden, en mindre, hyggelig forretning, som var et must at komme ind i, der emmede af atmosfære og eksisterede en menneskealder. Nu er der byens Kop og Kande. Savner virkelig forretningen, blev altid glad når jeg kom derind. Nu besøger jeg i stedet pølsevognen ved rutebilstationen, når jeg en sjælden gang vil ind nogen steder. Den har også eksisteret en menneskealder. Jeg husker mig selv som ca 10 årig få penge af mor til at gå ind og bestille 3 pølser, hotdogs. Fik en 10er, hvor jeg også fik penge tilbage. Far, som sagde, jeg kunne beholde resten. Damen som dengang havde vognen eksisterer endnu, dog ikke som indehaver. Ser hende somme tider på gågaden med rulator foran sig, den nuværende ejer af vognen har også haft den i mange år.

LÆSNING

For nogle dage siden kom der en fra omgangskredsen forbi ved aftenstid medbringende denne stak blade. Jeg har gennem flere år arvet deres ugeblade, når der skulle ryddes ud. Det var ved at være længe siden, jeg har fået sidst, hvilket vist også kan ses her. Der har været kontakt, men det har ikke lige været blade, vi har tænkt på.

Det har heller ikke gjort så meget mens det var sommer og det var til at komme ud, også om aftenen. Nu har jeg lidt at beskæftige mig med igen disse mørke aftner, hvis jeg ikke lige gider læse bøger.

I dag har jeg godt nok haft fri, været hjemme på adressen hele dagen, men har ikke fået læst, der var nok andet at beskæftige sig med. Haft lidt arbejde de sidste 4 dage i rap og har nu nogle dage, hvor jeg som sådan kan sige, er fritid.

TAK

Det falder mig ind, jeg lige vil sige tak til jer, der går ind og læser på min blog, især jer, der trofast og jævnligt kommenterer mine beretninger. Det er guld værd, vil jeg lige sige. Især dig, anonym, som nu nogle dage i træk har haft et eller andet at sige til det, jeg har skrevet. Det luner, varmer. Det, der er nogen, som gider læse det, kommentere. At nogen kan bruge det, jeg lægger ind på bloggen til noget, at det ikke kun er et sololøb for egen fornøjelses skyld.

Jeg har været spændt på, om jeg nu skriver så godt som jeg selv tror, jeg gør. En af mine interesser er at skrive, en af mine drømme er, der er nogen, som gider læse det, og det her med bloggen er et eksperiment, om jeg kan fange andres interesse, som ikke har nogen forudfattet mening om mig. Har længe haft lyst til at prøve her som et forsøg og er forholdsvis ny med egen blog. Endnu har ikke mange fundet mig, men det er ikke bare lige at komme i gang, det kan jeg godt se, men er nu opsat på at give det her en chance og evt udbygge med mere på et senere tidspunkt. Til slut for denne gang: TAK til jer, som trofast læser med!!!

BESKÆFTIGELSE

Nu er tiden igen ved at være der til de indendørs sysler. Aftnerne begynder at blive lange, det er mest mens jeg bla ser tv, jeg nørkler med et eller andet. Det bliver til meget i løbet af et år. Pt har jeg meget på lager, nok til at sælge, bla disse dækkeservietter, strømper, grydelapper, halsdisser, lyseduge, flaconer, lidt for enhver smag.

Omgangskredsen har i øjeblikket nok på lager, så det er ligesom det det kniber lidt med at komme igang igen, der er rigeligt af det meste, så lige nu og her må jeg nok finde på noget andet at få de lange aftner til at gå med, der skal ligesom ryddes lidt ud, inden jeg går i gang med mere, selv om det også giver en eller anden form for ro, når hænderne arbejder. Spekulerer på, om jeg skulle forsøge at lave en side her på nettet for at komme af med noget af det, eller om evt nogle af mine læsere har nogen ideer tíl at komme af med det. Jeg bor lidt langt ude til, det er meget bevendt med "gårdbutik." Der kommer for lidt forbi min adresse.

GÅTUR

Den anden dag vi var ude på en af vores vandringer i området, fik vi os en lille forskrækkelse. Jeg plejer at lade min hund rende frit det meste af tiden, selv om jeg helst skal have hende i snor. Der er skilte rundt omkring, som bla viser hund i snor pga vildtet. Snoren er dog altid med, der kan opstå situationer, hvor selv min skal i snor.

Vi traskede afsted i egen verden, tankerne gik hid og did, pludselig kom der en anden vandrer til syne "ud af ingenting." Dog uden hund. Hunden kom med nogle forskrækkede bjæf, manden, som kom til syne gav et spjæt, ligeledes mig. Jeg fik travlt med at få snor på hunden og måtte lige sige undskyld. Jeg havde ikke taget højde for, han lige var ude at gå samtidig med os. Jeg ved godt, han ikke følger stierne særlig meget, men går på kryds og tværs i skoven, men det plejer ikke at være meget i mit favoritområde, han går rundt. Vi fik dog snakket lidt, da vi hurtigt var kommet til os selv, hunden lagde sig pænt ned, da hun kunne se, han ikke var så farlig, selv om han ikke er tryg ved hunde. Jeg valgte at have snor på indtil jeg igen kom ind i eget område, der var ingen grund til at resikere mere, især ikke fordi der skal snor på.

Nyder virkelig, jeg har fået den hund, nu kommer jeg meget mere regelmæssigt afsted end før. Rundt i barndommens land, hvor jeg godt kan se, der mange steder er meget forandret, jeg kan selv til tider gå hid og did fordi jeg er så kendt i området, men det meste af tiden følger jeg dog stierne.

Kvier

Markerne omkring ejendommen har gennem en årrække været lejet ud til en af naboerne. Gennem de sidste år har der gået kvier lige omkring mine huse i sommerhalvåret. Iår kom de hertil i begyndelsen af maj og hentet hjem i slutningen af september. Vandtruget har jeg gået og holdt øje med og har nydt de sindige dyr lige udenfor. Hunden ville gerne, hvis hun fik lov, ind til dem, hvilket vi var flere om at bestemme.

Især i begyndelsen kvierne var væk fra adresseen savnede jeg dem, deres puslen, tyggen drøv. Nu er nogen af dem kommet på en mark på den anden side af asfalten, så det stadig lugter lidt af kvier. Her et billede, hvor hunden står og ser interesseret på lejerne - hun ville meget gerne over til dem, men blev dog hvor hun skulle være.

Husker far tilbage i min barndom havde køer og grise. Køerne stod de første år i tøjr, som til tider skulle flyttes. Senere blev der lavet hegn så far var fri for at gå og flytte med dem. Mælken blev hentet fra det nærmeste mejeri, som nu forlængst er nedlagt. En mælkkusk var rundt efter den lokale mælk hos bønderne. Vi kunne få kærnemælk hos ham, hvilket vi fik ind i en gul bøtte. Husker mælken havde mere smag end gennemsnitsmælken fra kærnemælken fra supermarkedet. Vi skal ha fat i den dyreste, som kommer tættest på barndommens kærnemælk fra mejeriet.

Jeg legede tit ude i stalden mens far lavede grotning, fodrede dyrene, marken, som er afbilledet i dette indslag kørte jeg som stor pige traktoren, når der skulle renses roer, køres kartofler op mv. Nu er det mange herrens år siden, jeg har siddet på en traktor.

Rundt i området

Under en af mine utallige gåture kom jeg forbi dette sommerhus. På denne plads har der været sommerhus i den tid, jeg kan huske tilbage. I barndommen og indtil jeg var voksen lå der et lille, forsømt hus, som virkelig trængte til hjælp, det var slet ikke opdateret.

De sidste år den ejer havde det, var han undskyldt som sådan, han havde ikke kræfterne til det, huset forfaldt mere og mere, der var ligesom et spøgelsespræg over det, husker, jeg var halvvejs bange for det, så forfaldent var det. Der kom en ny ejer til området, som havde økonomien og pengene til at få noget gjort, også med selve skoven. I det område var der dengang 2 mikroskopiske huse, der begge var meget forfaldne, de blev nærmest kun brugt til jægerne, som havde lov til at søge i ly. Den efterfølgende ejer fik lov til at bygge det her sommerhus i dobbelt størrelse, hvis han ragede det ene ned, hvilket han var med på. Ved samme lejlighed blev der ryddet op på grunden, så de kunne se ned over engen og søen.

Her i sommer var jeg inde i det nuværende hus for første gang, det er hyggeligt og godt indrettet. Da jeg gik hjem igen gennem skoven, myldrede minderne frem. Så pludselig stagerne på grunden til at stange ål med i vinterhalvåret, når der var is på søen. Far, ejeren af sommerhuset og en mere tog ud på søen for at stange ål. Nogle gange fangede de ingenting, andre gange havde de mere held i sprøjten. Nogle gange var jeg med dernede, betingelsen var, jeg skulle holde mig væk fra hullet, de havde lavet i isen. Det gjorde sådan set heller ikke noget, jeg fandt det sjovere at lave glidebaner på isen. Husker de 3 mænds godmodige indbyrdes drilleri, der skulle ske noget. Set i bakspejlet virker det der forløb lige så meget som noget, de gjorde for hyggens skyld, at de havde en fælles interesse. Det er nu mange år siden, det har været tilladt at stange ål på søen, trekløveret savnede det meget i starten, ligeledes med at lægge ruser ud til ål, skrubber og hvad de ellers havde gang i.

Ejeren af sommerhuset havde en mindre robåd til at parkere næsten som fast inventar nede på sin eng, jeg havde lov at benytte den, hvis jeg havde lyst. Husker, jeg som teenager især benyttede mig af det. Elskede at ro ud midt på søen, kaste anker og ellers nyde den helt specielle stilhed, der var ude på vandet. Den daværende hund lå i bunden af båden, nogen gange hoppede hunden i vandet en tur, den skulle afkøles. Med mig havde jeg lidt læsestof, som ikke altid blev benyttet, madpakke og drikke til de tilsammen 6 ben, kunne bruge timer derude. Til tider glemte jeg tid og sted, far kom somme tider og hentede os.